Børsen og Syddansk Universitet lancerer ny bestyrelsesuddannelse
Den nye bestyrelsesuddannelse kombinerer Børsens indsigt i dansk erhvervsliv med undervisning af erfarne bestyrelsesprofiler og Syddansk Universitets førende forskning i digitalisering, innovation og virksomhedsledelse i en kompleks verden.

Kravene til moderne bestyrelsesmedlemmer er skærpet. Det handler ikke længere kun om corporate governance og årsregnskaber. I dag skal bestyrelser også forstå en kompleks verden med emner som digitalisering, strategisk innovation og værdiskabelse i et bredere samfundsperspektiv. Derfor har Børsen og Syddansk Universitet (SDU) udviklet en ny bestyrelsesuddannelse målrettet erfarne ledere, der ønsker at træde ind i en bestyrelse eller opkvalificere deres rolle i bestyrelsesarbejdet.
Uddannelsen giver deltagerne et solidt fundament i det klassiske bestyrelseshåndværk og kombinerer det med Børsens dybdegående indsigt i dansk erhvervsliv samt den nyeste forskning fra SDU. Samtidig bliver deltagerne opdateret på aktuelle krav og tendenser, der former fremtidens bestyrelsesarbejde.
“Den verden, som virksomhederne skal navigere i, har aldrig været mere kompleks. Som bestyrelse skal du mestre både traditionelle discipliner som at have styr på finansiering og forsyningskæder og samtidig kunne navigere sikkert gennem et landskab af geopolitisk uro, skærpede krav fra eksterne stakeholdere og teknologiske kvantespring inden for AI. Sammen kan Børsen og SDU tilbyde en bestyrelsesuddannelse, som kommer hele vejen rundt om både det teoretiske og det helt virkelighedsnære,” siger ansvh. chefredaktør på Børsen Nikolaj Sommer.
På uddannelsen bringer SDU sine forskningsmæssige styrkepositioner i spil på tværs af hele universitetet og faglige miljøer inden for bl.a. robotter og digitalisering, grøn omstilling, innovation og globale tendenser samt virksomhedsledelse.
”Det er naturligt for os at sætte vores viden i spil og bidrage med vigtig ny viden til danske virksomheder. Vi har en lang tradition for at tilbyde uddannelser til erhvervslivet og er meget glade for, at vi nu også kan tilbyde en bestyrelsesuddannelse i tæt samarbejde med Børsen.
Vi ser partnerskabet som et godt og naturligt match, hvor Børsen er garant for højaktuel viden, og hvor vi bidrager med førende og relevant forskning inden for bl.a. teknologisk innovation, geopolitik og virksomhedsledelse. Forskning, der er bredt forankret ikke kun på hele SDU, men også via tætte forbindelser til virksomheder og universiteter nationalt og internationalt,” siger dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU Hanne Søndergaard Birkmose.
Undervejs i uddannelsen får deltagerne mulighed for at afprøve sig selv i virkelighedsnære cases med afsæt i aktuelle problemstillinger fra bestyrelseslokalet.
Undervisningen bliver varetaget af et stærkt hold bestående af erfarne bestyrelsesprofiler, rådgivere til bestyrelser, Børsens egne profiler og førende forskere fra SDU. Det sikrer, at deltagerne får viden og et solidt netværk på tværs af erfaringer og brancher.
Børsen har i en årrække været en central aktør inden for bestyrelsesuddannelser. Siden 2020 har Børsen og CBS Executive Fonden udbudt Børsens Bestyrelsesuddannelse i København.
Bestyrelsesuddannelsen udbydes på SDU i Odense og er organiseret ved Syddansk Universitet Business School og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen strækker sig over otte dage fordelt på fire moduler, og første hold starter 10. marts 2026.
Læs mere om Børsens Bestyrelsesuddannelse i samarbejde med SDU her: borsen.dk/uddannelse/bestyrelsesuddannelse/sdu/
Nøgleord
Kontakter
Pressehenvendelser: jackieline.gyrup@borsen.dk / 31743719
Følg pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Ny ledelse på Børsen: Jesper Buchvald bliver CEO og Nikolaj Sommer ansvarshavende chefredaktør26.5.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Buchvald bliver ny CEO for Dagbladet Børsen og Nikolaj Sommer udnævnes til ansvarshavende chefredaktør.
Joe Bidens tidligere nationale sikkerhedsrådgiver kommer til Danmark21.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
USA’s tidligere sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, samt nobelprismodtager i økonomi Daron Acemoğlu gæster Børsen og McKinseys årlige topmøde 13. marts.
Faktabaseret journalistik i høj kurs: Børsen leverer voksende overskud i 202419.2.2025 10:03:01 CET | Pressemeddelelse
I dag offentliggjorde Børsen sin årsrapport med et voksende overskud i 2024. Resultatet kan tilskrives en satsning på at være Danmarks mest faktabaserede medie, mener ansvh. chefredaktør og adm. direktør for Børsen Bjarne Corydon.
Planter og dyr er kravlet op på virksomhedernes dagsorden4.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har øget deres fokus på biodiversitet. Men til trods for den positive udvikling har flere stadig svært ved at finde ud af, hvordan de skal komme i gang. Netop det kan de og andre få inspiration til på Børsen Bæredygtig Summit 18. juni.
Mike Pence kommer til Danmark29.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere amerikanske vicepræsident besøger Børsen og McKinseys årlige topmøde og giver sit bud på, hvad der kan vente, hvis Trump igen bliver præsident.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum