Landdistrikter: Kommunernes økonomiaftale bør sikre velstand til hele landet

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen forhandler i denne tid om rammerne for kommunernes økonomi for 2026. I Landdistrikternes Fællesråd følger formand Steffen Damsgaard forhandlingerne tæt, og han er særligt opmærksom på, hvordan aftalen falder ud for de mange økonomisk pressede landdistriktskommuner, særligt med fokus på land-, ø- og yderkommuner.

- Det er paradoksalt, at vi står i en situation, hvor det økonomiske råderum er imponerende stort og ledigheden er i bund. Men samtidig har mange kommuner svært ved at få pengene til at række, når det gælder basale servicefunktioner og decentrale funktioner, såsom ældrepleje, skole og daginstitutioner.

- Derfor forventer jeg, at økonomiaftalen har fokus på at sikre land-, ø- og yderkommuner økonomisk, så vi får en velfærd i disse områder, som afspejler stigningen i velstanden generelt i samfundet. Vi skal have alle kommunerne med, udtaler formanden.

Hæv særtilskudspuljen til 1 milliard kroner og fasthold finansieringstilskuddet

Sidste år blev særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjet til 800 millioner kroner, men den bør være endnu højere, mener Landdistrikternes Fællesråd.

- Særtilskudspuljen bør hæves til 1 milliard kroner, så den kan tage nogle af de uheldige udsving, som nogle kommuner står overfor, som følge af et tilskuds- og udligningssystem, der bare bliver mere og mere skævt for hvert år der går. For vi må konstatere, at der er behov for flere midler til de kommuner, som har det allersværest. Dertil er den særlige låneramme på minimum 200 millioner kroner også meget afgørende.

- Samtidig opfordrer vi til, at man fastholder det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner, som i 2025 blev givet til økonomisk trængte kommuner. I det mindste indtil der kommer et nyt tilskuds- og udligningssystem i 2029.

Steffen Damsgaard er også opmærksom på, at økonomiaftalen forbedrer anlægsrammen for kommunerne:

- Som det er i dag, er det ofte kun de større byer, der har glæde af langt størstedelen af anlægsrammen til nybyg og renovering. Med den kommende økonomiaftale håber jeg, at anlægsrammen vil blive større og rumme alle kommuner, så vi kan løfte bygningsmassen og sikre nødvendige investeringer og tilpasninger dér, hvor behovet også er særligt stort – nemlig i landdistriktskommunerne.

Landdistrikternes Fællesråd forventer desuden, at aftalen vil fortsætte sporskiftet fra sidste års aftale, ligesom der også bør komme en større sikkerhed om ejendomsskatterne.  

En langsigtet løsning

Selvom økonomiaftalen er vigtig, så fjerner den ikke behovet for en mere langsigtet løsning, påpeger formanden.

- Uanset udfaldet af økonomiaftalen, så gælder den kun i 2026. Jeg tror, at mange kommuner gerne vil bytte den ud med en gennemtænkt tilskuds- og udligningsreform, der gælder i flere år frem, og som kan sikre, at skævvridningen mellem land og by ikke bliver større i de kommende år.

- Som regeringen selv udtaler det, så skal vi have et Danmark i bedre geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.