Dansk akvakultur og kokkekunst gik hånd i hånd
Madens Folkemøde 2025 i Nykøbing Falster blev en stor succes med over 35.000 besøgende i løbet af tre dage. Dansk akvakultur var for alvor rykket ind i centrum af både debatscener og gastronomiske oplevelser, hvor fagfolk, forbrugere og politikere mødtes omkring fremtidens klima- og miljøeffektive fødevarer.

Akvakultur i front på Madens Folkemøde 2025
En af folkemødets centrale debatter fandt sted på Den Cirkulære Scene, hvor DAPO’s direktør René Christensen sammen med eksperter fra blandt andet kokkeskolen fra CELF og restaurationsbranchen debatterede muligheder og udfordringer ved landbaseret fiskeopdræt og RAS-teknologi. Fokus var på miljøeffektivitet, dyrevelfærd, smagskvalitet og det politiske handlerum for at skabe vækst af akvakulturproduktionen i Danmark.
“Gæsterne viste stor interesse for både kvalitet og miljøeffektivitet i dansk fiskeopdræt. Det lover godt for fisk og skaldyrs plads på danskernes middagsborde,” udtalte René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Akvakulturens råvarer i verdensklassekonkurrence
Fredag blev der sat fokus på den ypperste gastronomi, da den danske udtagelseskonkurrence til Bocuse d’Or, verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence, løb af stablen. Dansk opdrættet sandart fra AquaPri samt blåmuslinger og østers fra Fiskerikajen udgjorde nøgleingredienserne i første ret. Dommerpanelet, bestående af nogle af dansk gastronomis største navne, viste begejstring for den dansk opdrættede sandart.

Flere af dommerne fremhævede sandarten som en råvare af høj gastronomisk kvalitet. Den blev rost for sin delikate smag, sin alsidighed i tilberedningen og sit potentiale i det moderne køkken:
“Sandarten fra dansk opdræt smager virkelig godt. Den er fantastisk at arbejde med og giver masser af muligheder i køkkenet,” lød det fra flere i dommerpanelet.
Dommernes positive vurdering understreger den gastronomiske værdi af dansk opdrætsfisk og styrker akvakulturens position i både professionelle køkkener og fremtidens fødevareløsninger.
“Dansk akvakultur har en vigtig rolle at spille, hvis vi skal sikre en klima- og miljøeffektiv fødevareforsyning fremover, og så gør det ikke noget, at det smager fantastisk,” understregede René Christensen.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dybt bekymrende nedskæringer i Fødevarestyrelsen5.11.2025 14:55:56 CET | Pressemeddelelse
Fødevareministeriet meddelte den 29-10-2025, at Fødevarestyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sammenlægges til en ny enhed under navnet Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I den forbindelse nedlægges 150 stillinger i Fødevarestyrelsen som led i regeringens statslige arbejdsprogram.
Fakta fra Miljøministeriet: Lystfiskeri, spildevand og turisme presser havmiljøet langt mere end havbrug16.10.2025 14:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministerens nye besvarelse dokumenterer, at marin akvakultur udgør en meget begrænset del af det samlede pres på de danske havområder.
Dambrugsproduktion og biodiversitet kan gå hånd i hånd7.10.2025 11:18:14 CEST | Pressemeddelelse
Vandløbsundersøgelser viser gode resultater: Vejen Kommune har i marts 2025 gennemført en række vandløbsbedømmelser ved syv aktive dambrug. Resultaterne viser, at moderne dansk dambrugsproduktion kan forenes med høj biologisk mangfoldighed og god økologisk tilstand i vandløbene.
BioMar udvider ASC-fodertilbud i Centrale og Nordlige Europa23.9.2025 11:48:04 CEST | Pressemeddelelse
BioMar A/S, medlem af Dansk Akvakultur Producentorganisation, har opnået ASC Feed-certificering for sit produktionsanlæg i Brande. Certificeringen betyder, at virksomheden nu kan levere ASC-kompatibelt foder til akvakulturproducenter i mere end 20 lande på tværs af Centrale og Nordlige Europa.
Fødevarepriser stiger - men ikke for laks og ørred2.9.2025 14:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Debatten om stigende fødevarepriser fylder meget i både medier og samfund. Forklaringen er sammensat, men i korte træk handler det om, at den globale efterspørgsel stiger hurtigere end udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum