1.000 kroner i 50 år

Pengesedler med billeder af Storebæltsbroen og solvognen er fortid efter den 31. maj, hvor 1000 kronesedlen udgår som gyldigt betalingsmiddel.

Sedlen udgår, fordi langt de fleste større betalinger i dag er overtaget af digitale betalinger som kortbetalinger og kontooverførsler. Desuden sætter hvidvaskreglerne i dag grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Fald i betalinger i fysiske butikker
I 2023 udgjorde kontantbetalinger i fysiske butikker 9 pct. af den samlede omsætning, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Dermed er andelen af kontantbetalinger faldet støt siden 1991, hvor andelen af kontantbetalinger i fysiske butikker udgjorde 60 pct.

Betalinger i fysiske butikker udgør ca. to tredjedele af alle kontantbetalinger, mens den sidste tredjedel udgøres af betalinger mellem personer – det kan fx være gennem handler via DBA eller loppemarkeder.

En af forklaringerne på udviklingen er ifølge Danmarks Nationalbank, at det er blevet lettere at betale digitalt, fx ved hjælp af kontaktløse kortbetalinger og nye mobilbetalingsløsninger.

Omsætning i den fysiske detailhandel fordelt efter betalingsform, 1991-2023

Kilde: Danmarks Nationalbank
Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Fem gange så meget værd
Da 1000-kronesedlen blev indført i 1975, havde den et portræt af Thomasine Heiberg på den ene side og et egern på den anden – og en værdi, der svarer til 5.604 kr. i nutidskroner. Det viser Danmarks Statistiks prisberegner. I denne artikel er beløbet regnet op til gennemsnittet af 2024 i prisberegneren.

Værdien af 1.000 kr. ift. 1975

Kilde: www.statistikbanken.dk/PRIS8

Seks gange så meget smør i 1975
Egernet, som var sedlens populære navn, blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel af en international jury. Med et egern i husholdningspungen kunne man i 1975 købe fx 34 kg kaffe, 58 kg smør eller 24 kg svinemørbrad målt i gennemsnitspriser.

I dag rækker 1.000 kr. knap så langt. Sammenligner man gennemsnitspriserne for 2024 med 1975, ses, at man i 1975 kunne få eksempelvis ca. 11 gange så mange kg rødspætter som i dag, 6 gange så meget sødmælk, 3 gange så meget kaffe, 3 gange så mange bananer eller dobbelt så meget svinemørbrad.

 

Varer for 1.000 kroner – dengang & nu

Udvalgte varer – mængde for 1.000 kr.	1975	2024
Svinemørbrad	24 kg	13 kg
Rødspætter	69 kg	6 kg
Sødmælk	442 liter	70 liter
Æg	1.616 styk	329 styk
Smør	58 kg	10 kg
Vindruer	60 kg	17 kg
Bananer	171 kg	58 kg
Kaffe	34 kg	10 kg

Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik            

I 1975 rakte 1.000 kr. også omtrent til en husstands gennemsnitlige månedlige forbrug af:

• Fødevarer: 1.076 kr./md.
• Egen bil (el. andre motorkøretøjer): 1.065 kr./md.
• Bolig: 1.226 kr./md.

Desuden rakte 1.000 kr. rigeligt til en husstands gennemsnitlige forbrug af fodtøj på et helt år. (811 kr./år)

Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med løn- og velstandsudviklingen, der har været betydelig og gjort, at forbrugssammensætningen i dag er anderledes, end den var for 50 år siden.

 

FAKTA:

Det gennemsnitlige husstandsforbrug er fra Statistisk Årbog 1980 - tallene er for 1976; der findes ikke tal for hvert år.

Kilder:
’Kontanters rolle i et samfund med lavt brug af kontanter’, analyse Danmarks Nationalbank, 2023.

’Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring’, analyse Danmarks Nationalbank, 2025.