Turbine Forlaget A/S

Dansk strikdesign er også populært i udlandet

Del

Anne-Sophie Nørby Velling, kvinden bag designstudioet Augustins, har en følgerskare på 107.000 på sin Instagramprofil. Hendes strikdesign, der er forankret i den danske designtradition, appellerer til følgere og strikkere langt uden for Danmarks grænser.

Billedet viser en smilende person i en mønstret sweater med langt bølget hår, der står i sollys.
Anne-Sophie Nørby Velling / Agustins er strikdesigner med fokus på nordisk æstetik ©Anne-Sophie Nørby Velling

Når Anne-Sophie Nørby Velling byder indenfor i sit æstetiske strikke- og designunivers på Instagram, foregår det på engelsk, da størstedelen af følgerne følger med fra udlandet. På hjemmesiden, hvor hun sælger sine strikkeopskrifter stykvis på både dansk, norsk og engelsk, er der også stor efterspørgsel efter de ikke-danske opskrifter. Hendes design, hvor strukturer af arkitektonisk karakter og silhuetter, der er klassiske i deres form, er det bærende formsprog, strikkes flittigt rundt omkring i verden.

Augustins’ mønsterunivers er kendetegnet ved, at hver opskrift er udformet med en særlig detalje for øje, og i strukturen overbringes ro og varme gennem hver enkel maske. Her lægges vægt på fordybelse og det at give sig selv lov til at tage sig tid til at skabe noget i en hektisk hverdag – at finde ro og glæde i en stille stund. Anne-Sophie Nørby Velling har samlet sin seneste kollektion af smukke unisex-trøjer til voksne i bogen Stund – mønsterstrik på store pinde, der udkommer d. 4. juni. Der er efterspørgsel på en engelsk version af bogen, men indtil videre kan den samlede kollektion bestående af ti sweatre kun købes på dansk.

Anne-Sophie Nørby Velling har i et årti arbejdet med formidlingen af det traditionsrige håndværk strik og har siden barnsben, hvor hun gik på Skals Design- og Håndarbejdsskole, været optaget af potentialerne i håndens virke. Gennem sit designstudio Augustins afsøger hun ved brug af designparametriske komponenter, hvordan man kan skabe bro mellem tekstil og arkitektur, som er den designgren, hun fra Arkitektskolen Aarhus er uddannet inden for.

Se mere på Instagram, @augustins.dk eller hjemmesiden www.augustins.dk

Fakta om den nye bog

Titel: Stund – mønsterstrik på store pinde
Forfatter: Anne-Sophie Nørby Velling
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740672909
Sidetal: 187
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 4. juni

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Billedet viser en smilende person i en mønstret sweater med langt bølget hår, der står i sollys.
Anne-Sophie Nørby Velling / Agustins er strikdesigner med fokus på nordisk æstetik
©Anne-Sophie Nørby Velling
Download
Forsiden af "Stund – mønsterstrik på store pinde" med et strikdesign i mørkeblå og beige.
Forsiden til "Stund – mønsterstrik på sore pinde" viser en af bogens designs frem
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye