Nyt milliontilskud til kommuner med vindmøller og solceller
2.6.2025 11:05:47 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse
Det skal belønnes, når kommuner tager ansvar for, at vi kan producere mere grøn strøm. Derfor er regeringen nu klar med et tilskud til de kommuner og lokalsamfund, som går forrest i den grønne omstilling.

Det nye tilskud betyder, at der fra 2026 til 2035 årligt skal fordeles 200 mio. kr. til de kommuner, der tager ansvar for planlægning for produktion af sol- og vindenergi i deres kommuner. Fordelingen af de første 200 millioner kroner i 2026 er nu klar.
Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen siger:
"De kommuner, der er bedst til opsætning af sol- og vindenergi på land til gavn for hele Danmark skal naturligvis belønnes for det. Derfor er jeg meget glad for, at vi i regeringen har besluttet, at vi i de kommende år tildeler i alt 200 mio. kr. årligt til de kommuner, der tager det største ansvar for opsætning af vedvarende energi på land."
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard siger:
”Kommunerne kan gøre en forskel for den grønne omstilling. De kommuner, der går forrest med solceller og vindmøller, får nu en belønning, for de går en ekstra mil for resten af Danmark. Der er brug for mere grøn strøm i hele landet fra solceller og vindmøller på markerne og fra solceller på tagene. Der skal være en sikker og uafhængig forsyning til os alle, og masser af grøn strøm, kan være attraktivt for energikrævende erhverv og nye grønne kraftcentre og give god mening lokalt.”
Se hvilke kommuner der modtager VE-tilskud i 2026 her.
Med regeringens landdistriktsudspil ’Sammenhæng og balance’, som blev præsenteret i august 2024, gjorde regeringen det klart, at de kommuner, der tager det største ansvar for opstilling af vedvarende energi skal have en større økonomisk gevinst.
Regeringens ambition om en økonomisk anerkendelse til de kommuner, der bidrager til udbygningen af vedvarende energi, bliver nu indfriet.
Regeringen vil fordele 200 mio. kr. årligt i perioden 2026-2035. Fordelingen af tilskudsmidler vil i perioden 2026-2030 ske på baggrund af:
- Nytilsluttet VE-kapacitet i kommunen.
- Produktion i 2024 fra allerede opstillede VE-anlæg i kommunen.
Halvdelen af tilskuddet vil tilgodese kommuner med nye VE-anlæg, mens den anden halvdel prioriteres til kommuner, der historisk har bidraget til udbygningen med VE. I perioden 2031-2035 vil tilskuddet alene blive fordelt på baggrund af nytilsluttet kapacitet.
Satserne for udbetaling i de efterfølgende år fastsættes på baggrund af VE-udbygningen i det foregående kalenderår, med en minimumsgrænse på 1 mio. kr. til enkeltkommuner. Denne model sikrer fuld udmøntning af tilskuddet. Tilskudsfordelingen forventes fremover offentliggjort årligt i april med henblik på at kunne indgå i kommunernes budgetlægning.
Udmøntningen af tilskuddet forudsætter, at der etableres hjemmel hertil på kommende bevillingslove.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
Ny politisk aftale sætter ind mod ulovlig korttidsudlejning med højere bøder og styrket tilsyn22.1.2026 13:43:58 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en række initiativer, som styrker tilsynet og giver højere bødestraffe for personer eller virksomheder, der bryder reglerne for korttidsudlejning.
Præsentation af aftale om et styrket tilsyn og højere bødestraffe for brud på reglerne for korttidsudlejning22.1.2026 07:57:27 CET | Presseinvitation
Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via udlejningsplatforme. Boliger skal først og fremmest bruges som hjem og ikke som uregulerede hoteller. Ulovlig korttidsudlejning ødelægger fællesskabet i opgangen for de beboere, der bor i ejendommen hele året. Og så dræner ulovlig udlejning boligmarkedet og er med til at presse boligpriserne op for byens borgere. Journalister inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil præsentere en række tiltag som styrker tilsynet, giver myndighederne nye værktøjer samt forhøjer bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning. På pressemødet deltager minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin samt ordførerne for aftalepartierne. Tid: torsdag d. 22. januar kl. 13:30. Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til By-, Lan
7 millioner fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i region Nordjylland og omkringliggende øer18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Thisted, Morsø og Brønderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum