Ny undersøgelse: Facebook er største platform for udbredt dyremishandling.
Nye data kortlægger massivt dyrplageri af hunde, katte og aber på sociale medier – særligt Facebook halter bagefter med at fjerne voldsomt sadistisk indhold.

Ny rapport fra international dyreværnskoalition afslører, at Facebook er den absolut største platform for deling af dyremishandling på nettet. Hele 87,5 % af al rapporteret indhold kommer fra Facebook, viser data fra 2024.
Bag den afslørende rapport står SMACC (The Social Media Animal Cruelty Coalition).
Et samarbejde mellem 34 nationale og globale organisationer, herunder World Animal Protection.
Uacceptable volds-videoer
I alt har offentligheden i løbet af 2024 indrapporteret 80.972 links med indhold, der viser dyr blive pint, lemlæstet og ydmyget – alt sammen akkompagneret af likes, klik og kommentarer, som bagmændene skovler penge ind på.
“Det er helt afgørende, at selskaberne bag de sociale medier tager det her dybt alvorligt. De har en væsentlig del af ansvaret for udbredelsen af de her totalt uacceptable volds-videoer. Vores undersøgelse viser, at Meta - der blandt andet står bag Facebook og Instagram - har et særligt problem, hvilket vi har gjort dem opmærksom på utallige gange gennem flere år,” siger Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert i World Animal Protection Danmark.
Værst på Facebook: Had mod aber
De dyr der optræder hyppigst på mishandlings-videoerne, er typisk hunde, katte og aber – men også truede arter som orangutanger, gorillaer og langhalede makakaber, bliver brutalt udnyttet på de globale internet-platforme:
Ud over at Facebook tegner sig for langt størstedelen af det grusomme indhold, viser tallene også, at en særlig kategori skiller sig ud: såkaldt monkey hatred – altså målrettet had og vold mod aber – som udgør en tredjedel (33,4 %) af det anmeldte indhold på platformen.
Belønnede grov dyremishandling
“Facebook fejler stort både på håndhævelsen af deres egne regler og moderationen af de her ekstreme sider, hvor dyr udsættes for en bizar palet af tortur, vold og mishandling. Vi har endda set, at Facebook har belønnet sider med kommerciel dyremishandling, fordi det øgede internettrafikken markant. De pågældende sider blev først fjernet efter massivt pres fra os og SMACC, men de burde aldrig have været tilgængelige for platformens brugere, da det er en soleklar overtrædelse af Metas egne regler, og i øvrigt langt de fleste landes dyrebeskyttelseslove,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
Baggrundsinfo om undersøgelsen af sociale medier:
SMACC har analyseret 2.050 indsamlede links i detaljer. Heraf kom 1.133 links fra Facebook og Instagram – men kun lidt over en tredjedel (36,3 %) af dette indhold er blevet fjernet af Meta, som ejer begge platforme.
I alt har offentligheden anmeldt eller indrapporteret 80.972 links med dyremishandling i 2024.
På Facebook handler næsten hver fjerde sag om direkte fysisk tortur, mens Instagram oftere viser vilde dyr brugt som underholdning. (33,8 %)
53 forskellige dyrearter optræder i materialet, og mindst 108 individer er fra IUCN’s liste over truede arter – heriblandt:
-
Orangutanger og gorillaer (kritisk truede)-
-
Chimpanser og langhalede makakaber (truede)-
-
Geparder og løver (sårbare)
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder



Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Slut med kængurulæder i fodboldstøvler16.5.2025 10:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Adidas følger i kølvandet på Nike, New Balance og andre store brands og stopper endegyldigt med at bruge kængurulæder i fodboldstøvler.
Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI9.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
Højgravid spækhugger udnyttes til shows21.2.2025 15:01:12 CET | Nyhed
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum