
I dag er cyklisternes mærkedag: Én ting kan redde Danmarks status som cykelnation
På FN’s internationale mærkedag for cyklisme er der dårligt nyt for Danmarks status som cykelnation. Det går nemlig ned ad bakke for de danske cyklister, som cykler mindre og kortere ture. Cykelekspert peger dog på en redning.

På FN’s officielle mærkedag for cyklisme, World Bicycle Day, er det ikke opmuntrende at dykke ned i Danmarks status som cykelnation.
Antallet af cyklister på danske cykelstier er faldet, og samtidig er der færre danskere som overhovedet ejer en cykel. Til gengæld er der kommet 38 procent flere personbiler på de danske veje de seneste 35 år, og alene i 2024 brugte danske familier 25,8 milliarder på nye biler.
- Danmark har historisk set været en stolt cykelnation, og det ligger stadig dybt i os. Men hvis vi for alvor skal tilbage i sadlen, kræver det investeringer på et langt højere niveau, end vi ser nu, og samarbejde mellem politikere, kommuner og virksomheder, så man kan sikre optimale og trygge forhold for cyklisterne. Så tror vi til gengæld også på, at flere danskere vil træde i pedalerne, siger direktør for Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Han peger på, at der er rigeligt med gode argumenter for at holde fast i cykelstyret. Flere cykelture kan for eksempel spare danskerne for hundredtusindvis af sygedage, og bilkøer og trængsel på vejene koster samfundet omkring 30 milliarder kroner om året. Derudover viser flere undersøgelser, at sundheden bliver markant forbedret, hvis man tager cyklen til sine daglige gøremål.
Ekspert: Tendens kan blive Danmarks redning
En af de største barrierer for at svinge benet over cykelstellet er transporttiden. En undersøgelse af unges cykelvaner har blandt andet vist, at 48 procent af målgruppen pendler til arbejde eller uddannelse, hvis transporttiden er inden for et kvarter. Det tal falder til 18 %, hvis transporttiden er mere end et kvarter.
Netop derfor bør vi se elcyklen som en attraktiv og aktiv transportform for alle og ikke kun som et alternativ til rugbrødscyklen. Sådan siger cykelekspert Tomas Pedersen, som er cykelmekaniker og daglig leder af Gazelles Testcenter for elcykler i Søborg.
- Danmarks status som cykelnation kan blive reddet af elcyklen, som stille og roligt er blevet mere og mere populær de seneste år. Undersøgelser viser, at folk på elcykel ofte tager længere ture, og mange siger også til os, at de får mere motion, end da de cyklede på almindelig cykel. I dag bliver elcyklen i højere grad set som et smart alternativ til den gode gamle cykel, som flere og flere tager til sig uanset alder, siger han.
Det bakkes op af undersøgelser fra Vejdirektoratet, som viser, at brugere af elcykler både kører oftere og længe ture. Andre undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme har peget på, at el-ladcykler under de rette forudsætninger kan erstatte børnefamiliernes biler.
I 2023 var næsten hver fjerde solgte cykel en elcykel.
Kontakter
Sofie Vejlmark AndersenSeniorrådgiver
Tlf:20620012sa@kommpress.dkBilleder
Kort om Royal Dutch Gazelle
Royal Dutch Gazelle har produceret cykler og elcykler i mere end 130 år. De er internationalt anerkendt for cyklernes kvalitet, komfort og design, og i Danmark er Gazelle-cykler kåret som 'Bedst i Test' hos Forbrugerrådet TÆNK i 2019, 2022 og 2023. Gazelle tror på, at cykling gør verden til et smukkere, sundere og sjovere sted at være, og derfor arbejder de for at gøre cykling mere attraktivt uanset alder og daglige afstande. Gazelle modtog Børsens Gazelle-pris i 2021 og 2022.
Dokumentation
Elcyklen er på vej til at blive vores foretrukne cykel (Vejdirektoratet), Elcyklernes udbredelse i Danmark (Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme), Antallet af cyklister på danske cykelstier er faldet 14 procent (Transportministeriet), Mere cykling kan give 235.000 færre sygedage (Dansk Industri), National undersøgelse af unges cykelvaner (Operate), Supplerende kilder: DST, DTU’s Transportvaneundersøgelse, Malene Freudendal-Pedersen, professor i byplanlægning ved AAU.
Følg pressemeddelelser fra Gazelle
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gazelle
Hver femte dansker overvejer at sætte strøm på cykelferien10.7.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hensynet til klima og muligheden for at cykle længere ture får 20 procent af danskerne til at overveje en cykelferie på el, viser ny forbrugerundersøgelse. – Det giver mere frihed og nemmere fremkommelighed, lyder forklaringen.
Gazelle er igen bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk20.6.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gazelle er for tredje gang kåret som ’bedst i test’ af Forbrugerrådet Tænk. Igen i år tilfalder æren Gazelles Ultimate C8+ HMB Belt, som samtidig er den elcykel, flest testpersoner vil anbefale til andre.
Spritny elcykel er målrettet de yngre cykelpendlere8.6.2023 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere bakser med at skifte tøj og rette håret til, når de ankommer til arbejde eller uddannelse efter en krævende cykeltur. Hvis du er en af dem, er der godt nyt på vej fra elcykelproducenten Gazelle. Med lanceringen af deres nyeste model, Esprit C7 HMS, bringer de nemlig en elcykel målrettet hverdagens pendlere på banen. Det afspejler sig både i det nytænkte design og prislejet, som er fastlagt med tanke på især de yngre målgrupper. Når cykelturen bliver kilde til ubelejligheder, ender mange nemlig med at tage bilen. Det viser blandt andet Cykelforbundets undersøgelse af unges transportvaner, hvor gymnasieelever er blevet spurgt til fordele og ulemper ved cyklen.* Selvom de unge ikke er i tvivl om, at motion, frisk luft og miljøhensyn er klare fordele ved den tohjulede løsning, er det en endnu større ulempe at ankomme svedig til gymnasiet, når man har brugt tid på at smukkesere sig. Funktioner og design til hverdagens cykelpendlere Med den nye model har Gazelle ambitioner om