Vejdirektoratet

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på landevej ved Kregme

Del

Fra tirsdag 10. juni og frem til fredag 4. juli lægger Vejdirektoratet ny asfalt på en knap tre kilometer lang strækning af Frederikssundsvej mellem Ølsted og Kregme. Arbejdet foregår i tre etaper og medfører omkørsler for gennemkørende trafik.

Når arbejdet er færdigt, kan trafikanterne se frem til en bedre køreoplevelse. Foto: Vejdirektoratet
Når arbejdet er færdigt, kan trafikanterne se frem til en bedre køreoplevelse. Foto: Vejdirektoratet

Frederikssundsvej, der også er kendt som rute 211, skal have ny asfalt på strækningen mellem Gydebakken i Ølsted og Hillerødvej i Kregme i Nordsjælland. Derfor går Vejdirektoratet i gang med at udskifte den nedslidte asfalt fra tirsdag 10. juni til og med fredag 4. juli

Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 5.00 af hensyn til trafikanterne.

Sådan foregår arbejdet

Vejdirektoratets entreprenør indleder arbejdet med at affræse den gamle belægning, så de får adgang til den underlæggende belægning, der skal repareres.

Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber.

Information til trafikanterne

Vejen spærres for gennemkørende trafik i følgende tre etaper:

  • Hillerødvej til rundkørsel ved Præstesvinget
  • Rundkørsel ved Præstesvinget til syd for jernbanekrydset
  • Syd for jernbanekrydset til syd for Gydebakken

Der etableres omkørsel via Gydebakken – Hovedgaden – Byvej – Ubberupvej – Hillerødvej og omvendt.

Kørsel til ejendomme inden for arbejdsområdet vil være muligt med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren. I området syd for rundkørslen ved Præstesvinget bliver trafikken ensrettet i nordgående retning af hensyn til sikkerheden.

Cyklister og fodgængere kan benytte stien langs Frederikssundsvej gennem de afspærrede områder, ligeledes med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet tager lidt over tre uger – dog med det forbehold, at dårligt vejr kan give forsinkelser. I weekenderne er der som udgangspunkt ingen aktiviteter, og i de perioder, hvor der ikke bliver udført arbejde, vil vejen være åben. Dog kan trafikanterne blive nødt til at køre på fræset eller ikke-afstribet overflade med nedsat hastighed

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye