Ny ledelse på Børsen: Jesper Buchvald bliver CEO og Nikolaj Sommer ansvarshavende chefredaktør
Jesper Buchvald bliver ny CEO for Dagbladet Børsen og Nikolaj Sommer udnævnes til ansvarshavende chefredaktør.
Jesper Buchvald har siden 2016 været CEO for Bonnier Publications, der ligesom Børsen er en del af den svenskejede mediegruppe Bonnier News. Nikolaj Sommer har siden 2018 været nyhedsdirektør og chefredaktør på Børsen under Bjarne Corydons ledelse, men overtager nu det øverste redaktionelle ansvar.
Bestyrelsesformand for Børsen, Peter Fellman, udtaler:
”Med Jesper Buchvald og Nikolaj Sommer får Børsen et stærkt nyt ledelsesteam, som kan bygge videre på den markante styrkeposition, som avisen har opnået på det danske marked. Med Jesper Buchvald får Børsen en kommerciel stærk mediechef med et dybt kendskab til det danske mediemarked og ikke mindst til Bonnier News. Med Nikolaj Sommer får vi en chefredaktør, som har været ansvarlig for at løfte den journalistiske kvalitet på Børsen markant og som med sine stærke lederevner kan sikre at Børsens indhold kommer til at stå endnu mere markant fremadrettet.”
Jesper Buchvald har siden 2017 været en del af bestyrelsen på Dagbladet Børsen. Han varetager fremover CEO-rollen både på Børsen og hos Bonnier Publications. Han udtaler:
”Jeg glæder mig utroligt meget til opgaven, som jeg går til med stor ydmyghed. Børsen står stærkt i mediemarkedet, men jeg tror på, at vi kan komme endnu videre. Det handler om mange ting, men blandt andet om at finde de styrker, som ligger i et øget samarbejde med Bonnier News’ øvrige medier både i Danmark og på andre markeder.”
Nikolaj Sommer udtaler:
”Jeg er enormt stolt af at overtage det øverste journalistiske ansvar på Børsen – et medie, som jeg startede min egen journalistiske karriere på som praktikant for 27 år siden. Derfor ved jeg også, at det hold af medarbejdere, som vi står med på Børsen – både i redaktionen og i vores andre afdelinger – er historisk stærkt og kompetent. Det giver et kæmpe potentiale for yderligere udvikling og vækst.”
Børsens direktion består fra 1. juni af Jesper Buchvald (CEO), Nikolaj Sommer (Ansvarshavende Chefredaktør), Mette Overbeck (CCO, Annonce og Forretningsudvikling) og Frederik Lang (CCO, Abonnement, Marketing & Strategi).
Bonnier Publications står bag en række udgivelser som Bo Bedre, Illustreret Videnskab, iForm og Woman.
Kontakt til Peter Fellman, Jesper Buchvald og Nikolaj Sommer kan ske via Betina Thastum på beth@borsen.dk eller mobil 22561674.
Jesper Buchvald (60 år)
2016-
Bonnier Publications, CEO
2002-2016
Bonnier Publications, Executive Vice President, CEO for Benjamin Medier (2010-2013)
1999-2002
Sonofon, Marketing Manager
Uddannet fra CBS, 1990
Nikolaj Sommer (49 år)
2018-
Dagbladet Børsen, Nyhedsdirektør og chefredaktør
2015-2018
Statsministeriet, Chef for Regeringens Kommunikationsenhed (afdelingschef)
2013-2015
Finansministeriet, Kommunikationschef
2009-2012
DR, Vært, Deadline, DR2
2001-2008
Journalist, Børsen og Børsens Nyhedsmagasin
Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole (DMJX), 2001
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Børsen og Syddansk Universitet lancerer ny bestyrelsesuddannelse4.6.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye bestyrelsesuddannelse kombinerer Børsens indsigt i dansk erhvervsliv med undervisning af erfarne bestyrelsesprofiler og Syddansk Universitets førende forskning i digitalisering, innovation og virksomhedsledelse i en kompleks verden.
Joe Bidens tidligere nationale sikkerhedsrådgiver kommer til Danmark21.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
USA’s tidligere sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, samt nobelprismodtager i økonomi Daron Acemoğlu gæster Børsen og McKinseys årlige topmøde 13. marts.
Faktabaseret journalistik i høj kurs: Børsen leverer voksende overskud i 202419.2.2025 10:03:01 CET | Pressemeddelelse
I dag offentliggjorde Børsen sin årsrapport med et voksende overskud i 2024. Resultatet kan tilskrives en satsning på at være Danmarks mest faktabaserede medie, mener ansvh. chefredaktør og adm. direktør for Børsen Bjarne Corydon.
Planter og dyr er kravlet op på virksomhedernes dagsorden4.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har øget deres fokus på biodiversitet. Men til trods for den positive udvikling har flere stadig svært ved at finde ud af, hvordan de skal komme i gang. Netop det kan de og andre få inspiration til på Børsen Bæredygtig Summit 18. juni.
Mike Pence kommer til Danmark29.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere amerikanske vicepræsident besøger Børsen og McKinseys årlige topmøde og giver sit bud på, hvad der kan vente, hvis Trump igen bliver præsident.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum