Ny publikation afslører sundhedsparadoks: Danske teenagere vil det sunde, men fristelser og fællesskab vinder

Hver tredje danske teenager springer morgenmaden over, og hver tiende har ikke spist et rigtigt måltid, når klokken slår 13. Alligevel mener 43 % af de 15-18-årige, at de spiser sundt. Det viser nye tal i 2. udgave af den årlige publikation og undersøgelse af danskernes madvaner, Kernetal, som Danmarks førende leverandør af frisk brød, Schulstad, står bag. I årets Kernetal sætter Schulstad spot på teenagernes madvaner.

Baseret på tre omfattende undersøgelser giver Kernetal 2025 dog mere end et indblik i, hvad unge faktisk spiser. Kernetal 2025 dykker også ned i, hvorfor de vælger, som de gør, og hvordan pris, fællesskab og fristelser spiller en afgørende rolle, når det gælder kostvaner.

”Med Kernetal 2025 var det vigtigt for os at komme tættere på de unges egne oplevelser og forstå, hvad der egentlig former deres valg. Gennem undersøgelserne ser vi et tydeligt sundhedsparadoks, hvor de unge ønsker at spise sundt, og hvor mæthed er det vigtigste for dem, men sandheden er, at deres faktiske madvaner viser noget andet,” siger Pernille Bang-Löwgren, administrerende direktør i Schulstad.

Særligt hverdagens fristelser spiller en stor rolle i de unges madvaner. Publikationen viser, at 47 % af de 15-18-årige handler ugentligt i supermarkedet på en skoledag – og næsten en tredjedel gør det flere gange om ugen. Og købene er sjældent planlagte: Halvdelen træffer deres beslutning spontant, og mange bliver fristet af usunde alternativer som energidrikke, bake-off og snacks, når de står i supermarkedet. Samtidig siger 17 % af de unge, at det er vigtigt, at deres mad ikke vækker opmærksomhed i skolen, og hver tredje føler, at det er svært at finde noget, der både er sundt, mættende og socialt acceptabelt.

”De unge vil gerne det sunde, og det handler ikke om manglende viden, men om alt fra impulskøb til sociale spilleregler og ikke mindst manglende sunde alternativer til lave priser, der passer ind i den måde, de unge gerne vil spise på. Derfor er der også behov og mulighed for nye idéer, der gør det sunde til et attraktivt og fristende tilvalg,” siger Pernille Bang-Löwgren.

Undersøgelserne i Kernetal 2025 består af en kvantitativ undersøgelse af madvaner blandt danskere +18 år, en kvantitativ undersøgelse af 15-18-årige danskere samt en kvalitativ undersøgelse af 14-17-årige danskere. Den kvalitative undersøgelse indeholder både autoetnografiske opgaver, hvor de unge har dokumenteret deres mad fra morgen til aften med billeder i fem hverdage, samt afsluttende interviews.

Håbet spirer i fuldkornskrisen

Mens fuldkorn er en nøgleingrediens i en sund og mættende kost, viser Kernetal 2025, at 48 % af de 15-18-årige typisk ikke spiser hverken havregryn eller rugbrød på en dag. En bekymrende tendens ifølge Pernille Bang-Löwgren, fordi det er de to historisk største kilder til det vigtige fuldkorn i Danmark.

”Når næsten halvdelen af de unge ikke får fuldkorn på en almindelig dag fra de oplagte fuldkornsrige kilder, er det ikke bare et signal om ændrede madvaner, det er tegn på en reel fuldkornskrise. Vi ved, at fuldkorn spiller en dokumenteret rolle i forebyggelsen af livsstilssygdomme. Tallet er bekymrende, og det er en vigtig opgave for os at være med til at sikre, at fuldkorn igen bliver en naturlig del af de unges hverdag,” siger Pernille Bang-Löwgren.

Samtidig viser Kernetal 2025, at der også er håb at hente:

”Vi kan se, at de unge efterspørger måltider med mening, mobilfrie måltider og fællesskab. De vil gerne deltage i madlavning og interesserer sig for, hvad de spiser. Men når de sunde valgmuligheder er dyre eller utilgængelige i hverdagen, bliver det sværere at sætte handling bag de gode intentioner. Det skaber et mulighedsrum, vi er mange, der skal forsøge at gribe,” siger Pernille Bang-Löwgren.

En fælles opgave

I forbindelse med Kernetal 2025 har man sammenlignet svar fra 15-18-årige med svar fra forældre, der har gættet på, hvad deres barn i samme aldersgruppe ville svare. Her peger meget data på, at forældre undervurderer teenagernes gode intentioner. Eksempelvis svarer over halvdelen af de unge selv, at deres frokost er sund, mens kun 39 % af deres forældre tror det samme. Tal, der tegner et billede af et behov for en bedre forståelse for de unges perspektiv, hvis vi skal tage det nødvendige ansvar, lyder det fra Pernille Bang-Löwgren.

”Opgaven i at løfte børn og unges madvaner ligger ikke hos de unge. Den ligger hos os som voksne, men ikke ved at tro og gætte på, hvad der skal til. Vi skal være nysgerrige og lytte til de unge. Forældre, skoler, producenter, politikere og detailhandlen har alle en rolle at spille, hvis sunde madvaner skal blive en reel mulighed og ikke kun et ideal. Et ansvar, vi tager alvorligt i Schulstad. Med Kernetal 2025 har vi jagtet en dybere forståelse, så vi bedre kan arbejde for at skabe nye løsninger i nye formater, der passer til de unges livsstil”, siger Pernille Bang-Löwgren.

Den nye digitale publikation Kernetal 2025 kan læses her.