Sund & Bælt inviterer til borgermøder om Østlig Ringvej

Del

Sund & Bælt afholder borgermøde i Kastrup og på Østerbro om arbejdet med den igangværende miljøkonsekvensvurdering af Østlig Ringvej.

Foto: Sund & Bælt.

På baggrund af den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 er Sund & Bælt i gang med at gennemføre en miljøkonsekvensvurdering af en Østlig Ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers østkyst.  

Tunnelen vil i sin fulde udstrækning forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Øresundsmotorvejen i syd og dermed kunne lede trafik uden om de indre dele af København, trafikbetjene nye byområder i Østhavnen af København og sikre bedre adgang til Øresundsforbindelsen.  

Sund & Bælt inviterer nu til borgermøde i Kastrup og på Østerbro, hvor de foreløbige resultater fra den igangværende miljøkonsekvensvurdering bliver præsenteret.  

På borgermøderne vil der være mulighed for blandt andet at høre om nye trafikmodelberegninger, stille spørgsmål og høre mere om det videre arbejde med miljøkonsekvensvurderingen. Der vil desuden være mulighed for at indgå i dialog med fageksperter.  

Borgermøde i Kastrup 
Mandag den 16. juni fra kl. 17.00 til 19.00 på Scandic CPH Strandpark, Amager Strandvej 401, 2770 Kastrup. Dørene åbner kl. 16.30. 

Borgermøde på Østerbro 
Tirsdag den 24. juni fra kl. 17.00 til 19.00 i Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø. Dørene åbner kl. 16.30. 

Tilmeld dig  
Alle er velkomne, men af pladshensyn beder Sund & Bælt om tilmelding på www.oestligringvej.dk/borgermoeder senest den 12. juni for mødet i Kastrup og senest den 20. juni for mødet på Østerbro.  

Sund & Bælt gør opmærksom på, at præsentationen på borgermøderne optages med henblik på senere offentliggørelse på www.oestligringvej.dk

Læs mere om miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej på www.oestligringvej.dk.  

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Sommertrafik på Storebæltsbroen24.6.2025 09:07:19 CEST | Pressemeddelelse

Når skolernes sommerferie skydes i gang på fredag, stiger trafikken over Storebælt betydeligt. De travleste perioder hen over sommeren vil være lørdage og søndage mellem klokken 10 og 17. På fredag starter skolernes sommerferie og for mange betyder det en tur over Storebælt på vej mod feriedestinationen. Derfor vil trafikken stige betydeligt allerede i weekenden. Ikke bare på Storebæltsbroen, men i hele landet. Generelt forudser Sund & Bælt øget trafik hen over sommeren, og omkring weekender vil der opstå perioder med tæt trafik og længere rejsetid. De travleste perioder i retning mod Fyn og Jylland vil være på lørdage og søndage mellem kl. 10:00 og kl. 14:00. I retning mod Sjælland er trafikken tættest lørdage og søndage mellem kl. 11:00 og kl. 17:00. ”Vi er mange, der skal krydse Storebælt i ferien, og det kan selvfølgelig mærkes på broen - især lørdag og søndag er store rejsedage. Vi opfordrer derfor til at benytte vores ekspresbaner med en bizz eller nummerpladebetaling, så man kom

To transportministre åbner kæmpe LEGO-udstilling23.6.2025 15:43:46 CEST | Pressemeddelelse

Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indviede mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling om Danmarks største infrastrukturprojekt i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.

GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni20.6.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse

Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye