Dumpekarakter til Rådet – ny lægemiddelpakke kan få fatale konsekvenser for EU's konkurrenceevne
4.6.2025 13:13:56 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Rådet har netop fremlagt et nyt forslag til lægemiddelpakken, som vil forringe EU's konkurrenceevne. Dansk Industri giver Rådets lovforslag dumpekarakter, og opfordrer parterne til at komme tilbage til forhandlingsbordet.

Lægemiddelindustrien udvikler hele tiden ny medicin til bedre behandling af alvorlig sygdom til gavn for patienterne. Den skaber tusindvis af arbejdspladser, investerer massivt i forskning og finansierer velfærd til hele samfundet.
Og havde det ikke været for lægemiddelindustrien, havde dansk økonomi stået et helt andet sted i dag. Det samme gør sig gældende for flere andre EU-lande, herunder Frankrig og Tyskland.
Alligevel har Rådet under polsk formandskab netop fremlagt et nyt forslag til revision af den europæiske lægemiddellovgivning, der forringer lægemiddelvirksomhedernes muligheder for at udvikle nye produkter inden for EU’s grænser og dermed svækker den allerede udfordrede konkurrenceevne.
Rådet foreslår helt konkret at reducere perioden, hvor nye lægemidler er beskyttet mod kopiering, med ét år. Det sker til trods for en årelang kraftpræstation fra både den danske regering og Dansk Industri, der sammen med ligesindede medlemslande og udenlandske erhvervsorganisationer har kæmpet for at undgå en forringelse af lægemiddelvirksomhedernes vilkår i Europa.
Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, siger:
- Vi gør de facto EU’s lægemiddelindustri mindre konkurrencedygtig og dermed det europæiske samfund sårbart. I Danmark får man 00 for en ”utilstrækkelig præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål”. Det er akkurat, hvad Rådet under polsk EU-formandskab nu udviser på dette område, siger Sandahl og fortsætter:
- Budskabet er desværre ikke til at tage fejl af: Imens der bliver talt vidt og bredt om behovet for at styrke Europas konkurrenceevne, så vi blandt andet kan finansiere forsvar, grøn omstilling, sundhed og velfærd, bliver der fortsat vedtaget politik, som går i den stik modsatte retning til trods for verdenssituationen lige nu og Europas meget store udfordringer. Og det er ærligt talt uforståeligt.
Da Danmark snart overtager formandskabet fra Polen, bliver det også Danmark, der skal varetage de videre forhandlinger af lægemiddelpakken. Her er der stadig mulighed for at ændre i det endelige lovforslag. Men dagens afstemning er med til at sætte retning for Rådets endelige forhandlingsmandat. Derfor må betydningen af dagens afstemning ikke undervurderes.
Lars Sandahl Sørensen siger:
- Konsekvensen bliver, at vi skubber lægemiddelvirksomhederne over Atlanten. I en tid, hvor Trump-administrationen gør alt, hvad de kan, for at trække investeringer inden for lægemiddelindustrien til USA, burde Rådet virkelig have tænkt sig mere grundigt om. Men de kan stadig nå at forhindre, at forslaget bliver til virkelighed. I Dansk Industri råder vi derfor sammen med vores europæiske søsterorganisationer på det kraftigste til, at parterne vender retur til forhandlingsbordet. Der er utrolig meget på spil.
Kontakter
Maria Runøe MøllerPresserådgiver
Tlf:20243987mrm@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny analyse: Den danske cykelindustri omsætter for 7,8 mia. kr. – men overses i den grønne omstilling2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cycling Embassy of Denmark præsenterer for første gang i over ti år en samlet analyse af cykelbranchens erhvervsøkonomiske nøgletal. De tegner et billede af en grøn branche, der beskæftiger over 5.600 mennesker landet over – men som politisk og erhvervsmæssigt har stået i skyggen af den cykelkultur, den selv er med til at skabe. Danmark er verdenskendt som cykelland. Men mens cyklen i årtier er blevet hyldet som et sundheds- og klimagode, har selve cykelerhvervet stået stort set ubeskrevet i tal – den seneste detaljerede kortlægning er over ti år gammel. Det laver Cycling Embassy of Denmark nu om på med rapporten "Nye erhvervsøkonomiske nøgletal for den danske cykelindustri", der bygger på en registerbaseret analyse af 1.469 danske cykelvirksomheder. Analysen viser en branche, der omsætter for 7,8 mia. kr. om året, beskæftiger 5.640 ansatte, eksporterer dansk cykelteknologi for 1 mia. kr. og overvejende består af små og mellemstore virksomheder spredt ud over hele landet. Cykelerhverve
DI: Akutplan for elnettet er nødvendig, men ingen langsigtet løsning29.6.2026 11:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er nødvendigt at prioritere adgangen til elforsyningsnettet bedre her og nu, men det kræver også en plan for en hurtigere udbygning af elnettet, lyder det fra Dansk Industri
Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur26.6.2026 11:47:29 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), lancerer nu et politisk udspil med konkrete forslag til, hvordan Danmark styrker beskyttelsen af samfundets kritiske infrastruktur mod sabotage, cyberangreb, klimahændelser og alvorlige driftsforstyrrelser. I udspillet peger DI på, at det er nødvendigt at bruge et milliardbeløb på at forbedre beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur – og på, at det vil være dyrere at lade være.
DI roser forslag om ny ordning for international arbejdskraft25.6.2026 10:48:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har fremsat et lovforslag om ny certificeringsordning for internationale medarbejdere. Dansk Industri kalder det en milepæl, at arbejdsmarkedets parter står sammen om international rekruttering på ordnede forhold i Danmark.
DI: Trods politisk uro - åbn døren for briterne23.6.2026 07:22:58 CEST | Pressemeddelelse
På ti-års-dagen for brexit-afstemningen opfordrer Dansk Industri EU til at søge et tættere samarbejde med Storbritannien. En ny DI-analyse viser, at brexit har kostet Danmark 27 mia. kr. i eksportindtægter. Og trods politisk uro efter Keir Starmers tilbagetræden fra premierminister-posten har Europa akut brug for Storbritannien som en stærk allieret - gammelt nag må træde til side.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum