Greenpeace klager til Erhvervsstyrelsen over Arlas vildledende klimatal og greenwashing
4.6.2025 09:00:13 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Eksperter har kaldt Arlas klimatal "vildledende" og kritiseret, at selskabet "må simpelthen ikke regne, som de gør". Nu indgiver Greenpeace klage til Erhvervsstyrelsen over, at Arlas tal for klimareduktioner fremstår langt større, end de i virkeligheden er.

København, den 4. juni 2025 – Arla vildleder forbrugerne og offentligheden om sin klimaindsats.
Mejeriselskabet har løbende ændret beregningsmetoder for CO2-udslip uden at opdatere det oprindelige sammenligningsgrundlag fra 2015. Ifølge Greenpeace får det Arlas klimareduktioner til at fremstå markant større, end de reelt er, og skjuler dermed, at Arla ikke er på vej til at nå sit klimamål.
Flere eksperter har for nylig konkluderet i Børsen og Finans, at Arla giver et vildledende billede af deres klimaindsats. Et enkelt metodeskift skabte et fald i udledningerne mellem 2015 og 2016, som i dag udgør næsten halvdelen af de reduktioner, Arla fremhæver i sine seneste årsrapporter.
Derfor har Greenpeace i dag indsendt en officiel klage til Erhvervsstyrelsen.
Her dokumenterer Greenpeace, hvordan Arlas rapporterede klimatal for CO2-reduktioner i selskabets årsrapporter er vildledende, og at selskabet bruger sine klimatal til at fremstå grønnere, end de er. Greenpeace i Sverige har indsendt en tilsvarende klage til den svenske tilsynsmyndighed på området, Finansinspektionen.
“Arla må ikke vildlede i sine årsrapporter. Både borgere og politikere skal kunne stole på, at store virksomheder spiller med åbne kort, når de siger, at de bekæmper klimakrisen. Arla bruger jo netop deres klimaindsats som argument for, at der ikke er brug for politiske krav og regulering,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace, og fortsætter:
“Når Arla pynter på sine klimatal, så er det greenwashing og vildledning. Som borgere og forbrugere bliver vi holdt for nar, for det handler ikke alene om tal i nogle årsrapporter, der skal være korrekte, det handler også om, at Arla markedsfører sig som en grøn virksomhed på et falsk grundlag.”
Årsregnskabslovens § 99 a kræver, at danske virksomheder giver et retvisende og ikke‑vildledende billede af deres klima‑ og miljøindsats, mens §§ 11–12 stiller krav om pålidelighed, sammenlignelighed og klar metodeforklaring over tid. Ved at fastholde et ujusteret basisår og undlade at forklare konsekvenserne af metodeændringerne, så overtræder Arla netop disse bestemmelser, påpeger Greenpeace.
Organisationen beder derfor Erhvervsstyrelsen om at kræve, at Arlas klimadata berigtiges, og at mulighederne for at give bødestraf tages i brug over for virksomheden, ledelsen og revisorerne bag årsrapporten.
Ole Høy Jakobsen, specialist i virksomheders klimaplaner hos Nordic Sustainability, udtalte i marts til Finans: “De må simpelthen ikke regne, som de gør”. I samme artikel udtalte han også, at “Man må ikke opfylde sit mål ved at ændre på metoden for dataindsamlingen. Opgaven er jo at få reduceret virkelig CO2 ude i verden”.
“Vi ser desværre et mønster, hvor store udledere manipulerer klimarapporteringen for at fremstå grønnere og booste markedsføringen og salget. Det skal stoppes, og derfor er der brug for at Erhvervsstyrelsen sender et klart signal,” siger Christian Fromberg.
Baggrund
-
En stor udleder. Arla er verdens største mejeriproducent og en af Danmarks største enkeltkilder til drivhusgasser. Koncernens samlede udledning er otte gange større end cementfabrikken Aalborg Portlands, når hele værdikæden regnes med. Derfor er korrekte data afgørende for både klimapolitikken og forbrugernes tillid.
-
En historik for greenwashing. I 2023 blev Arla idømt en millionbøde i Sverige for greenwashing og at vildlede forbrugerne om bl.a. “netto nul aftryk”. I rapporten “Dairytales: Arla’s smokescreen for its lack of climate action” (marts, 2025) dokumenterede Greenpeace Norden og Changing Markets Foundation, hvordan Arla på en lang række områder dumper i sin indsats for klimaet.
-
Fremadrettede krav. Greenpeace opfordrer Erhvervsstyrelsen til hurtigst muligt at iværksætte en grundig undersøgelse, påbyde Arla genberegning af klimatal og offentliggørelse af korrigerede årsrapporter, hvis bruddet bekræftes, samt udnytte sanktionsmulighederne i Årsregnskabsloven for at sende et klart signal til hele branchen.
Læs hele Greenpeace-klagen over Arla HER
Fotos kan hentes HER
Kontakt
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace. Mobil: 29294875
Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 26294938
Kontakter
Christian FrombergKampagneleder for landbrug, natur og skovGreenpeace Danmark
Christian leder arbejdet for et grønt landbrug i balance med klimaet og naturen. Han er kandidat i Klimaforandringer og har tidligere været med til at skabe dagsordensættende kampagner i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
»Sundhedsskadelig lobbyisme«: Svineaktivister fra Greenpeace i aktion for det danske drikkevand19.3.2026 10:02:01 CET | Pressemeddelelse
Med budskabet “STOP SVINERIET — RED DRIKKEVANDET” omdekorerede en gruppe aktivister fra Greenpeace her til morgen hovedkvarteret for landbrugets største lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer. Langs facaden blev L&F’s egne reklamer erstattet af store, røde faresymboler, som advarer mod, at interesseorganisationen er blevet en sundhedstrussel.
Rekordmange høringssvar i protest mod nyt oliefelt3.3.2026 11:03:29 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange borgere og organisationer har indsendt høringssvar imod olieselskabet INEOS' planer om ny oliejagt i Hejre-feltet i Nordsøen. Ifølge Greenpeaces gennemgang er Hejre-feltet det energiprojekt, der har modtaget flest høringssvar nogensinde. Greenpeace opfordrer den nye regering til at gøre sagen til en politisk beslutning.
Greenpeace-organisationer vil appellere amerikansk SLAPP-dom på 2,18 mia. kr. – Danmark bør nu tilslutte sig EU-lovgning, der kan bremse misbrug af retten28.2.2026 11:00:08 CET | Pressemeddelelse
Greenpeace International og Greenpeace-organisationerne i USA blev i aftes ved distriktsdomstolen i North Dakota, USA, dømt til at skulle betale 345 millioner dollar – omkring 2,18 mia. danske kroner – i erstatning til det amerikanske olierørsselskab Energy Transfer (ET). Greenpeace-organisationerne vil nu søge om en ny retssag eller om nødvendigt appellere afgørelsen til North Dakotas højesteret.
Korthuset falder: Klimarådet viser, at regeringen ikke viser vej til 70-procentsmålet26.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets statusrapport konkluderer, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Ifølge Greenpeace er det resultatet af, at regeringens grundlæggende tilgang til klimapolitik nu slår fejl.
Greenpeace, Kattegatcentret og DOF i samlet opråb: Ruslands skyggeflåde-fartøjer er tikkende miljøbomber for danske kyster og havmiljø19.2.2026 11:07:54 CET | Pressemeddelelse
Hvor vil olien ramme, hvis der sker en ulykke og et olieudslip på 48.000 tons råolie i Kattegat, Femern Bælt eller Østersøen? Det giver otte oliespild-simuleringer nu et bud på. Én ting er dog helt sikker; et udslip af den kaliber vil være katastrofal for vores sæler, fisk og fugleliv, både på kort og på lang sigt, lyder det samstemmende fra Greenpeace, Kattegatcentret og Dansk Ornitologisk Forening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum