Orangutangfødsel i Aalborg Zoo
Onsdag morgen mødte dyrepasserne ind til et længe ventet og rørende syn i Aalborg Zoos orangutanganlæg: Orangutangen Ruti havde født en lille unge, der stadig lå våd og ny i græsset med moderkagen ved siden af sig. Et nyt liv – og begyndelsen på nogle af de mest nervepirrende og gribende dage i zoo.

Omsorg uden erfaring
Selvom Ruti fra starten viste omsorg og nysgerrighed over for sin unge, vidste hun ikke helt, hvad hun skulle stille op med den. Hun forsøgte at trøste den ved at stikke sin tunge og en finger i munden på den, men hun fik ikke lagt ungen til brystet, og den lille skreg.
”Først var vi lettede over at se, at ungen var i live. Men vi blev hurtigt bekymrede. Ruti virkede kærlig og opmærksom, men hun forstod ikke, hvad ungen havde brug for. Det var hjerteskærende at se på. Vi kunne ikke hjælpe direkte, men måtte håbe, hun selv fandt ud af det. Jeg har ikke haft de følelser i kroppen siden fødslerne af mine egne børn,” fortæller Kenneth Madsen, dyrepasser med ansvar for primaterne i Aalborg Zoo.
I naturen lærer unge orangutanger ofte moderskab ved at observere deres egne mødre. Men Ruti, der kom til Aalborg Zoo i 2022, har ikke haft rollemodeller at spejle sig i, da hun ikke så sin egen mor opfostre en unge under sin opvækst.
Hun er del af et internationalt avlsprogram, hvor hun blev matchet med hannen Pal, der ankom til Aalborg Zoo et par dage efter Ruti. Trods gode forhold er det langt fra givet, at orangutanger i zoologiske haver harmonerer som par – og dermed får unger. Det må vi sige at Ruti og Pal gjorde!
"Derfor er det her så stort. Det siger alt om deres trivsel, at vi ser naturlig parring – og at det er lykkedes dem at skabe en unge sammen. Det er en stor sejr for både dyrene og det langsigtede arbejde med arten," forklarer Kenneth Madsen.
En fælles indsats fra personale og gæster
Efter et par døgn med uro, fortvivlelse og håb valgte dyrepasserne at tage utraditionelle midler i brug. Uden tøj på overkroppen og med en orangutangbamse fra butikken demonstrerede Trine, der også er dyrepasser ved primaterne, hvordan amning foregår foran Ruti. Også Kenneth prøvede denne metode, men det virkede ikke efter hensigten. Senere på dagen torsdag fandt dyrepasserne en kvindelig gæst med en nyfødt baby, som blev overtalt til at amme foran Ruti. Alt sammen i håb om, at Ruti ville knække koden til, hvordan hun kunne hjælpe ungen, der efterhånden blev mere og mere slap.
Og pludselig skete det.
"Det var et øjeblik, vi aldrig glemmer. Hun lagde ungen til, og den begyndte at die. Man kunne næsten mærke lettelsen brede sig i hele haven," siger Kenneth Madsen.
Siden har ungen spist, sovet og puttet sig tæt ind til sin mor. Ruti passer kærligt på den lille, og de to ser ud til at trives stort. Allerede nu kan besøgende være heldige at få et glimt af dem, mens de knytter bånd og langsomt finder rytmen sammen.
Og hele Aalborg Zoo emmer af lettelse og glæde. Personalet trækker vejret igen og nyder det moderskab, der nu udfolder sig midt i haven.
Billeder
Links
NATUREN ER DEN VILDESTE GAVE – KOM HELT TÆT PÅ I AALBORG ZOO
I hjertet af Aalborg, højt placeret på en bakketop, finder du en grøn oase, hvor oplevelser, læring og natur går hånd i hånd. Aalborg Zoo har i 90 år skabt uforglemmelige oplevelser med natur og dyr for hele familien – og vi glæder os til at skabe mange flere. Hos os kan I møde dyr fra hele verden, blive klogere på deres levevis og deltage i massevis af spændende aktiviteter.
Vi inviterer både børn og voksne helt tæt på flere end 110 forskellige og fascinerende dyrearter. Her kan I opleve alt fra majestætiske løver og elegante giraffer til nysgerrige aber, tropiske krybdyr og farvestrålende fugle.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Et flot gæstetal i 2024 og stor fejring af 90-års fødselsdag i 202521.1.2025 12:36:42 CET | Pressemeddelelse
Mange af landets store kulturinstitutioner melder om et rigtig godt 2024 – det gælder også hos Aalborg Zoo, som kom tæt på publikumsrekorden.
Folketinget støtter udviklingsprojekt i Aalborg Zoo26.11.2024 14:18:23 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har Folketinget givet 1,2 mio. kr. fra puljen til lokale initiativer til et udviklingsprojekt i Aalborg Zoo.
Farvel til elefanterne i Aalborg Zoo29.10.2024 11:42:32 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo tog tidligere i dag afsked med havens to aldrende hunelefanter. Et længere sygdomsforløb hos Tanja, der endte i en aflivning, førte til beslutningen om også at aflive Mai, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.
Aalborg Zoo lukker ned: Går på spøgelsesjagt22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu rumsterer spøgelser og alverdens uhyggelige Halloween-væsener i Aalborg Zoo, men snart er det tid til at sige farvel til uhyggen. For at sikre, at den helt rigtige julestemning kan indfinde sig til Jul i Zoo, er haven lukket fra mandag den 28. oktober til fredag den 1. november.
Traditionen fortsætter: Græskar, gys og gåsehud5.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis en måned inviterer Aalborg Zoo igen til Uhyggelig Hyggelig Halloween. Fra den 5. til 27. oktober forvandles haven til en gigantisk græskarfest fyldt med hyggelige, gyselige og lærerige oplevelser for hele familien. Og i år er der skruet endnu mere op for uhyggen med to ret skræmmende nyheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum