Boliga

Tvangsauktion i storskala: 101 ejendomme under hammeren

Del

Der er tale om en af de største samlede tvangsauktioner i nyere tid.

Foto: Boliga

Det er ikke hver dag, 101 ejendomme bliver udbudt på tvangsauktion – samtidig og samlet.

Men det sker nu i et sommerhusområde tæt på Nakskov på Lolland, hvor ubebyggede parceller i massevis skal sælges under ét opråb.

Der er tale om en af de største samlede tvangsauktioner i nyere tid. Alle ejendommene sælges som ét samlet parti, uden mulighed for at byde enkeltvis.

Det skriver Boliga, som ejer og driver Tvangsauktioner.dk og Itvang.dk.

"Det er et sjældent syn at have en tvangsauktion med over 100 ejendomme samtidig – altså en helt portfølje. Det kan både være et scoop for investorer og en risiko, man skal have styr på," siger Paulina Kureer, ansvarlig for tvangsauktioner hos Boliga.

Tæt på vandet

Hver ejendom er i gennemsnit omkring 1.000 kvadratmeter og ligger i et område udlagt til sommerhusområde. Ifølge salgsopstillingen er der hverken kloakering, vandforsyning eller byggemodning, og køber opfordres til selv at kontakte myndighederne for at afklare mulighederne for byggeri.

Arealerne fremstår med græs, randbeplantning og enkelte træer – men uden vejadgang eller forsyningsanlæg.

Der skal desuden betales moms af både budsum og størstebeløb, hvilket adskiller handlen fra en typisk boligauktion.

Sælges samlet – uden særskilt opråb

I salgsopstillingen understreges det, at de 101 ejendomme ikke kan købes hver for sig. Hele porteføljen sælges samlet som én juridisk enhed, og auktionen gennemføres med ét samlet opråb.

Samlet giver de 101 ejendomme lidt over 100.000 kvadratmeter jord – eller hvad der svarer til omkring 14 fodboldbaner. Det lyder måske ikke af meget, når Lolland Kommune er på cirka 900 kvadratkilometer, men når alt sælges samlet, bliver det alligevel en tvangsauktion, der skiller sig ud.

Tvangsauktionen finder sted den 2. juli 2025 klokken 9.15 i Retten i Nykøbing Falster.

Se tvangsauktionen her.

Foto: Boliga
Foto: Boliga

Nøgleord

Kontakter

Om Boliga A/S

Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye