Region Midtjylland

Ny sygeplejefaglig direktør til Regionshospitalet Randers

Del

Rikke Petersen Ravn bliver ny sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers fra 1. august 2025.

Privatfoto

Rikke Petersen Ravn kommer fra en stilling som sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien ved Aalborg Universitetshospital. Hun har tidligere været plejeboligchef i Aalborg Kommune og har desuden bred ledererfaring fra psykiatrien i Region Nordjylland.
 
Rikke Petersen Ravn er uddannet sygeplejerske og er bl.a. master i offentlig ledelse. 
 
- Med Rikke får Regionshospitalet Randers en strategisk stærk topleder med solid erfaring fra både kommune og region. Hun bringer et vigtigt indblik i sundhedsreformen med sig. Både når det gælder de kommunale opgaver, der overgår til regionerne samt målet om bedre sammenhæng mellem psykiatrien og resten af sundhedsvæsenet. Samtidig matcher Rikke som profil den nuværende hospitalsledelse rigtig godt, siger koncerndirektør Poul Michaelsen.
 
Regionshospitalet Randers er ét af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og dækker et optageområde på ca. 220.000 borgere. Hospitalet har knap 2.000 medarbejdere og et årligt budget på ca. 1,3 mia. kr. 
 
– Jeg glæder mig til at blive en del af Regionshospitalet Randers. Til samarbejdet i hospitalsledelsen og med de mange dygtige ledere og medarbejdere. Hospitalet har en stærk faglig profil og en tydelig samarbejdskultur, som jeg ser frem til at bidrage til. Som sygeplejefaglig direktør vil jeg have fokus på at omsætte sundhedsreformen til konkret handling. Vi står midt i en vigtig bevægelse, hvor behandlingen i stigende grad skal ske tæt på borgerne og hænge bedre sammen på tværs af region, kommune og almen praksis. Det arbejde ser jeg frem til blive en del af, siger Rikke Petersen Ravn.
 
Stillingen som sygeplejefaglig direktør er en del af hospitalsledelsen og indgår samtidig i regionens samlede koncernledelse.
 
Rikke Petersen Ravn er valgt til stillingen blandt 20 ansøgere. Seks kandidater var til samtale. Privat bor hun i Skørping med sin mand og to børn på henholdsvis 16 og 18 år.

Kontakter

Rikke Petersen RavnKommende sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Randers. Kontakt via pressevagten på 7841 0666 (kan ikke modtage sms)

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye