Alle borgere i regionen skal have ens og lige adgang til behandling af neurologiske sygdomme
Ændringer af neurologien i Region Hovedstaden sendes i offentlig høring med frist efter sommerferien. Målet er, at alle patienter skal have adgang til behandling på det lokale akuthospital.
Regionsrådets partier indgik i foråret 2024 en aftale om, at Amager og Hvidovre Hospital i lighed med de øvrige akuthospitaler skal have en neurologisk afdeling. Nu har politikerne i Sundhedsudvalget og Forretningsudvalget lagt op til en konkret plan for, hvordan det neurologiske område fremover skal se ud i Region Hovedstaden, og sagen sendes nu i høring.
Forslaget lægger op til oprettelse af en neurologisk afdeling på Hvidovre-matriklen, med funktioner udskilt fra Rigshospitalet, som skal udrede og behandle patienter med de mest almindelige og hyppige neurologiske sygdomme for hele hospitalets optageområde.
Behandling på det lokale hospital
"Et stort akuthospital som Hvidovre skal have neurologisk betjening, så patienter med flere behandlingskrævende sygdomme på samme tid kan få gode og sammenhængende forløb – også når de fejler noget neurologisk. Patienterne skal også straks kunne blive set af specialister, når de kommer ind med akutte, neurologiske symptomer," siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) og understreger, at der samtidig er fokus på at styrke Rigshospitalet Glostrup med andre opgaver – ligesom der gøres klar til fusion med Sjælland og sundhedsreformen.
Med etableringen af en neurologisk afdeling på Hvidovre vil en del af den almindelige neurologiske behandling skulle rykkes fra Rigshospitalet. Det gælder sengeafsnit, ambulatorier og akutmodtagelse. Samtidig skærpes Rigshospitalets profil i retning af det smalle og mere specialiserede.
Forslaget lægger op til, at specialfunktioner og videnscentre, herunder fx Dansk Hovedpinecenter, National Videnscenter for Demens og Dansk Multipel Sklerose Center fortsat hører under Rigshospitalet, og dermed har det faglige ansvar for udviklingen af den specialiserede behandling i neurologien i hele regionen. Rigshospitalet vil således fortsat have et solidt patientgrundlag omkring den specialiserede behandling, som kommer patienter med komplicerede forløb fra hele regionen til gode.
Tæt samarbejde om neurologien
En ændring af neurologien betyder samtidig, at der skal være et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet om behandlingen af neurologiske patienter i byen og understøttelse af Bornholms Hospital i behandlingen af bornholmske patienter.
Glostrup-matriklen skal udvikles
Der er stort politisk opmærksomhed på, at Glostrup-matriklen ikke tømmes for aktiviteter, når patienter rykkes til Hvidovre.
"Jeg lægger stor vægt på, at Glostrup Hospital bevarer særlige funktioner, som passer sammen med vores flotte neurologiske rehabiliteringscenter Bodil Eskesen Center. Det er vigtigt, at vi er ambitiøse og styrker det unikke tilbud, vi har på genoptræningsområdet i Glostrup. At oprette akut neurologi på Hvidovre Hospital er for mig en selvfølgeliglighed, for det har været en stor mangel for patienterne i Hvidovre Hospitals område i mage år. Men må som borger kunne forvente, at ens lokale akuthospital behandler de store folkesygdomme - herunder også i hjernen," siger formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C).
Med specialiseringen af Rigshospitalet - herunder også Glostrup - lægger politikerne samtidig op til, at behandlingen af neurologisk sygdom på alle akuthospitaler i Region Østdanmark på hele Sjælland understøttes og udvikles sammen med specialisterne fra Rigshospitalet.
For neurologiske patienter, der hører under Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital, vil der ikke ske ændringer.
Fakta - Den politiske proces
- Ændringsforslag sendes i en bred og offentlig høring i juni 2025 efter politisk beslutning i Sundhedsudvalget og Forretningsudvalget.
- Høringsfrist vil være umiddelbart efter sommerferien.
- Der planlægges høringsmøde i slutningen af juni 2025.
- Beslutning i regionsrådet i september 2025.
- Konkrete snitflader mellem hospitalerne og implementering af ændringen for specialet vil blive afklaret efter den politiske beslutning. Herunder hvilke medarbejdere ændringerne vil berøre, hvornår ændringen træder i kraft, hvordan afdelingen på Hvidovre Hospital etableres bedst muligt og hvordan samarbejdet udbygges mellem Rigshospitalet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Yderligere informationer
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Budgetoverskridelser og forsinkelser på Nyt Hospital Nordsjælland5.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden bliver tirsdag 10. juni orienteret om, at budgettet for Nyt Hospital Nordsjælland forventes at skride med op til 1 mia. kr. primært som følge af prisstigninger i byggemarkedet og stigende lønninger. Samtidig er indflytningen udskudt fra årsskiftet 2027 til sensommeren 2027.
Operationer af knæ og hofter skal samles og effektiviseres5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden samler planlagte operationer i knæ og hofter i Center for Elektiv Ortopædkirurgi på Gentofte Hospital. Kirurgen følger patienten til Gentofte og opererer sammen med rutinerede teams
Historisk stor bevilling til dansk forskning i underbelyst hjertesygdom, der udgør en global sundhedsudfordring4.6.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Det landsdækkende forskningsprojekt CAPTURE skal bane vejen for en bedre forståelse af en særlig form for hjertesygdom kaldet hjertesvigt med bevaret pumpefunktion (HFpEF). CAPTURE skal udvikle nye metoder og gøre os klogere på sygdommen og behandlingsmulighederne. Projektet realiseres med en bevilling på 473 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Det er fondens hidtil største bevilling til et klinisk forskningsprojekt.
Borgere i Rudersdal viser vejen til mere delemobilitet i Hovedstaden3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny spørgeskemaundersøgelse blandt over 1.200 borgere i Rudersdal viser opbakning til forsøgsprojekt om delecykler og delebiler i kommunen.
Ambulancerne når hurtigt frem: 99 procent af udrykningerne i Region Hovedstaden er fremme inden for 15 minutter30.5.2025 09:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden gør status over ambulanceudrykningerne for første kvartal 2025, og resultaterne er opløftende: 99 procent af alle ambulanceudrykninger når frem til borgerne inden for 15 minutter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum