Brexit: Her er vinderne og taberne 5 år efter

Januar 2020 trådte Storbritannien officielt ud af EU. Brexitmodstanderne frygtede, at det ville blive startskuddet på årtier med recession og lavvækst, mens støtterne mente, at det var begyndelsen på en ny æra for et globalt Storbritannien, der havde frigjort sig fra EU’s reguleringslænker og ville stå stærkere på egne ben. 

Sandheden skal nok findes et sted imellem ekstremerne og afhænger samtidig af, hvilken sektor man kigger på. Men set med danske briller har Brexit, ifølge Jesper Daugaard Faurby, adm. Direktør i Atradius Danmark, været en negativ begivenhed. 

“Ind til videre har stort set alle danske virksomheder tabt på Brexit. Vi har over en bred kam set stagnerende eksport til Storbritannien hos vores kunder samtidig med, at mange har haft væsentlige udgifter til at etablere sig med datterselskaber for at undgå nye besværlige toldregler.“ 

Kigger man på det fra et britisk perspektiv, har Brexit også givet masser af udfordringer, men her er flere nuancer. Helt overordnet set er det svært at isolere konsekvensen af Brexit i de seneste fem år, hvor COVID-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine har haft enorme økonomiske konsekvenser i Europa. 

Alligevel tyder alt på, at Brexit ind til videre har haft en negativ effekt på den britiske økonomi sammenlignet med EU. Mens varehandlen i Europa f.eks. er tilbage på niveauet for januar 2020, så ligger den samlede varehandel i Storbritannien blot på 88% - og den samlede vareeksport på 82% af niveauet inden 2020. En analyse offentliggjort af Londons borgmester sidste år, gjorde Brexit ansvarlig for et hul i den britiske økonomi på op til 140 milliarder pund. 

Når det er sagt, så vil Brexitstøtter fremhæve ovennævnte udfordringer som forventelige opstartsproblemer, der vil blive tjent hjem på sigt. 

Men hvordan ser det ud i de enkelte brancher, hvor hårdt har de været ramt, og hvad er fremtidsudsigterne? - Vi starter med et par af de største og supplerer op med, hvor der er de bedste og værste fremtidsudsigter. 

Landbruget mangler arbejdskraft, og fødevarer bliver dyrere
Indtil nu har det britiske landbrug været mest påvirket af Brexit-relateret mangel på arbejdskraft. Brexit og krigen i Ukraine har gjort det markant sværere for britiske landmænd at rekruttere sæsonarbejdere. I en undersøgelse foretaget af National Farmers' Union (NFU) rapporterede 40 % af de adspurgte, at de havde mistet afgrøder på grund af mangel på arbejdskraft, og i 2022 og 2023 førte manglen på arbejdskraft til betydelige afgrødetab.   

I september 2024 annoncerede regeringen en tredje udsættelse af en nyvarslet kontrol med flere typer frugt og grøntsager, der importeres fra EU, på grund af frygt for prisstigninger. Kontrollen er nu planlagt til at begynde den 1. juli i stedet for den 1. januar 2025. De fleste friske produkter vil være undtaget fra kontrollen.  

Som dansk fødevareeksportør er Storbritannien blevet et mere besværligt eksportmarked, der lige nu er udfordret af prispres, usikkerhed om kontrakter og lav købekraft. Storbritannien er, ifølge Atradius Danmarks brancheekspert inden for fødevarer og Landbrug, John Vinter, dybt afhængig af at importere fødevarer og derfor rammer ekstra told og udgifter til papirarbejde ekstra hårdt. 

 “Storbritannien importerer ca. 40% af forbruget af fødevarer. For Seafood udgør importen ca. 65%, og importen af kød udgør ca. 60%. Her har Brexit påført store ekstraomkostninger, hvor der ikke har været en tilsvarende stigning i købekraften.” 

Bilindustrien klarer frisag -  for nu
En af de største potentielle Brexit-relaterede konsekvenser for både Storbritanniens og EU's bilindustri er endnu ikke blevet implementeret. Brexit-aftalen fastsætter, at der vil blive indført en told på 10 % på de elbiler, der handles mellem EU og Storbritannien, som ikke overholder nye krav til oprindelse. Kravene skulle være trådt i kraft i januar 2024, men er nu blevet udskudt i yderligere tre år.  

»Vi mener, at udsættelsen er et positivt skridt for udviklingen af Europas forsyningskæde for elbiler,« siger Nicola Harris, UK Senior Risk Underwriter for transportsektoren. »10 % told på elbiler fremstillet i EU og Storbritannien truede med at bringe elektrificeringen af den europæiske bilsektor i fare på et afgørende tidspunkt, og netop som den stod over for en række udfordringer, herunder stigende konkurrence fra kinesiske bilproducenter.«  

Vigtig eksportindustri tynget af told
Kemikalieindustrien er en vigtig del af Storbritanniens økonomi, og to tredjedele af produktionen eksporteres, størstedelen til Europa. Det betyder, at 70 % af Storbritanniens eksport til EU bliver pålagt told, og importen af råmaterialer fra EU ligeledes bliver beskattet.  

»Derudover har Storbritannien endnu ikke evnet at udvikle en reguleringsordning, der kan erstatte EU's system for kemikalieregistrering, uden at fordyre processen. Det påvirker i stigende grad investeringerne i den petrokemiske sektor, da virksomhederne navigerer i usikkerhederne og omkostningerne forbundet med ordningen,« siger Sarah Evans, UK Senior Risk Underwriter for kemikaliesektoren og tilføjer:  

“På længere sigt forventer vi også, at manglen på kvalificeret arbejdskraft på grund af Brexit vil påvirke sektorens udsigter.” 

Vindere og tabere
Der er dog også lyspunkter i den britiske økonomi, hvor sektorer som luft- og rumfart, papir og emballage og vedvarende energi forventes at vise modstandskraft i 2025. Den britiske medieindustri er også indstillet på betydelig vækst. Mens brancher med større eksponering for Brexit-udfordringer - stål, logistik, byggeri - står over for større usikkerhed.  

Brexit handlede om meget mere end økonomi, men set med økonomiske briller står det klart, at Brexit endnu ikke har været en succes. Storbritanniens handel med både EU og resten af verden er fortsat afdæmpet, og store dele af den britiske økonomi lider under stigende omkostninger, mere bureaukrati og mangel på arbejdskraft, som alle kan tilskrives Brexit.  

Tilhængere af udmeldelsen vil hævde, at disse børnesygdomme vil løse sig selv med tiden, og at en del af faldet i handel skyldes EU's egne økonomiske udfordringer snarere end Brexit. De peger også på CPTPP-aftalen og en potentiel handelsaftale med USA som grunde til at være fortrøstningsfulde. Nye IMF-tal viser da også, at Storbritannien, blandt de større europæiske lande, meget vel kan blive den hurtigst voksende økonomi i 2025.   

“Det nye amerikanske fokus på straftold kan paradoksalt nok gå hen og blive en fordel for Storbritannien. USA’s pres på EU kan gøre de Europæiske lande mere åbne for et tættere samarbejde med Storbritannien,” siger Jesper Daugaard Faurby og tilføjer, at briternes samhandel med EU er cirka er 4 gange så stor som deres handel med USA. 

Men selv om Storbritanniens vækstudsigter for 2025 ser lysere ud end for andre store europæiske økonomier, er de stadig under den gennemsnitlige årlige vækstrate på 2 % før Brexit. Især handelsudsigterne er fortsat meget usikre. Her fem år efter Brexit kan vi kun med sikkerhed sige, at de økonomiske fordele endnu ikke er slået igennem. 

“Generelt er det blevet sværere og dyrere for danske og andre udenlandske virksomheder at komme ind på det britiske marked. Beslutningen om at eksportere til Storbritannien er dermed også blevet mere strategisk og for mange, er der en længere udsigt til de store gevinster,” siger Jesper Daugaard Faurby.