Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes

Forskere har gjort et overraskende fund, der gør os klogere på, hvordan vores kroppe håndterer insulin – hormonet, der spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodsukker og udviklingen af diabetes.

Opdagelsen kan føre til bedre behandling af type 2-diabetes og tidligere diagnosticering – potentielt endda før sygdommen opstår.

I en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Cell viser forskere fra Københavns Universitet, at alle mennesker har en unik og varierende grad af insulinresistens helt nede på et molekylært niveau.

Opdagelsen af dette ‘molekylære fingeraftryk’ for insulinfølsomhed udfordrer den ellers traditionelle klassificering af mennesker som værende enten sunde eller have type 2-diabetes.

”Vi fandt stor variation i insulinfølsomhed, selv blandt personer, der betragtes som sunde, og blandt dem med type 2-diabetes. Der er endda nogle personer med type 2-diabetes, som reagerer bedre på insulin end raske individer. Vores studie understreger, at vi bør bevæge os væk fra at placere folk i to kasser og i stedet anerkende, at der findes individuel variation,” siger lektor Atul Deshmukh fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet.

Han er en af hovedforfatterne bag forskningen, der blev udført i samarbejde med Karolinska Institutet i Sverige og Steno Diabetes Center i Danmark.

Bedre diagnosticering og behandling

Gennembruddet opnåede forskerne ved at bruge avanceret proteinanalyse, såkaldt proteomics, til at undersøge, hvordan insulin påvirker muskelvæv. Metoden gjorde det muligt for teamet at kortlægge ganske små molekylære ændringer i muskelbiopsier fra over 120 personer.

Deres analyser viste, at bestemte proteiner ændrer sig, efterhånden som insulinresistens udvikler sig. Disse molekylære signaturer kan hjælpe med at identificere personer i risiko for at udvikle diabetes tidligere end nuværende kliniske metoder kan – selv før symptomerne viser sig.

”Vi viser, hvilke proteiner der ændrer sig, efterhånden som insulinresistensen udvikler sig, og den viden kan bane vejen for mere målrettede behandlinger, potentielt også før type 2-diabetes opstår,” siger Atul Deshmukh.

”Ved at lære mere om molekylære signaturer for insulinresistens bygger vi et fundament for at udvikle personlig medicin til type 2-diabetes, der er skræddersyet til den enkelte patient. Vores forskning er et stort skridt i den retning,” tilføjer professor Anna Krook fra Karolinska Institutet og hovedforfatter på studiet.

Endelig kunne forskerne også bruge de molekylære fingeraftryk til præcist at forudsige, hvor godt kroppen håndterer insulin.

”Når vi kombinerer den dybe, kliniske data med de molekylære signaturer for insulinresistens, får vi pludselig en langt større forståelse af folks insulinresistens, som vi kan bruge til at designe præcisionsmedicin,” siger Jeppe Kjærgaard Northcote, førsteforfatter på studiet og forsker ved CBMR.

Læs studiet “Personalized Molecular Signatures of Insulin Resistance and Type 2 Diabetes”.