Lif: Regionernes økonomiaftale garanterer grundlaget for et mere fremtidssikret sundhedsvæsen
Den nye økonomiaftale er et godt afsæt for videreudvikling af sundhedsvæsenet og giver en god forudsætning for implementering af Sundhedsreformen. Helt nødvendigt, når vi står over for den største ændring af sundhedsvæsenet i 20 år, mener Lif

Der er skabt bedre rammer for at sikre høj kvalitet i behandlingen i en tid, hvor flere danskere har brug for hjælp af sundhedsvæsnet. Det er den overordnede dom fra Lif – lægemiddelindustriforeningen over den netop indgåede økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen, hvor regionernes driftsramme hæves med 2,3 mia. kr.
”Det er afgørende, at sundhedsvæsenet er rustet til fremtiden, og det kræver både investeringer og vilje til at nytænke. Vi er glade for, at økonomiaftalen anerkender behovet for at styrke sundhedsvæsenets kapacitet og kvalitet. Det handler ikke kun om at kunne behandle flere, men også om at kunne tilbyde bedre behandling. Vi står overfor at skulle implementere den største reform i sundhedsvæsenet i 20 år. Derfor er det vigtigt, at regeringen prioriterer, at der er tilstrækkelige ressourcer til at håndtere den store omvæltning”, siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Ud over det store økonomiske løft af regionernes økonomi hæfter Ida Sofie Jensen sig ved nogle af de øvrige temaer i aftalen, blandt andet det sundhedsdatainitiativ, som blev lanceret med Kræftplan V, og som nu bliver en del af den fælles indsats. Formålet er at styrke brugen af sundhedsdata, så man bedre kan dokumentere effekten af nye behandlinger og sikre hurtigere adgang for patienterne.
”Initiativet om sundhedsdata er både relevant og nødvendigt for at sikre adgang til de bedste behandlinger for patienterne. Vi ser det som en mulighed for at skabe bedre modeller for anvendelse af data, og vi er særligt tilfredse med, at både offentlige og private aktører skal bidrage. Lif deltager meget gerne konstruktivt i det arbejde,” understreger Ida Sofie Jensen.
Lif glæder sig desuden over, at Medicinrådets rolle i vurderingen og prioriteringen af sygehuslægemidler fortsat anerkendes og styrkes i aftalen.
”Medicinrådet spiller en helt central rolle i at sikre mere sundhed for pengene gennem faglig vurdering af ny medicin. Rådet har opbygget stærke kompetencer og processer, og vi er tilfredse med, at det fremgår af aftalen, at rådet fortsat skal stå i centrum for beslutninger om adgang til nye lægemidler”, siger Ida Sofie Jensen og fortsætter:
”Vi er ikke altid enige i rådets konkrete vurderinger, og vi mener, at danskerne har fortjent en større vilje til at investere i innovative behandlinger. Men vi bakker helt grundlæggende op om rådets rolle og den løbende indsats for mere transparens og effektivitet i samarbejde med industrien”.
Lif ser frem til at følge det videre arbejde med at omsætte aftalens ambitioner til konkrete løsninger, der sikrer et stærkt, innovativt og patientnært sundhedsvæsen.
Nøgleord
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkCamilla Lund-CramerSundhedspolitisk chef i Lif
Tlf:42605404Tlf:42605404clc@lif.dkLouise BroePolitisk chef for sygehusmedicin i Lif:
lbr@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Vejen til bedre behandling for sjældne sygdomme kræver nye løsninger og større fleksibilitet27.5.2025 12:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi behandle flere patienter med sjældne sygdomme, er der brug for en mere åben og fælles dialog om, hvordan vi håndterer usikkerhed om effekten af lægemidler til sjældne sygdomme. Det konkluderer en ny rapport fra Videncentret for Life Science, der har kigget nærmere på betydningen af evidenskvalitet for lægemidler til sjældne sygdomme.
Lif: Kræftplan V er et klasseeksempel på, at vedvarende fokus skaber resultater23.5.2025 13:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Godt med ny kræftplan, der har fokus på forebyggelse og livet med og efter kræft. Der er grund til at glæde sig over, at muligheden for individuel adgang til behandling forbedres, og at sundhedsdata skal bruges mere aktivt til at sikre hurtig adgang til behandling for danske patienter, mener Lif.
Danmarks bedste kliniske forsøg er kåret19.5.2025 18:01:50 CEST | Pressemeddelelse
Brystkræft, traumer, svækkede hjerter og forstoppede børnemaver – årets fire vindere af Danmarks bedste kliniske forsøg er blevet hædret for banebrydende og patientnær forskning.
”Et valg for livet” ruller videre i metro, bus og biograf12.5.2025 09:28:41 CEST | Pressemeddelelse
Gør en forskel. For dig selv og for andre. Vælg en fremtid inden for life science. Det er budskabet i Lifs kampagne, der ruller både i metroen, i busserne og i biografen de kommende to uger.
Ny opgørelse: Kun 60 procent af nye og innovative lægemidler er tilgængelige for danske patienter7.5.2025 12:59:04 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de er godkendt, kom 70 nye og innovative lægemidler ikke ud til danske patienter i perioden fra 2020 til 2023. Det viser den seneste opgørelse over tilgængelighed til godkendte, nye og innovative lægemidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum