Op mod 30.000 gæster Næstved Træskibsfestival
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer og et væld af oplevelser venter til Næstved Træskibsfestival 6.-8. juni. Der er gratis entré for alle.

Kanonaffyring ved solnedgang, paradesejlads og åbne skibe. Havnevandring og marsvinejagt. Gratis mini-tog mellem by og havn. Streetfood og markedsboder. Koncerter, gadeteater og udstillinger. Yoga, leg på kaj, hoppeborge og highjumper-trampolin.
Der bliver fuld fart over feltet, når Næstved Træskibsfestival sætter sejl fra fredag den 6. juni kl. 14 til søndag den 8. juni kl. 15.
Borgmester Carsten Rasmussen glæder sig til maritim folkefest på havnen:
- Med hele 74 træskibe og 600 besætningsmedlemmer har festivalen vokset sig langt større end forventet. Det bliver en fantastisk oplevelse for både borgere og turister, og jeg glæder mig helt vildt til at se de mange historiske træskibe lægge til kaj i Næstved Havn, siger Carsten Rasmussen og tilføjer:
- Træskibsfestivalen er endnu et godt eksempel på, hvad Næstved kan som event-by og ikke mindst, hvad Næstved Havn kan bruges til. Tak til alle, der har bidraget til festivalen, ikke mindst de 43 seje frivillige. Jeg håber, at borgerne i Næstved og omegn tager familie og venner under armen og kommer ned og nyder de mange aktiviteter – og forhåbentlig også sommervejret – i vores allesammens Næstved.
Trafik og parkering
Med en forventning om op til 30.000 gæster og for at sikre en god afvikling af festivalen vil der blive spærret for kørende trafik på Toldbodgade og et stykke af Kanalvej. Gule omkørselsskilte opsættes.
Der indrettes område til handicap-parkering på Vestre Kaj, ligesom der også er reserveret parkering til pressen. Indkørslen til parkeringspladsen er via en automatisk port ved Vestre Kaj nr. 16. Der skal fremvises kørselstilladelse, pressekort eller handicap-skilt i bilruden.
Næstved Kommune opfordrer festivalgæster til at gå, cykle eller benytte offentlig transport frem og tilbage til festivalen. Festivalområdet ligger 13 minutters gang fra Næstved Station.
Hvis man tager bilen, anbefaler vi, at man kører sammen for at mindske trafik og belastning på parkeringspladserne. Følg skiltning og midlertidige ændringer i trafikforholdene under festivalen. Se parkeringsmuligheder her.
NÆSTVED TRÆSKIBSFESTIVAL I TAL:
30.000 gæster forventes at lægge vejen forbi
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer
43 frivillige bidrager til festivalsafviklingen
47 punkter på programmet
20 markedsboder
18 streetfood-vogne og 3 barer
11 koncerter
2 hoppeborge, 1 kæmpe sandkasse og 1 highjumper trampolin
Nøgleord
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:2545 0943caras@naestved.dkBilleder





Links
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Nyt dansk-tysk projekt skal styrke sammenhængen i Femern Bælt-regionen22.1.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Femern Bælt-regionen skal styrkes frem mod åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Derfor bliver der nu taget et stort skridt i retning af, at Slesvig-Holsten og Østdanmark rykker tættere sammen.
Næstved Bibliotek låner flere tegneserier ud – Kulturministeriet bruger erfaringerne til ny litteratur-handlingsplan21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i Næstved Kommune låner tre gange så mange tegneserier som for tre år siden. Forklaringen er et målrettet arbejde for at øge børn og unges læselyst via tegneserier. Nu skal erfaringerne bruges nationalt.
Børn og unge i Næstved indsamlede mere end 420.000 kroner til børn i glemte kriser14.1.2026 10:09:13 CET | Pressemeddelelse
Mandag og tirsdag trodsede over 5.311 børn og unge fra dagtilbud og skoler i Næstved Kommune vinterkulden for at gå ture i fem forskellige byer. Det blev til 21.178 kilometer i alt, som takket være Novo Nordisk Fonden nu kan veksles til støttekroner til Danmarks Indsamling.
Mere end 5.000 børn og voksne vil gå til fordel for børn i verdens glemte kriser8.1.2026 08:15:22 CET | Pressemeddelelse
5.256 børn og medarbejdere fra dagtilbud og skoler i Næstved Kommune er klar til at gå ture til fordel for børn i verdens glemte kriser. Gåturene foregår fem steder i kommunen i næste uge i forbindelse med, at Næstved er værtsby for Danmarks Indsamling 2026.
Næstved byråd indgår aftale om fratrædelse med kommunaldirektør Camilla Nowak19.12.2025 17:30:15 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært byrådsmøde 19. december 2025 har byrådet besluttet at indgå en aftale om fratrædelse med kommunaldirektør Camilla Nowak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum