Region Midtjylland

Digitale spørgeskemaer styrker kræftbehandling i Midtjylland

Del

I Region Midtjylland har kræftpatienter i mere end ti år systematisk delt deres symptomer og behov gennem digitale spørgeskemaer. Det har regionens hospitaler gode erfaringer med, og regionsrådsformand glæder sig derfor over, at Kræftplan V nu sætter yderligere fokus på patientinddragelse.

Region Midtjylland glæder sig over fokus på patientinddragelse i ny kræftplan. Regionsrådsformand, Anders Kühnau: ”Vi har i Region Midtjylland et stærkt både politisk og fagligt fokus på at tilrettelægge kræftbehandling efter patientens ønsker. Samtidig viser de erfaringer, vi gennem mere end 10 år har bygget op, at tilgangen faktisk styrker kvaliteten, og samtidig gør sundhedsvæsnet mere effektivt.” På billedet gennemgår sundhedspersoner et digitalt spørgeskema udfyldt af en patient. Foto. Region Midtjylland.
Region Midtjylland glæder sig over fokus på patientinddragelse i ny kræftplan. Regionsrådsformand, Anders Kühnau: ”Vi har i Region Midtjylland et stærkt både politisk og fagligt fokus på at tilrettelægge kræftbehandling efter patientens ønsker. Samtidig viser de erfaringer, vi gennem mere end 10 år har bygget op, at tilgangen faktisk styrker kvaliteten, og samtidig gør sundhedsvæsnet mere effektivt.” På billedet gennemgår sundhedspersoner et digitalt spørgeskema udfyldt af en patient. Foto. Region Midtjylland.

Kræftplan V fremhæver behovet for mere individuelt tilpassede forløb og systematisk inddragelse af patienterne. Det er en retning Region Midtjylland har arbejdet målrettet med i mere end 10 år. Her indgår patientrapporterede oplysninger (PRO) som en fast del af opfølgningen i mange kræftforløb – med erfaringer, der både viser potentiale for øget kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcer.

- PRO giver os et systematisk indblik i, hvordan patienterne har det gennem hele behandlingsforløbet. Det gør os i stand til at forudse og tilpasse behandlingen. Vi slipper for kontakter, hvor alt er i orden, og kan i stedet bruge tiden der, hvor der er behov. Samtidig kan vi følge udviklingen i patientens symptomer over tid og målrette behandlingen - det giver fx kvalitet i vores forudbestillinger af kemoterapi, siger Anni Ravnsbæk, cheflæge på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.

Digital rygrad i kræftopfølgning

I dag anvender flere af regionens kræftafdelinger PRO som en integreret del af både behandlingen og opfølgningen. Patienterne svarer hjemmefra på digitale spørgeskemaer om helbred og symptomer. Svarene vurderes systematisk af sundhedspersonalet og danner grundlag for beslutning om kontakt og opfølgning. I Region Midtjylland sikrer PRO-systemet AmbuFlex fælles understøttelse af patienternes indberetninger.

Over 16.000 kræftpatienter er i dag tilmeldt et forløb med PRO i Region Midtjylland. Hver måned indsender patienterne ca. 3.500 digitale spørgeskemaer på tværs af kræftdiagnoser. På kræftområdet anvendes løsningen blandt andet til opfølgning efter brystkræft, lungekræft og prostatakræft. 

Patientens ønsker i fokus

PRO handler ikke om at fjerne kontakten til patienten – men om at styrke den og målrette den rigtigt.

- Med PRO oplever vi, at patienten sætter dagsordenen for samtalen. Vi kan hurtigt se, hvad der fylder for patienten – og det styrker dialogen og den fælles beslutning. Spørgeskemaerne og farvekoderne hjælper både os og patienten med at forstå, hvor de er i forløbet, og hvor vi skal sætte ind, siger Hanne Linnet,  cheflæge på Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup.

Politisk fokus på inddragelse

Region Midtjyllands erfaringer viser, hvordan systematisk brug af PRO kan understøtte individuelt tilpassede forløb i praksis. Derfor glæder regionsrådsformand Anders Kühnau (S) sig også over, at netop dette er blandt fokusområderne i Kræftplan V.

- Vi har i Region Midtjylland et stærkt både politisk og fagligt fokus på at tilrettelægge kræftbehandling efter patientens ønsker. Samtidig viser de erfaringer, vi gennem mere end 10 år har bygget op, at tilgangen faktisk styrker kvaliteten, og samtidig gør sundhedsvæsnet mere effektivt, fordi vi kan sikre patienter den rette kontakt på det rette tidspunkt. Derfor er vi også som region klar til at arbejde endnu mere med individuelle behandlingsforløb som beskrevet i den nye kræftplan, der i det hele taget giver et godt grundlag for endnu bedre kræftbehandling i fremtiden, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau.

Fakta: PRO på kræftområdet i Region Midtjylland

  • Mere end 54.000 kræftpatienter har været tilmeldt en PRO-løsning på kræftområdet
  • PRO bruges i 23 forskellige kræftforløb
  • I alt har kræftpatienterne besvaret mere end 275.000 digitale spørgeskemaer

Nøgleord

Kontakter

Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet

Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.

link.rm.dk/Regionsr%C3%A5detsmedlemmer

Om Region Midtjylland

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye