Gazelle

Gazelle er igen bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk

Del
Gazelle er for tredje gang kåret som ’bedst i test’ af Forbrugerrådet Tænk. Igen i år tilfalder æren Gazelles Ultimate C8+ HMB Belt, som samtidig er den elcykel, flest testpersoner vil anbefale til andre.

God affjedring, stort display – og mest anbefalelsesværdig.

Det er blot nogle af årsagerne til, at Gazelles Ultimate C8+ HMB Belt i år er kåret som ’bedst i test’ af Forbrugerrådet Tænk. Det fremgår af de netop offentliggjorte testresultater på forbrugerrådets hjemmeside.

Testpanelet fremhæver også elcyklens udseende, og at modellen har remtræk i stedet for en almindelig cykelkæde. Rem holder længere og kræver mindre vedligehold end en almindelig cykelkæde.

- Vi er enormt stolte af, at Forbrugerrådet Tænk igen har peget på Gazelle. Vi sætter en ære i at producere elcykler af høj kvalitet, som giver cyklisterne et sikkert og pålideligt alternativ til bilen, og derfor kunne vi ikke være mere tilfredse med de kvaliteter, som testpanelet fremhæver, siger Jaap Huizenga, Country Manager for Gazelle Denmark.

Sidste år var Gazelle også i front i samme test med samme elcykel, ligesom Gazelle i 2019 også indtog førstepladsen med Orange C8 HMS-elcyklen.

Håber at flere sætter strøm på cykelturen
I løbet af de seneste år er elcykler steget i popularitet, og ifølge Vejdirektoratet er de godt på vej til at blive danskernes foretrukne tohjulede transportmiddel foran den almindelige rugbrødscykel.

Jaap Huizenga håber, at Forbrugerrådet Tænks elcykel-test kan være med til at få endnu flere til at give elcykler en chance.

- Vi ved, at det, der stadig holder danskerne tilbage, er overvejelserne om, hvorvidt elcyklers kvalitet står på mål med deres pris. Tests som denne er vigtige for at overbevise skeptikerne, og hvis man stadig er i tvivl, er Gazelles testcenter i Søborg altid åbent for en prøvetur, råd og vejledning, siger han.

Ifølge den seneste forbrugerundersøgelse fra 2023 har 14,4 procent af danskerne benyttet en elcykel inden for det seneste år. Det var en stigning fra 2019, hvor 8 procent af befolkningen havde en elcykel.

Fakta: Sådan er testen udført
Testpanelet har vurderet elcyklerne i forbindelse med både bykørsel og på længere distancer. Der er desuden foretaget kontrollerede bremsetests og elcyklernes batterier er testet på laboratorium. Derudover har testpanelet overvejet disse parametre:

  • Hvordan det føles at starte cyklen med motorhjælp
  • Hvor meget man mærker motoren, når den slår til og fra
  • Hvor meget motoren støjer under kørsel
  • Hvor nemt det er at tage batteriet ud af cyklen
  • Hvor nemt batteriet er at transportere
  • Hvor godt bremserne virker

Testen indeholder elcykler fra Gazelle, Batavus, E-Fly, Falter, Giant, Kalkhoff, Kildemoes, QiO, Scott og Swapfiets.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Gazelle

Gazelle



Kontaktoplysninger:
Sofie Andersen

Kommunikationsansvarlig
sa@kommpress.dk
Tlf. 20 62 00 12

For mere information:
Nyheder fra Gazelle
Gazelles E-Bike Testcenter

Følg pressemeddelelser fra Gazelle

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gazelle

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye