Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne

Sidste år vakte offentliggørelsen af Draghi- og Letta-rapporterne opsigt i Europa. De afslørede store udfordringer for europæisk produktivitet og konkurrenceevne – med alvorlige konsekvenser for EU-landenes velstand, digitale suverænitet og sikkerhed til følge. Konklusioner, der kalder på national handling.

Derfor lancerer PÒMUS og Deloitte nu med støtte fra Industriens Fond en dansk konkurrenceevnerapport, hvor også teknologisk afhængighed og sikkerhedsmæssige aspekter indgår i regnestykket. Rapporten giver forskning, innovation og missionsdrevet industripolitik hovedrollen i at øge Danmarks modstandskraft og udvikle vores fremtidige styrkepositioner.

”Videnskab er for langt fra politik i Danmark. Hastigheden i politik kombineret med geopolitisk usikkerhed, klimakrise og disruptive teknologier kræver styrkelse af videnskabsrådgivning og strategisk fremsyn. Mange lande i Europa har regeringsnedsatte videnskabsråd i magtens centrum. Gevinsten er åbenlys: Forskning, innovation og teknologi kan styrke vores konkurrenceevne, velstand og sikkerhed,” udtaler Kaare Nielsen, grundlægger af PÒMUS.

Slumrende pensionsformuer skal i arbejde

Danmarks store forsknings- og innovationskapacitet har potentiale til at styrke samfundet økonomisk såvel som sikkerhedsmæssigt, men der er brug for nye greb til at få det spredt ud og absorberet i samfundet. Der er også brug for investeringer og bedre adgang til kapital.

Rapporten foreslår derfor at afsøge mulighederne for, hvordan danskernes pensionsmidler bringes i spil med en højere risikoprofil, end vi ser i dag. Dette greb blev allerede fremhævet i forbindelse med Draghi/Letta-rapporterne: De lande, som ligger inde med store pensionsformuer, opfordres ganske enkelt til at investere midlerne i mere risikovillige forsknings- og innovationsprojekter.

”Hvis vi ryster posen, er der masser af muligheder for at bane vejen for en teknologidrevet forsknings- og innovationskultur herhjemme. Vi har alle ingredienserne, men der skal en national strategi til at samle og udnytte dem,” siger Kaare Nielsen.

En væsentlig del af rapporten sigter mod at lukke kløfter mellem forskning og kommercialisering. Her får vi brug for at måle, hvor godt vi formår at integrere ny viden, så vi som samfund får mest mulig værdi ud af den.

”Konkurrenceevne kan ikke kun forstås i en adskilt erhvervsmæssig kontekst – den er nærmere en tværfaglig superkraft, vi proaktivt kan dyrke og udvikle. Det kræver mod at sigte efter månemissionerne, men alternativet er, at innovationskløften mellem vores region og verdens supermagter vokser sig endnu større,” siger Majbritt Skov, cheføkonom i Deloitte.

Innovationstrepart baseret på teknologi med både militært og civilt anvendelsespotentiale

Indgåelsen af den grønne trepart var et nybrud i dansk politik. Modellen kan med fordel genbruges i en Innovationstrepart til at sikre fælles tværgående forpligtelser til at indfri konkrete mål for Danmark som innovations- og forskningsnation.

PÒMUS og Deloitte foreslår, at Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet bliver de tre parter, der driver og implementerer initiativerne.

At se forsvar og sikkerhed som tæt forbundet med forskning er oplagt i en tidsalder, hvor krige og konflikter i stigende grad antager en teknologisk form. Rapporten anbefaler derfor også, at der i Danmarks øgede forsvarsudgifter bør afsættes fem gange så mange penge til forskning og innovation, som tilfældet er i dag.

”Ved at afsætte 2,5% af de stigende forsvarsudgifter til viden, innovation og teknologi, kan vi lægge fundamentet for at opbygge en stærk forsvarsindustri i Danmark og Europa. Dette behov er kun forstærket i lyset af det hybride og højteknologiske trusselsbillede, vi står over for i dag,” slutter Majbritt Skov fra Deloitte.

Rapportens 10 anbefalinger

Rapporten sammenfatter sine anbefalinger i en 2040-strategi, der er baseret på en omfattende analyse af, hvordan forskning og innovation kan sikre og udvikle Danmarks konkurrenceevne, velstand og sikkerhed i en ny, teknologidrevet verdensorden.  

1. Innovationstrepart mellem Uddannelses- og forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet.
2. Langsigtet forsknings- og innovationsstrategi med kobling til iværksætteri, teknologi, produktion og industripolitik.
3. Nedsæt et videnskabsråd og/eller chief scientific advisor-funktion til at styrke videnskaben i politikudvikling og strategisk fremsyn.
4. Mere ”MIT”: Skab et sammenhængende universitetslandskab og styrk knudepunkterne.
5. Nytænk forskningsstøtten: Prioriter fundament (grundforskning) og flagskibe (styrkepositioner).
6. Styrk markedsdannelse og finansiering: 2,5% af forsvarsudgifter og 2,5% af pensionsmidler til innovation samt understøttelse af ny innovation i offentlige indkøb.
7. Teknologisk og digital satsning: Positioner Danmark som førende aktør i EU inden for digitalisering, deep tech og AI.
8. Frem villighed til at satse og fejle: Gør risikovillighed til en konkurrencefordel.
9. Nationalt barometer til årlig måling af forsknings- og innovationskapacitet og spredningskapacitet.
10. Uafhængigt initiativ for metascience til nytænkning af forskning, innovation og teknologiudvikling.

Rapporten ’Meget mere end forskning: Fra innovationskløft til konkurrenceløft’ er udarbejdet af Deloitte Economics i samarbejde med PÒMUS og med støtte fra Industriens Fond.