EU spærrer selv vejen for teknologisk fremdrift i Europa
Manglende investeringer efterlader EU i et teknologisk slæbespor

Skal EU for alvor ind i det teknologiske kapløb med Kina og USA og skabe nye, innovative virksomheder, vil det kræve en helt anden og mere risikovillig tilgang den europæiske forskning og udvikling, end tilfældet er i dag.
EU bruger kun 2 pct. af BNP på investeringer i forskning og udvikling, mens konkurrerende økonomier som USA og Kina i 2023 investerede henholdsvis lige over og lige under 3 pct. af BNP. Hertil kommer, at EU’s investeringsandel har været relativt konstant i de seneste ti år, mens amerikanerne og kineserne i samme periode har øget investeringsandelen. Det viser en ny analyse fra Ingeniørforeningen, IDA.
Cheføkonom i IDA Anders Overvad advarer om, at den nuværende europæiske stilstand vil give yderligere udfordringer for europæisk produktivitet og konkurrenceevne, hvis ikke EU kommer op i gear.
”Investeringer i forskning og udvikling er hele fundamentet for fremtidig konkurrenceevne og vækst. Lykkes det ikke EU at hæve investeringerne, risikerer man for alvor at blive hægtet af, mens andre økonomier fortsætter med speederen i bund. De hotteste samtaleemner blandt europæiske statschefer om europæisk sikkerhed, strategisk autonomi og digital suverænitet vil derfor hurtigt komme til at fremstå som tom snak, hvis ikke der sættes handling bag ordene”, siger han.
Anders Overvad mener, at EU bør hæve målsætningen for forskning og innovation til 4 pct. af BNP i 2035, og at arbejdet med at få skabt en fuldbyrdet kapitalmarkedsunion, der kan skabe et reelt indre marked for kapital, er helt essentielle skridt, hvis EU skal ud af startboksen.
Desuden skal der ifølge IDAs cheføkonom kigges på, hvordan der skabes mere risikovillig kapital, hvilket i dag er en mangelvare i EU.
”EU’s finansielle marked minder på mange måder om Korsbæk Bank og består i høj grad af sikre og småstøvede bankopsparinger. Her kunne man med fordel kigge på, om de EU-lande, som ligger inde med store pensionsformuer, kunne begynde at slække en smule på forsigtigheden og investere lidt flere af midlerne i mere risikovillige forsknings- og innovationsprojekter. USA ligger i dag langt foran EU, når det kommer til at skabe store risikovillige kapitalgrundlag, og det rammer udviklingen i Europa dobbelt hårdt,” siger Anders Overvad.
Den manglende adgang til kapital i EU betyder, at mange virksomheder må søge investorer udenfor EU i scaleup-fasen, og det medfører ofte, at startup-virksomhederne efterfølgende flytter hovedkontor til investorens land og dermed ud af EU.
”Det medfører et ’brain drain’ af gode iværksættere, ligesom EU går glip af gevinsten af alt det arbejde, der ligger forud for den god idé. Det er dårligt købmandskab,” siger Anders Overvad.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skuffende fald i optaget på ingeniøruddannelserne27.7.2025 18:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Flere store samfundsudfordringer er truet af lavere optag på ingeniøruddannelserne
Massiv interesse for ingeniøruddannelserne5.7.2025 16:56:53 CEST | Pressemeddelelse
Civilingeniøruddannelsen er for andet år i træk den mest søgte
Facebook på kollisionskurs med danske brugere3.7.2025 13:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Facebook vil have adgang til brugernes private billeder på telefonen, men otte ud af ti danskere opfatter deres billeder som lige så private som helbredsoplysninger, viser IDA-undersøgelse.
Hver femte arbejder et sted uden stressplan2.7.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal du gøre, hvis du bliver ramt af stress? Det svæver i luften på mange arbejdspladser. Mange erhvervsaktive danskere aner ikke, hvor de skal gå hen, hvis stressen rammer, viser nye tal fra IDA.
Hver anden tager jobbet med på ferie1.7.2025 07:28:11 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne tjekker arbejdsmail og tager opkald i sommerferien – og for mange er det ikke frivilligt. Hver fjerde oplever, at arbejdsgiveren forventer, de står til rådighed. Det viser nye tal fra IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum