I dag fejrer vi kartoflen i hele verdenen!
30. maj er international kartoffeldag. Dagen er udpeget af FN for at hylde kartoflen, der har enorm betydning for hele verdenens fødevaresikkerhed, bæredygtighed og kultur. I Danmark dyrkede vi sidste år kartofler på et areal, der var større end hele Bornholm.

Om du er til sovs og kartofler, airfryer fritter eller en helt almindelig lækker kartoffelmad, så er dagen i dag en glimrende anledning til at sætte tænderne i den gullige knold, der i århundreder har fyldt godt op i de danske køkkener. I dag, den 30. maj, er det nemlig FNs internationale kartoffeldag, hvor kartoflen fejres.
I Danmark er vi også med på bølgen af lande, som hylder kartoflen, der kommer i mange størrelser og sorter. Vi står også på tærsklen af højsæsonen i Danmark, hvor de første større mængder af nye kartofler rammer de danske madmarkeder, køkkenborde og grøntafdelinger.
For at sikre, at alle kan få flotte nye danske kartofler på spisebordet, er det afgørende, at der bliver holdt et vågent øje med plantesundheden og at det forhindres, at plantesygdomme breder sig i læggekartoffelavlen. Derfor foretager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen et omfattende arbejde med at kontrollere de kartofler, som i 2024 blev dyrket på mere end 65.000 hektar. Det svarer til 1,5 procent af det samlede danske areal. Omregnet giver det 91.000 fodboldbaner, halvdelen af Lolland eller lidt over 8 millioner badmintonbaner.
”En af vores vigtige opgaver i den danske kartoffelproduktion er at kontrollere plantesundheden for de læggekartofler, der bruges til at plante og dyrke nye kartofler, så kvaliteten og sundheden er i top. Kartoffelplanten har masser af fjender, i form af sygdomme og insekter, som kan være altødelæggende for meget store områder, hvis ikke de opdages i tide. Heldigvis er det noget, vi kun sjældent ser i Danmark”, fortæller kontorchef Kristine Riskær fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Potente kartoffeldræbere
For at forhindre spredningen af sygdomme og skadedyr, er det et krav i EU, at alle læggekartofler er udstyret med et plantepas eller et plantesundhedscertifikat, der garanterer, at kartoflerne er fri for sygdomme og skadedyr, når den transporteres rundt.
Samtidig er læggekartoflen en af de mest regulerede planter i hele verdenen, da den er vanskelig ift. sygdomme og ydermere er en meget vigtig afgrøde som spiller en afgørende rolle for fødevaresikkerheden.
”En af de nemmeste måder, hvorpå man som borger med grønne fingre kan hjælpe med at passe på de danske kartofler er ved, at undlade at plante spisekartofler i haven. I stedet opfordrer vi til, at man bruger reelle læggekartofler, da man så er garanteret, at der ikke er risiko for, at ens bed bliver grobund for uønskede kryb og sygdomme – og så skal man selvfølgelig altid huske sædskifte. Dvs. skift bed løbende, så får du det bedste resultat”, fortæller Kristine Riskær.
Udover Landbrugs- og Fiskeristyrelsens arbejde med at sikre, at planterne, herunder kartoflerne er sunde, har EU lanceret en international kampagne, der sætter fokus på plantesundheden og på, hvordan vi alle kan være med til at bidrage til at passe på naturen, herhjemme og i udlandet.
EU-kampagnen #PlantHealth4Life, som Danmark for andet år deltager i, blev skudt i gang den 12. maj og løber året ud.
Hvad truer de danske kartofler?
Nogle af de mange forskellige plantesygdomme og karantæneskadegørere som er en trussel mod de danske kartofler, er bl.a. ring- og brunbakteriose og kartoffelcystenematoder, men i selve produktionen er der yderligere mange kvalitets- og lagersygdomme som bl.a. skurv, kartoffelskimmel mv.
Ringbakteriose, med det latinske navn Clavibacter sepedonicus, blev første gang opdaget i 1905 i Tyskland og er en plantesygdom, der let kan sprede sig i en kartoffelmark, da det blot kræver en enkelt inficeret kartoffel. Sygdommen viser sig i form af helt eller delvis ringformet misfarvninger i kartoflen, der senere i sygdomsforløbet ændrer sig til en brunlig farve. Sygdommen forårsager plantedød, råd i planten rødder og de nye kartofler og kan derfor forårsage, at store dele eller hele høsten fra en mark tabes.
Du kan læse mere om ringbakteriose her: https://gd.eppo.int/taxon/CORBSE/photos
Kartoffelcystenematoder, med det latinske navn Globodera rostochiensis og Globodera pallida, kaldes også for kartoffelål, har været en kendt siden 1928. Angreb af kartoffelcystenematoder sker i jorden og kan ses på kartoffelplanterne ved, at planternes top ændrer farve og vokser langsommere, hvilket fører til et kraftigt udbytte fald. Over tid vil der dannes små hvide cyster på planternes rødder, der senere løsriver sig og skifter farve fra først en gul eller rød farve og til sidst en mere brun farve.
Cysterne, der indeholder æg med nye nematoder, som de små orme kaldes, kan overleve i jorden i mellem 10 til 20 år, og kan derfor medføre angreb på en kartoffelmark i mange år. Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler af dem, dog findes der bl.a. resistente kartoffelsorter, som kan forhindre nematoderne i at sprede sig yderligere.
Du kan læse mere om kartoffelcystenematoder her: https://gd.eppo.int/taxon/HETDRO/photos
Der er anmeldelsespligt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen hvis man opdager eller har mistanke om at ens kartofler er ramt af en sygdom eller dyr, der er på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens liste over karantæneskadegørere. Man kan anmelde på www.plantesundhed.dk
Vidste du det om kartofler?
- Kartoflen stammer fra Andesbjergene, hvor den blev dyrket for 8000 år siden, og kom til Europa i 1500-tallet. Spanske soldater tog kartoflerne med sig hjem. I 1719 blev kartoflen introduceret i Danmark.
- Millioner af mennesker er afhængige af kartoflen som fødevare og til foder, og kartoflen er blandt de mest udbredte afgrøder i verden.
- Der findes godt 5.000 kartoffelsorter på verdensplan. De mange sorter er med til at sikre produktionen og dermed fødevareforsyningen. De genetiske forskelle giver nemlig modstandsdygtighed over for sygdomme og infektioner.
- Mere end 65 procent af de dyrkede kartofler i Danmark, er stivelseskartofler, der bruges til kartoffelmel og som er en vigtig ingrediens i mange fødevarer verdenen over.
Oversigt over arealet med dyrkede kartofler i Danmark 2024
|
Læggekartofler |
9.644 hektar |
|
Stivelseskartofler |
43.843 hektar |
|
Spisekartofler |
5.913 hektar |
|
Kartofler til pulver |
2.661 hektar |
|
Kartofler til pomfritter og chips |
3.383 hektar |
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Kribler det i dine planter – så er der måske en karantæneskadegører på spil14.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tager du planter med hjem fra ferien? Køber du planter på webshops uden for EU? Så er der god grund til at læse med her. For udenlandske planter og frø, kan nemlig potentielt indeholde voldsomt skadelige biller og sygdomme, som er en trussel mod dansk natur. Det stiller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skarpt på i plantesundhedskampagnen #PlantHealth4Life, hvor du som borger kan få information om, hvordan du hjælper med at passe på naturen.
Fiskerikontrollen fjerner ulovlige garn i Grund Fjord8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrollører har været på kontrol i Grund Fjord tæt på Randers, hvor fiskerikontrollen konfiskerede to ulovligt udsatte nedgarn med både ørreder og aborrer. Kontrollen skete på baggrund af en anmeldelse om ulovligt fiskeri fra en årvågen borger.
Plantefonden deler 213,5 millioner kroner ud til 45 grønne projekter8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske forbrugere skal have godt grønt på tallerkenen, og derfor støtter Plantefonden årligt dusinvis af nye grønne projekter, der skal gøre hverdagen mere planterig. Nu er Plantefonden så klar til at præsentere de 45 nye projekter, som har modtaget tilsagn om tilskud i årets ansøgningsrunde.
Fiskerikontrollen stopper ulovligt ålefiskeri i Veserne og Ferring Sø7.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrol af det rekreative fiskeri i Veserne og Ferring Sø nær Lemvig og Harboøre afslørede ulovligt fiskeri efter ål og førte til konfiskering af 12 ruser.
Har du tjek på havens frø og blomster til Havens Dag den 14. september?12.9.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Havesæsonen er langtfra forbi. Du kan både så og plante i løbet af efteråret – og lægge planer for den kommende sæson, fx i forbindelse med Havens Dag. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du køber dine planter og frø. Hvis du vil være på den sikre side, skal du købe planter og frø i en fysisk butik, fx et havecenter, planteskole el.lign. eller på hjemmesider som garanterer, at deres frø og planter overholder EU-lovgivning og national lovgivning. Sådan lyder rådet fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum