Europabevægelsen: Tæt løb i Polen peger i retning af pro-europæisk vinder
1.6.2025 22:16:00 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Udfaldet i Polen bliver ikke bare bemærket i Bruxelles – det vil også kunne mærkes i Kyiv og Kreml

Ifølge den første exitpoll fra søndagens præsidentvalg i Polen ser Rafał Trzaskowski, den pro-europæiske kandidat, ud til at vinde med 50,3 % af stemmerne mod 49,7 % til den nationalkonservative Karol Nawrocki.
Det bliver – hvis resultatet holder – et markant skridt i retning af et styrket demokrati i Polen, et mere handlekraftigt EU med Polen som markant medspiller, og et tydeligt signal om fortsat solidaritet med Ukraine.
"Det her valg er en vigtig sejr for de kræfter, der ønsker et åbent, demokratisk og europæisk Polen. Det viser, at vejen ud af den demokratiske tilbagegang er mulig – men også, hvor skrøbelig fremgangen stadig er. Polen er fortsat et splittet land," udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, som var til stede i Polen under første valgrunde af præsidentvalget.
Valgresultatet understreger samtidig, hvor tæt det står i flere af EU's østlige medlemslande. En forskel på blot 0,6 procentpoint sender et klart signal om, at der stadig er behov for langsigtet, bred og folkelig opbakning til de pro-europæiske værdier – ikke kun i Polen, men i hele regionen.
"Når en række EU-lande står på vippen mellem demokrati og autokrati, er hvert valg en afgørelse om, hvilken fremtid vi ønsker. Det her resultat giver håb – men det kalder også på handling. Vi skal investere mere i fællesskabet, i retsstaten og i borgernes tillid til det europæiske projekt," siger Jens-Kristian Lütken.
Udfaldet i Polen bliver ikke bare bemærket i Bruxelles – det vil også kunne mærkes i Kyiv og Kreml. Et EU med stærkere og mere stabile medlemslande er samtidig et EU, der kan stå mere fast i den globale konflikt mellem demokratiske og autokratiske systemer.
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkMikael FreitagPresseansvarligEuropabevægelsen
Tlf:+ 45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Unge fra hele landet indtog Christiansborg og forhandlede EU’s fremtid9.3.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Omkring 150 unge fra gymnasier, efterskoler og ungdomsuddannelser fra hele landet samledes i weekenden på Christiansborg til Ungdommens EU-topmøde, hvor de i to dage overtog rollerne som EU-ministre, medlemmer af Europa-Parlamentet og journalister.
Unge overtager Christiansborg og forhandler EU’s fremtid5.3.2026 11:30:38 CET | Pressemeddelelse
På lørdag samles omkring 150 unge fra hele landet på Christiansborg til Ungdommens EU-topmøde, hvor de i to dage træder ind i rollerne som EU-ministre, medlemmer af Europa-Parlamentet og journalister.
Europabevægelsens formand besøger Ukraine: Ukraine bør være medlem af EU fordi vi har brug for landet til at styrke vores egen sikkerhed22.2.2026 11:31:57 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken er i disse dage i Ukraine for blandt andet at mødes med krigsveteraner og iværksættere indenfor forsvarsområdet. Besøget sker i anledning af fire-året for Ruslands invasion af Ukraine.
Europabevægelsen: München bekræfter bruddet. Europa kan ikke længere regne med USA14.2.2026 12:15:51 CET | Pressemeddelelse
Trump-administrationen regner ikke internationale institutioner for noget. Derfor skal EU styrke sit forsvar og sit samarbejde, lyder det fra Europabevægelsen.
Europabevægelsen: Vi støtter Grønlandsk EU-medlemskab.16.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Grønland vælger NATO, Danmark og EU, er det et tydeligt signal om, hvor tryghed og værdier findes, lyder det fra Europabevægelsen. Det skal vi bakke op om, ved at støtte op om Grønlandsk medlemskab af EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum