Sund & Bælt indgår partnerskab med LEGOLAND om ny Femern-udstilling
I samarbejde med Sund & Bælt åbner LEGOLAND til juni en stor udstilling, som viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – med LEGO klodser.

Sund & Bælt og LEGOLAND er gået sammen om at fortælle historien om byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland på en ny og sjov måde. Målet er blandt andet at gøre flere unge interesserede at tage en erhvervsuddannelse, og på sigt tiltrække flere lærlinge til byggebranchen.
”I Sund & Bælt lægger vi en stor indsats i at uddanne fremtidens arbejdskraft. Alene på Femern Bælt-projektet bliver der uddannet flere hundrede lærlinge, men der er rift om de unge i dag, og vi tror på, at vi sammen med LEGOLAND kan være med til at inspirere unge på en ny og sjov måde til at overveje en faglært uddannelse", siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.
Den nye Femern-udstilling er lige nu i gang med at blive samlet i Miniland i LEGOLAND og åbner i juni i år. Miniland er et stort område midt i parken med miniatureversioner af kendte byer, bygninger og monumenter og infrastruktur fra hele verden bygget i LEGO klodser.
I LEGOLAND glæder direktør Michael Ottesen sig til at vise den nye Femern-attraktion frem til de mange gæster i Miniland.
”Vi ser i den grad frem til at vise det nye område med Femern Bælt-tunnelen frem for vores gæster. Området bliver mere end 250 kvadratmeter stort, så det kommer til at få en væsentlig betydning for gæsteoplevelsen i Miniland”, siger Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND Billund.
Om Sund & Bælts udstilling
Sund & Bælts Femern-udstilling optager over 250 kvm. centralt i Miniland i LEGOLAND og består af mere end 800.000 LEGO klodser. De mange årlige gæster vil kunne se en model af tunnelbyggepladsen komplet med tunnelfabrik, arbejdsfartøjer, nedsænkning af tunnelelementer og lokale kendetegn fra både Lolland-Falster og Nordtyskland.
Om LEGOLAND
- Den første LEGOLAND åbnede i Billund i 1968.
- Miniland var hele omdrejningspunktet i den originale plan for LEGOLAND.
- I Miniland kan man opleve storslåede bygninger fra hele verden lavet i LEGO.
- I dag er der 10 LEGOLAND parker forskellige steder i verden.
Om Femern Bælt-tunnelen
- Femern Bælt-tunnelen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn.
- De første ni elementer af tunnelens i alt 89 tunnelelementer er støbt. Første element forventes at blive sænket på plads i 2025.
- Tunnelen bygges med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog.
- Tunnelen vil gøre det muligt at rejse i tog mellem Hamborg og København på kun 2,5 time.
- Sund & Bælt, der er bygherre på Femern Bælt-forbindelsen, har stillet krav til entreprenørkonsortierne om, at der skal uddannes minimum 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.
Kontakter
Bolette Aarhus Enghave
Kommunikationskonsulent, LEGOLAND
Tlf: +45 20 30 81 84
Bolette.AarhusEnghave@legoland.dk
___________________________________________________
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt udbyder opgave med anlæg af overhalingsspor på jernbane i København21.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har besluttet, at der skal anlægges overhalingsspor ved Kalvebod i København for at øge kapaciteten til gavn for passager- og godstrafik på jernbanen. Sund & Bælt udbyder nu første del af opgaven som en totalentreprise på op mod 330 mio. kr.
Stigende trafik på begge broer og ny vejafgift sat i drift20.5.2025 16:49:10 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken steg i årets tre første måneder på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, mens omsætningen for vejtrafikken over Storebæltsbroen faldt på grund af lavere listepriser for kontant- og kortbetaling. Flertallet af kunderne foretrækker fortsat digitale betalingsløsninger, som både er billigere og hurtigere. Det viser Sund & Bælts delårsrapport for første kvartal af 2025. På Storebæltsbroen steg den gennemsnitlige døgntrafik med 1,6 pct. for personbiler, mens lastbiltrafikken steg med 2,4 pct. Den samlede vejtrafik steg med 1,6 pct. i første kvartal sammenlignet med sidste år. Indtægterne fra vejforbindelsen var på 677 mio. kr., hvilket er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme periode sidste år. De faldende indtægter er forventet og skyldes primært, at regeringen besluttede at nedsætte listeprisen for personbiler pr. 1. januar 2025 med ca. 17 pct. som følge af et eurovignet-direktiv. På Øresundsbron steg den gennemsnitlige døgntrafik i første kvartal samlet med 4,3 pct. i forhold
Sund & Bælt sender udvidelse af Øresundsmotorvejen i udbud9.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt udbyder første del af opgaven med at udvide Øresundsmotorvejen. Projektet skal forbedre fremkommeligheden på de strækninger og tilslutningsanlæg, der allerede er eller vil blive trafikale flaskehalse de kommende år.
Sund & Bælt igangsætter udbud om rådgiverbistand for Lufthavnsdige på Sydamager8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har i samråd med Transportministeriet og på baggrund af forundersøgelsen om stormflodssikring omkring København besluttet at igangsætte miljøkonsekvensvurdering og skitseprojektering af stormflodssikring af strækning fra Kastrup Halvø til Vestamagerdiget. Opgaven med at rådgive om dette arbejde er nu sendt i udbud.
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt9.4.2025 11:45:59 CEST | Pressemeddelelse
De travleste rejsedage over Storebælt er skærtorsdag samt 1. og 2. påskedag. For at markere helligdagene lyses pylonerne op i gult.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum