Vil du køre privat ø-taxi, så tjek din forsikring først
18.6.2025 10:28:14 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Omø og Agersø er blevet undtaget taxiloven, så private kan køre taxi på øen. Men det kan kræve en særlig forsikring, advarer F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der opfordrer til, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man kører med betalende passagerer.

Fra 1. januar 2024 har Transportministeriet ændret taxiloven, så en række danske småøer nu kan blive undtaget fra lovens krav om blandt andet sædeføler og taxameter.
Det betyder, at man på bl.a. Omø og Agersø har mulighed for at bruge sin private bil som Ø-taxi.
Men med de nye muligheder følger også et vigtigt ansvar: korrekt forsikring.
For selvom bilen er privat ejet, betragtes ø-taxikørsel som erhvervsmæssig personbefordring. Derfor er det ikke givet, at den almindelige ansvarsforsikring dækker i tilfælde af uheld.
- Det er afgørende, at man kontakter sit forsikringsselskab, inden man begynder at køre ø-taxi. Den lovpligtige ansvarsforsikring for private biler dækker som udgangspunkt ikke erhvervskørsel, forklarer Anne Garde Slothuus, forsikringssekspert hos Forsikringsoplysningen i Forsikring og Pension (F&P), og fortsætter:
- Det tager kun få minutter at få styr på sin dækning, men konsekvenserne kan være store, hvis man kører uden.
Anne Garde Slothuus påpeger, at hvis bilen ikke er korrekt forsikret, og der sker en ulykke med personskade, vil forsikringsselskabet typisk sikre, at den skadelidte passager får erstatning. Men chaufføren kan bagefter blive mødt med et erstatningskrav fra selskabet.
- Mange er ikke klar over, at man risikerer at hæfte personligt, hvis forsikringen ikke er i orden. Det kan i værste fald blive en meget dyr affære. Derfor er det vigtigt at få en bekræftelse fra sit forsikringsselskab, inden man giver sig i kast med ø-taxi-kørsel, siger hun.
For mere information om forsikring og ø-taxikørsel, henviser Anne Garde Slothuus til Ø-taxi: Husk at tjekke din forsikring | Forsikringsoplysningen
Flere kommuner informerer desuden på deres hjemmesider om de nye muligheder for Ø-taxikørsel og de krav, det medfører – herunder gyldigt kørekort og ansvarsforsikring.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P Pressetelefon
Du kan ikke sende sms til pressetelefonen
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
Ny analyse: Danmark er det største investeringsland for pensionsbranchen10.7.2026 10:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er pensionsbranchens ubetinget største investeringsland, og europæiske investeringer vokser mest i pensionsporteføljen. Det fremgår af ny analyse fra F&P.
Mindre virksomheder halter bagefter med pension7.7.2026 10:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Stort set alle lønmodtagere indbetaler en del af deres løn til pension i løbet af et år, men en ny opgørelse viser, at omkring 150.000 – særligt i de mindste virksomheder – ikke får indbetalt.
Er du på Roskildefestival? Så pas på telt og værdier1.7.2026 20:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Vejrtjenesterne lover regn og rusk i Roskilde fra torsdag. Og selv om regn og blæst ikke er farligt, kan det være ødelæggende for de ting, man har med på festival.
På vej på ferie? Sådan undgår du indbrud i dit forladte hus30.6.2026 09:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Mange er på vej på ferie – og ferie betyder et efterladt og tomt hus. Forsikringsoplysninger giver her gode råd til, hvordan du undgår indbrud, mens du slapper af i ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum