Vedligehold påvirker trafikken på Storebæltsbroen i næste uge
27.5.2025 15:05:58 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Fra mandag den 2. juni til onsdag d. 4 juni udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.

I begyndelsen af næste uge skal der laves vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Arbejdet udføres i aften- og nattetimerne for at påvirke trafikken mindst muligt. Mens arbejdet er i gang vil trafikken køre dobbeltrettet i den ene side af broen.
Sådan påvirkes trafikken
Fra mandag den 2. til onsdag den 4. juni, vil der være dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes hele broen kortvarigt om aftenen og om morgenen i 45 minutter. Det sker fra 19:00-19:45 og fra 05:00-05:45. Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen uden for disse tidsrum.
De præcise tider for kortvarig lukning af broen
- Mandag den 2. juni fra 19:00 - 19:45
- Tirsdag den 3. juni fra 05:00 - 05:45 og 19:00 - 19:45
- Onsdag den 4. juni fra 05:00 - 05:45
Find flere informationer om trafikale ændringer på Storebælt.dk.
Nøgleord
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge10.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

