Atradius

Virksomheder garderer sig mod usikkerhed

Del

Usikkerheden i 2025 afspejles tydeligt i en rundspørge fra landets største kreditforsikringsselskab, Atradius, hvor 80% af de adspurgte virksomheder siger, at de går med livrem og seler, når det kommer til kreditstyring.

Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder forventer, at konkursrisikoen vil stige i 2025.

I en rundspørge foretaget blandt 200 danske virksomheder inden for maskinindustrien, transport og elektronik i marts og april måned svarer 49%, at de forventer, at der vil komme flere konkurser i 2025. 44% tror på, at konkursniveauet vil være stabilt, mens 7% er usikre.

Tilbagemeldingerne afspejler ifølge Atradius Danmarks adm. Direktør, Jesper Daugaard Faurby, meget godt det todelte risikobillede, Atradius ser i øjeblikket. 

“Vi opererer med to scenarier for konkursudviklingen. Et baseline-scenarie, hvor handelskrigen ikke eskalerer yderligere, og et worst-case-scenarie, hvor alle de tariffer, der er sat på pause, bliver implementeret. Globalt set tror vi, at baseline-scenariet vil medføre, at konkursniveauet stabiliserer sig på det relativt høje niveau vi ligger på nu, mens worst-case-scenariet vil føre til en global stigning i konkurser på cirka 5%.” 

Foretrækker at outsource kreditstyring 

Særligt i transportsektoren ser virksomhederne sort på året der kommer. Her forventer 59%, at der vil komme flere konkurser i 2025. Anderledes positivt ser det dog ud, når man kigger på den aktuelle udvikling af DSO’en (Days Sales Outstanding – det gennemsnitlige antal dage, det tager en virksomhed at få betaling fra sine kunder efter et salg). Her er transportvirksomhederne overordnet set splittet i to grupper: Dem, der ser stabile tal og dem der oplever forbedringer i deres DSO.  

Udbredt lageropbygning presser dog likviditeten hos transportørernes kunder, og flere efterspørger forlængede betalingsfrister hos transportørerne for at mindske likviditetsbegrænsningerne.  

For at imødegå risikoen forbundet med likviditetspres og en stigning af konkurser har 80% af de adspurgte virksomheder en dobbelt tilgang til deres kreditstyring, hvor de både laver hensættelser og outsourcer deres kreditstyring, særligt transportvirksomhederne foretrækker at outsource deres kreditstyring. Herunder også decideret outsourcing af risiko, som factoring og kreditforsikring. 

“Når virksomheder vælger at benytte sig af factoring eller at forsikre deres kredithandel er det en måde, at sikre likviditeten på, samtidig med, at man nedbringer sin kreditrisiko. Kort sagt gør man arbejdet med kreditstyring nemmere, så man også i turbulente tider kan prioritere sine ressourcer i at udvikle forretningen og samtidig beskytte sig mod tab,” siger Jesper Daugaard Faurby, adm. direktør i Atradius Danmark. 

Told, teknologi og tonsvis af regler 

Når virksomhederne bliver spurgt om de største udfordringer det kommende år, så er der næsten dødt løb i top-3. På førstepladsen nævner 37% af virksomhederne en stigning i regler og lovgivning som den største forhindring. Dette er vel at mærke, på trods af at EU tidligere på året lempede på kravene til den meget omtalte ESG-rapportering. 

På anden pladsen svarer 35%, at en stigning i inputpriser og produktionsomkostninger vil give modvind det kommende år. I en tid, hvor inflationen ellers har været dalende verden over, spiller den igangværende toldkrig uden tvivl en rolle i frygten for et nyt inflationspres. 

Sidst og lige knap mindst mener 34% af de adspurgte virksomheder, at det vil blive en udfordring at følge med den teknologiske udvikling. Ifølge Jesper Daugaard Faurby er særligt de to sidstnævnte udfordringer eksempler på, at det kræver en høj grad af smidighed at drive en succesfuld virksomhed i 2025. 

“Når det er blevet sværere at forudse, hvad de varer man bestiller vil koste få måneder frem i tiden, og der samtidig bliver stillet store krav til, at man investerer i ny teknologi, så kræver det at man som virksomhedsleder holder tungen lige i munden,” siger Jesper og tilføjer ”Man skal formå at etablere et likviditetsberedskab, der giver elastik nok til at klare både prisstigninger og udsving i ordrebogen, uden at man går på kompromis med evnen til at gribe de muligheder, der byder sig i en omskiftelig verden.” 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jesper Daugaard Faurby, adm. direktør i Atradius Danmark
Jesper Daugaard Faurby, adm. direktør i Atradius Danmark
Atradius Atradius
Download

Atradius er førende i Danmark inden for kreditforsikring, garantier og erhvervsinkasso med over 100 års erfaring og en markedsandel på ca. 60%. Vores kunder er et bredt udsnit af store og små virksomheder inden for alle brancher. Vi tilbyder løsninger, der sikrer en datadrevet kreditstyring, forbedrer den økonomiske stabilitet og guider virksomheder på nye markeder.

Følg pressemeddelelser fra Atradius

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Atradius

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye