Lykkens Have spirer frem i Esbjerg Bypark
Snart får de mindste deres helt egen kunst- og naturlegeplads i byens grønne hjerte. Renoveringen af legepladsen i Byparken rykker et vigtigt skridt nærmere.

Renoveringen af sceneområdet i Esbjerg Bypark nærmer sig sin afslutning, og næste kapitel i parkens forvandling står for tur: Den velbesøgte legeplads i det grønne hjørne af parken får nu nyt liv. Her skal en kunst- og naturlegeplads vokse frem under navnet Lykkens Have.
Legepladsen er inspireret af Asger Jorns farverige kunstværk af samme navn og bliver et legende og sanseligt sted, hvor kunst, natur og bevægelse går op i en højere enhed. Esbjerg Kunstmuseum, som har maleriet i sin samling, har bidraget aktivt til udviklingen af legepladsen. Museet trækker på mange års erfaring med kunstprojekter i daginstitutioner og ved, hvordan kunst kan vække børns fantasi, livsglæde og lyst til at udforske verden.
”Jeg er stolt over, at vi sammen med gode samarbejdspartnere tør tænke nyt og inddrage kunsten i børns leg. Nu skabes der en legeplads med en ekstra dimension i form af kunst og æstetik i børnehøjde. Her styrkes motorikken samtidig med at fantasien kan slippes løs,” siger Jakob Lose, formand for Kultur og Fritidsudvalget.
Tre entreprenører bød ind på opgaven, men det bliver Elverdal, der skal realisere visionerne for legepladsen.
Høj legeværdi
Lykkens Have kommer til at bestå af forskellige zoner med plads til både de mindste og de lidt større børn. Her er masser af motoriske udfordringer og muligheder for at tumle, klatre og balancere. Indretningen vil også rumme rolige kroge til fordybelse, ophold og madpakkepauser i læ og skygge.
Etableringen af Lykkens Have er støttet af Lauritzen Fonden og Johan Hoffmann Fonden.
”For Lauritzen Fonden er det vigtigt at kunne bidrage til fællesskaber i Esbjerg – også for de små – og så er det en ekstra dimension, når leg, kunst og læring går op i en højere enhed. Lykkens Have bliver netop sådan et sted, og vi er glade for at bidrage til noget, der skaber værdi for mange børn og familier,” siger direktør Inge Grønvold fra Lauritzen Fonden.
Legepladsen bliver bygget med solide og bæredygtige materialer, og når det giver mening, genbruges elementer fra den eksisterende legeplads. Målet er et område med høj legeværdi, hvor børn føler sig frie og hvor der er plads til risikobetonet leg, som styrker både selvtillid og fantasi.
”Vi tror på, at de bedste legepladser er dem, hvor børn både bliver udfordret og inspireret. Lykkens Have balancerer på fineste vis det motoriske, det sociale og det kunstneriske, og vi glæder os til at se, hvordan stedet vil summe af liv”, siger Erik Haldan, direktør i Johan Hoffmann Fonden.
Hvis alt går efter planen, begynder arbejdet med at anlægge legepladsen i løbet af efteråret. Hvis vejret leger med, er håbet, at de første børn kan tage Lykkens Have i brug omkring årsskiftet.
NB til pressen:
Bemærk venligst, at de skitser, der tidligere har været vist i forbindelse med Lykkens Have, ikke længere afspejler det projekt, der nu realiseres. Vi opfordrer derfor til, at tidligere materiale ikke anvendes i omtalen. Nye og officielle visualiseringer vil blive delt, så snart det endelige projekt er klar.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 26 74 40 53, jl@esbjerg.dk
Erik Haldan, direktør for Johan Hoffmann Fonden, tlf. 40337030,
eh@johanhoffmannfonden.dk
Inge Grønvold, direktør for Lauritzen Fonden, tlf. 33 96 84 43, ig@lauritzenfonden.com
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Sommertrafik i Ribe: Skiltning tilpasses3.6.2025 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
I seks uger hen over sommeren gennemfører Esbjerg Kommune en særlig trafikindsats i Ribe. Nu ændres budskaberne på skiltene, men intentionen er den samme.
Ribe er klar til Royal Run: Her er alt, hvad du skal vide om den store motionsfest2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Om en uge åbner Hans Majestæt Kongen Royal Run i Ribe, og tusindvis af deltagere og gæster sætter kursen mod en historisk og festlig dag i Danmarks ældste by. Esbjerg Kommune opfordrer til at planlægge transporten, sætte god tid af og vise hensyn.
X Factor-vinder Leslie åbner Esbjerg Festuge 2025 med ny single – første liveoptræden siden sejren30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag udkommer "What’s Up", den helt nye single fra årets X Factor-vinder Leslie. Og samtidig kan vi nu løfte sløret for, at Leslie åbner Esbjerg Festuge 2025 med et eksklusivt live-performance på Torvet fredag den 13. juni kl. 18.15.
Game of Thrones-stjerne gæster Fantasyfestival27.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fantasyfestival kan i samarbejde med Musikhuset Esbjerg præsentere et scoop af de helt store: Danmarks internationalt anerkendte skuespiller Pilou Asbæk kommer til Esbjerg!
Endnu en mur i Esbjerg med en stærk historie25.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, markant gavlmaleri pryder nu bygningen på Nygårdsvej 49 i Esbjerg – en farverig og personlig hyldest til musikeren og kunstneren Johnny Madsen. Værket blev fejret ved en fernisering lørdag den 24. maj og har allerede i skabelsesfasen tiltrukket mange nysgerrige blikke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum