MSC – Marine Stewardship Council

MSC-certificering af tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak

Del

Industrifiskeriet efter tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak er nu MSC-certificeret

Marine Stewardship Council (MSC) meddeler, at fiskeriet efter tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak har gennemgået og opnået certificering. Denne certificering er en anerkendelse af, at fiskeriet er bæredygtigt forvaltet og opfylder den strenge MSC-standard for bæredygtigt fiskeri.

Certificeringen er resultatet af en grundig vurdering, som har taget godt to år, herunder en længere gennemgang af det uafhængige certificeringsbureau angående indvendinger indsendt fra bl.a. WWF i Sverige og Tyskland. Certificeringen understreger, at industrifiskeriet fisker på fiskebestandene indenfor bæredygtige grænser, ikke forårsager alvorlig eller uoprettelig skade på andre arter eller naturen og er bæredygtigt forvaltet.

Biolog Sofie Smedegaard Mathiesen fra Danmarks Fiskeriforening udtaler: ”MSC-certificeringen er vigtig for fiskeriet på flere måder, men for erhvervet generelt giver det os mulighed for at vise gennemsigtighed og dokumentere, at vi lever op til en meget rigid bæredygtighedscertificering. De fiskere, der fisker industriarter, vil forhåbentligt opleve, at de bevarer deres markedsadgange fremadrettet, for der er ingen tvivl om, at det er vigtige fiskerier for mange danske fiskere og havne.”

Direktør i Danmarks Pelagiske PO (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen siger: ” I DPPO har vi som strategisk målsætning at alle vores fiskerier er fuldt dokumenterede og bæredygtighedscertificerede. MSC-certificeringen af tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak er et vigtigt skridt i retning af at sikre forbrugerne et ansvarligt og oplyst grundlag når de træffer beslutninger ved køledisken eller hos fiskehandleren.”

Certificeringen vækker også tilfredshed hos Marine Ingredients Denmark, der er brancheorganisation for de danske producenter af fiskemel og fiskeolie. Der er generelt en stigende efterspørgsel på bæredygtighedscertificering på industrifisk, især fra foderbranchen.

Morten Fristrup, Landechef for MSC i Danmark, udtaler: ”Uanset om der fiskes efter arter som tobis, brisling og sperling, der typisk ikke ender på forbrugerens tallerken, men måske i stedet indgår som foder til opdræt eller andet, så er det ikke mindre vigtigt at disse fisk bliver bæredygtigt fanget.”

Fiskeriet skal forbedre sig for at møde en række betingelser senest ved den årlige gennemgang af certificeringen i 2028. Certificeringen dækker fiskeriet efter tobis, brisling og sperling i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, og omfatter både trawl- og not-fiskeri. Fiskeriet er forvaltet under EU's fælles fiskeripolitik, der omfatter årlige kvoter, tekniske regler og lukkede områder for at sikre bæredygtigheden.

Nøgleord

Kontakter

Om MSC

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der sætter globalt anerkendte standarder for bæredygtigt fiskeri og forsyningskæden for fisk og skaldyr. MSC-miljømærket på et fiskeprodukt betyder, at det kommer fra et fiskeri efter vilde fangster, som er blevet uafhængigt certificeret i henhold til MSC's videnskabsbaserede standard for bæredygtigt fiskeri. Mere end 600 fiskerier, der repræsenterer 19 % af verdens vilde marine fangst, er involveret i dets certificeringsprogram, og mere end 20.000 forskellige MSC-mærkede produkter er tilgængelige på hylder over hele kloden. For mere information besøg msc.org/dk

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

En sejr for havet - sardinfiskeriet er igen MSC-certificeret takket være et grænseoverskridende samarbejde23.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den iberiske sardin - en ikonisk art i den gastronomiske arv i både Spanien og Portugal - kan igen bære det blå MSC-miljømærke. Denne velsmagende lille fisk, der fiskes langs den iberiske halvøs kyster, er ikke kun en elsket klassiker på tapasmenuer, men også en vigtig del af det marine økosystem. Certificeringen er resultatet af en stærk, fælles engagement og samarbejde på tværs af landegrænser, for bæredygtigt fiskeri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye