Oplev cykeldysten mellem Bøffen og Bananen
Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.

En vegetar, en kødspiser, to cykler og 50.000 tilskuere.
Det er hovedingredienserne i et af de mest gakkede, store cykeldramaer i Roskildes historie. Et drama, der samtidig er en aktuel fortælling om spisevaner – og som hele byen nu kan få en smagsprøve på i særudstillingen med den passende titel ’Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen’ fra den 11. juni.
En tur i tidsmaskinen
Vi skal først helt tilbage til søndag den 7. juni 1931. Klokken er 11.02. På den ene cykel sidder slagtermester Walther Randrup. I flere måneder har han ladet automobilen stå og i stedet sadlet op på jernhesten. Han har taget en pause fra både tobak og spiritus. Til gengæld har han ikke holdt tilbage med at spise kød – og det i rigelige mængder.
Men slagtermesteren er ikke alene. Den anden cykel bemandes af forsøgsassistent Frederik Madsen. En slags menneskelig forsøgskanin, der engang har levet på en kost af margarine og brød i 666 dage. I 30 år har han ikke spist kød. Han nyder dog godt af, at en ivrig frugtgrosserer dagligt sender ham en forsyning bananer. Kombattanterne er klar. 50.000 tilskuere og snesevis af journalister følger med - hele vejen fra København til Roskilde og retur.
Et madhistorisk drama på to hjul
Kampen om kostretningerne kan gå i gang. Hvem bliver det? Bøffen eller bananen? Kødspiseren eller vegetaren?
”Selvom cykeldysten her ligger 94 år tilbage i tiden, er det bemærkelsesmæssigt, hvor meget det afspejler vores nutid,” siger museumsinspektør på Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.
Den gakkede ernæringsdyst på to hjul har vundet så stor en plads i hans hjerte, at Lützhøfts Købmandsgaard sammen med Slagtermuseet nu har skabt en lille spotudstilling ved Spunken på Stændertorvet i anledning af Copenhagen Sprint.
Det er dog ikke kun det store cykelløb, der trækker paralleller mellem 1931 og 2025:
”Sjældent har diskussioner om den mad, vi spiser, fyldt mere i medierne. Hvad enten det er prisen på hakket oksekød eller en kampagne for at spise flere bælgfrugter, så bliver vi i stigende grad fodret med fortællinger om fødevarer,” bemærker Jakob Caspersen.
I nutiden går meget af snakken om kosten på klimaaftrykket. Den samtale havde man ikke i begyndelsen af 1930’erne. Til gengæld var der stort fokus på det udbytte, man kunne få af maden.
”På den ene side havde man en ernæringsekspert som lægen Mikkel Hindhede. Han plæderede for, at en plantebaseret kost ikke alene var billigere, men også sundere. Modsat finder vi slagtermester Randrup, der ikke overraskende mente, at en sportsmand måtte spise kød for virkelig at kunne præstere.”
Det spørgsmål skulle afklares én gang for alle med et cykelløb fra København til Roskilde og retur.
”Hele Roskilde var samlet paa Hestetorvet”
Cykelløbet blev virkelig et tilløbsstykke. Slagtere malede slagord på bannere, og der blev kastet bananer i grams til nogle af mange tusinder fremmødte.
”Det hele er en virkelig gakket og sjov historie. Derfor har vi forsøgt at genfortælle den i bedste tegneseriestil på væggene ved Spunken. Her kan man gå på opdagelse i talrige billeder af det hidtil største cykelløb mellem Roskilde og København,” siger Jakob Caspersen.
I Politiken kunne man dengang ligefrem læse, at: ”hele Roskilde var samlet på Hestetorvet”, da Bøffen og Bananen holdte otte minutters pause netop her i 1931.
Det er nok en tilsnigelse – men mon ikke, der dukker lige så mange tilskuere op som dengang, når verdensstjernerne lægger vejen forbi Roskilde d. 21. og 22. juni i forbindelse med Copenhagen Sprint.
Hvem vandt så? Det må man en tur forbi Stændertorvet fra den 11. juni for at få opklaret.
FAKTA:
Udstillingen Den utrolige og sandfærdige historie om cykelløbet mellem Bøffen & Bananen åbnes af Roskildes borgmester Tomas Breddam d. 11. juni kl. 10.30.
Alle er inviteret til åbningen på Stændertorvet, hvor der vil være smagsprøver på nogle af Mikkel Hindhedes vegetariske retter fra tiden.
Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet. Den er støttet af Roskilde Kommunes World Tour pulje.
Kontakter
Jakob CaspersenMuseumsinspektør, Lützhøfts KøbmandsgårdROMU
Tlf:29 32 75 42jakobc@roskilde.dkBilleder

Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke28.10.2025 13:05:21 CET | Pressemeddelelse
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Roskilde Domkirke fejrer verdensarven med tre dages kunst og kultur8.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Domkirke kan i år fejre 30-års jubilæum som verdensarv. Det fejres i oktober med ’Forvandling & Verdensarv’ – tre festlige dage med musik, kunst og kultur, både i kirken og i domkirkebyen Roskilde.
Udstillingen ”Forvandlinger” får nyt liv hos Fors og Frederiksberg Kommune7.10.2025 10:51:39 CEST | Pressemeddelelse
De seneste fire år har udstilling på Roskilde Museum fortalt om genbrug og affald gennem tiderne. Nu skal udstillingen selv forvandles. I god genbrugsånd får en del af de udstillede glas - med alt fra dyreknogler til slikpapir - nyt liv hos forsyningsselskabet Fors og hos Affaldsguiderne i Frederiksberg Kommune.
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke2.9.2025 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum