Vejarbejde på Midtjyske Motorvej vest for Tørring
27.5.2025 13:44:26 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med at lægge ny asfalt på Midtjyske Motorvej ved Tørring fra mandag 2. juni og cirka tre uger frem.

På mandag i næste uge tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den slidte asfalt på Midtjyske Motorvej mellem tilkørsel 4 Ølholm og tilkørsel 7 Givskud i vestgående retning mod Herning.
Arbejdet forventes at tage cirka tre uger – forudsat at vejret arter sig.
For trafikanter på strækningen betyder vejarbejdet, at der er øget risiko for kødannelse, ligesom omkørselsruter vil medføre forlænget rejsetid. Vejdirektoratet opfordrer rejsende mod Billund Lufthavn til at tage af sted i ekstra god tid.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
I pinsedagene mellem 6. og 9. juni er trafikken åbent som normalt, men ellers bliver der udført vejarbejde hele døgnet.
Arbejdet vil få følgende konsekvenser for trafikanterne:
- Vestgående trafik ledes over i det østgående spor, så der kun er ét farbart spor i hver retning.
- Frakørselsrampen ved 7 Givskud i vestgående retning spærres midlertidigt.
- Fra- og tilkørselsramperne ved 6 Tørring og Vestvejen i vestgående retning spærres midlertidigt.
- Rasteplads Hærvejen N vil være lukket i hele perioden.
Der vil blive skiltet med omkørselsruter i forbindelse med rampespærringerne.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
Genåbning af Kronprins Frederiks Bro er forsinket27.10.2026 10:25:11 CET | Nyhed
Siden august har en større reparation af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund været i gang. Broarbejdet var planlagt til at være færdigt den 1. november. Desværre er arbejdet blevet forsinket, og det betyder en ekstra uge med en lukket bro for både biltrafik og sejlere.
Afslutning af fugearbejder på Vejlefjordbroen betyder forlænget rejsetid den kommende weekend26.10.2026 13:25:51 CET | Pressemeddelelse
Siden starten af oktober har Vejdirektoratet arbejdet på at udskifte to af Vejlefjordbroens dilatationsfuger i sydgående retning. Arbejdet nærmer sig sin afslutning; de nye fuger er monteret og indstøbt i den resterende brokonstruktion, og lige nu hærder betonen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum