Savannens konge er truet: Løven er uddød i 26 lande
27.5.2025 06:30:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder og er gået tilbage med 90 procent siden 1950’erne. Inden 2050 bør løvebestanden være fordoblet, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.

Antallet af løver i naturen er styrtdykket. Mens der i midten af forrige århundrede levede omtrent 200.000 løver i Afrika, er der i dag 23.000 voksne løver tilbage. Det er en tilbagegang på 90 procent. Tidligere var det majestætiske dyr udbredt på hele kontinentet, men i dag er løven uddød i 26 lande.
At den afrikanske bestand af løver er så drastisk reduceret, skyldes altovervejende tab af levesteder. En løve har nemlig brug for store, sammenhængende naturområder, når den skal finde føde og yngle, og derfor truer det løvernes eksistens, når naturområder skrumper og fragmenteres af landbrug, byer og infrastruktur.
”Løven enormt tilpasningsdygtig og kan leve i selv de mest ugæstfrie områder som Kalahari-ørkenen. Derfor er deres voldsomme tilbagegang også et tydeligt bevis på, hvor slemt vi mennesker forstyrrer naturen,” siger miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Agnete Schønau Winther.
Løven lever nu primært i det østlige og sydlige Afrika og findes særligt i lande som Sydafrika, Tanzania og Botswana.
Mere og bedre natur
Som ét af de største rovdyr i Afrika spiller løven en vigtig rolle i at holde naturen i balance. Løvens primære fødekilde er nemlig planteædere som zebraer, antiloper og gnuer, der sørger for at holde vegetationen nede og give plads til andre dyre- og plantearter. Færre løver betyder flere store græssere, og det skaber ubalance i naturen.
Er der omvendt for få græssere, kan det føre til fødemangel for løverne og skabe sammenstød med mennesker, når løverne i stedet går efter de lokales kvæg.
”Løvens tilstedeværelse er et symptom på et sundt økosystem. Derfor kommer indsatser for at genoprette løvernes levesteder også en lang række andre arter og naturen som helhed til gode. Det positive er, at løverne let kommer sig, fordi de reproducerer hurtigt, og derfor kan vi med den rette vilje få én af vores mest ikoniske dyrearter på ret kurs igen,” forklarer Agnete Schønau Winther.
WWF arbejder i en række prioritetsområder i Afrika med at bevare og genoprette løvebestande og deres levesteder. Målet er at fordoble antallet af løver i 2050.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Øresund og Lillebælt er nu Danmarks første marine naturnationalparker2.3.2026 13:52:23 CET | Pressemeddelelse
Fire år efter de marine naturnationalparker blev vedtaget, er parkerne i Øresund og Lillebælt langt om længe en realitet. Det er en gave til havnaturen, og med et højt ambitionsniveau viser de vejen til at endnu flere marine naturnationalparker kan søsættes i Danmark, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Ny måling: Regnskov og hav topper listen over danskernes bekymring for verdens natur25.2.2026 09:12:08 CET | Pressemeddelelse
Flere end tre ud af fire danskere efterlyser handling for at passe bedre på verdens truede arter og natur. Det viser en helt ny Megafon-måling for WWF op til den store landsindsamling for naturen den 3. marts.
Din fisketur kan hjælpe forskerne: Nu skal Sejerøbugtens fisk kortlægges19.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan hjælpe WWF Verdensnaturfonden og forskere fra DTU Aqua med at blive klogere på, hvilke fiskearter der lever i Sejerøbugten. Deltag i undersøgelsen ved at registrere dine fisketure på Fangstjournalen.dk.
Julie Hjort er ny chef for partnerskaber i WWF Verdensnaturfonden5.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til marts bliver Julie Hjort chef for partnerskabsafdelingen i WWF Verdensnaturfonden. Hun kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Dansk Design Center.
Halvdelen af Danmarks fodaftryk på natur sættes i udlandet2.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har ét af verdens højeste fodaftryk på naturen, og omtrent halvdelen efterlades uden for vores egne landegrænser. Det viser en ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden. Organisationen opfordrer samtidig til, at Danmarks fodaftryk tænkes ind i den kommende naturlov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum