Ny asfalt på en kort del af Hillerødvej i Frederiksværk
Der skal lægges ny asfalt på en kort del af Hillerødvej i Frederiksværk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.

En cirka 500 meter lang strækning af Hillerødvej (rute 16) i Frederiksværk skal have ny asfalt. Derfor går Vejdirektoratet i gang med vejarbejde mellem rundkørslen ved Sandskårsvej i syd og Arresødal Kanal i nord fra fredag 13. juni til lørdag 21. juni.
Af hensyn til trafikanterne er arbejdet planlagt til at blive udført i aften- og nattetimerne – på hverdage mellem kl. 18.30 og 5.30 og i weekenden frem til kl. 9.00. Der bliver dog ikke arbejdet natten mellem lørdag og søndag 14.-15. juni og natten til mandag 16. juni.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Først affræser Vejdirektoratet den gamle asfalt og foretager nødvendige reparationer i det underliggende lag. Herefter lægges nyt slidlag og afslutningsvis nye vejstriber.
Information til trafikanterne
I arbejdsperioden vil Hillerødvej være spærret for gennemkørende trafik mellem rundkørslerne ved Sandskårsvej og Nørregade. Der etableres skiltet omkørsel via Sandskårsvej, Jernbanegade, Hermannsgade, Peder Falsters Vej og Nørregade – og omvendt.
Beboere med ejendomme inden for den afspærrede strækning kan med forsigtighed – og efter entreprenørens anvisning – køre til og fra deres bolig.
Beboere i boligområderne Tranemose (Vinkelvej) og Skovbakken (Skovbakkevej) bedes benytte tilkørsel via Nørregade. Adgang til Arresødal Hospital og øvrige institutioner kan ske via Torvegade
P-lommen syd for Torvegade vil være spærret i hele arbejdsperioden, da området også skal have nyt slidlag og benyttes til entreprenørens materiel.
Stierne langs Hillerødvej vil være lukkede, da arbejdet udføres tæt på og flere steder på tværs af stierne. Cyklister og fodgængere må derfor finde alternative ruter.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet tager omkring en uge, men fordi asfaltarbejde er vejrafhængigt, kan dårligt vejr forsinke eller udskyde arbejdet.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Reparation af Langelandsbroen går i gang6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet starter et renoveringsarbejde på Langelandsbroen, der blandt andet består i at lave betonreparationer på undersiden af fortovet. Arbejdet går i gang d. 10. juni og forventes afsluttet i slutningen af november.
Varsel om natlig spærring af Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnelen6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sydmotorvejen spærres mellem afkørsel 44 og 45 i aften- og nattetimerne mellem den 11. juni og 12. juni. Spærringen gælder i begge retninger, og der vil i perioden være omkørsel over Nykøbing Falster.
Royal Run kan give kø ved Horsens og i Ribe6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag 9. juni er der Royal Run, og det kommer til at påvirke trafikken i en række danske byer. Det gælder særligt omkring Ribe, hvor pinsens hjemrejsetrafik på rute 11 langs den jyske vestkyst vil blande sig med trafikken til og fra arrangementet – og i Horsens, hvor motionsløbet både kan give kø i byen og på E45.
Vejdirektoratet inviterer til møde om støjskærm langs Svendborgmotorvejen ved Ringe4.6.2025 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet planlægger at sætte en støjskærm op langs Svendborgmotorvejen ved Ringe. I den forbindelse inviterer Vejdirektoratet nu naboer og andre interesserede til et drop-in møde den 11. juni, hvor man kan komme og blive klogere på den kommende støjskærm og de positive effekter for området.
Vejarbejder nord og syd for Randers på og omkring E454.6.2025 13:45:18 CEST | Pressemeddelelse
I starten af juni er der en del vejarbejder i forbindelse med Vejdirektoratets arbejde med at forbedre til- og frakørslerne til E45 Nordjyske Motorvej omkring Randers. Flere af vejarbejderne vil medføre trafikale konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum