Skal være med i populært boligprogram: "Jeg vil bare ha’ det solgt!"
Der er allerede mange, der har vist interesse nu, lyder det fra sælger.

En lille villa i det midtjyske har fået den helt store tv-makeover.
Nu håber ejer Kersti Maria Møller endelig at komme videre – selvom prisen i dag er lavere, end da hun købte huset i 2008.
"Jeg vil bare gerne ha’ det solgt. Jeg vil videre nu," siger Kersti Maria Møller i et interview med Boliga.
Hun står foran sin nyrenoverede villa i Kollund uden for Herning. Et hus med sjæl og smuk have – og nu også en hovedrolle i den kommende sæson af DRs boligprogram "I Hus til halsen".
Gammelt hus – ny chance
Den hvidmalede villa tæt på Herning har været hendes hjem siden 2008, men den har også været kilde til mange bekymringer.
"Første gang jeg satte det til salg, var da min mor blev syg. Jeg ville flytte til Sverige for at være tættere på hende," fortæller hun og uddyber;
"Men huset blev ikke solgt, og min mægler lukkede pludselig sin forretning. Det hele gik bare i stå."
Efter flere forgæves forsøg på at få boligen solgt, meldte Kersti sig til "I Hus til halsen" – og kom med.
"Huset er blevet totalt forvandlet. Facaden er malet, køkkenet er moderniseret, der er kommet et ekstra værelse, og haven har fået en ordentlig tur. Jeg blev helt rørt over, hvor mange der kom og hjalp – det var så fint."
Nu er det billigt – og klar til ny ejer
Villaen er bygget i 1953, rummer 53 kvadratmeter og ligger på en grund på 1.091 kvadratmeter. Den er nu sat til salg for 945.000 kroner – hele 350.000 kroner mindre, end da Kersti købte huset i 2008.
"Jeg er da rigtig ærgerlig over, at mit hus skal sælges billigere nu. Det gør lidt ondt, når jeg kan se, at husene rundt om mig bliver solgt til højere priser," siger hun.
Alligevel er der grund til optimisme: Huset har kun været til salg i 16 dage, hvilket er markant kortere end de 96 dage, som lignende huse i 7400 Herning i gennemsnit står til salg, ifølge Boliga.dk.
Derudover lyder ejerudgifterne på 1.446 kroner/måned, og der gives i gennemsnit 4,4 procent i prisrabat i området, ifølge Boligas boligmarkedsdata.
"Det ligger bare så godt – lige i smørhullet mellem natur og by. Og så har det altså noget sjæl. Noget unikt."
Her er næste kapitel
Nu ser Kersti frem mod en ny tilværelse – tættere på familien.
"Jeg er jo ved at være en ældre dame. Planen er at flytte i en lejlighed ved min datters rideskole, så jeg kan være tæt på både hende og hestene."
"Der er allerede mange, der har vist interesse nu – så måske sker der endelig noget, siger hun.



Nøgleord
Kontakter
Christian Torp YttergrenPR- og kommunikationskonsulent Boliga Gruppen A/S
Tlf:40288065cty@boliga.dkOm Boliga A/S
Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.
Følg pressemeddelelser fra Boliga
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boliga
Tvangsauktion i storskala: 101 ejendomme under hammeren12.6.2025 15:20:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er tale om en af de største samlede tvangsauktioner i nyere tid.
Jarl Friis-Mikkelsen sælger eksklusiv villa for kæmpe beløb12.6.2025 09:53:26 CEST | Pressemeddelelse
Prisen er nu over otte gange højere end det, han selv gav.
Her er der flest sommerhuse til salg lige nu5.6.2025 13:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Faktisk er hver ottende bolig til salg et fritidshus – og især én region skiller sig markant ud
Seks bygninger, én tvangsauktion – nu kan du købe savværk, varmecentral og børnehave4.6.2025 14:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Lollands måske mest blandede ejendom skal nu under hammeren.
Renæssancegods til salg: Så dyrt er "Gyldensteen"2.6.2025 15:21:56 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan godset blive dit
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum