Michael Jensen er ny leder af Bjerringbro Skole
Den 1. juni 2025 tiltræder Michael Jensen som skoleleder på Bjerringbro Skole

Michael Jensen er et kendt ansigt både på Bjerringbro Skole og i Bjerringbro generelt, hvor han er en aktiv del af diverse samarbejdsfora i og omkring byen. Med sig har Michael 24 års erfaring i forskellige funktioner - først på Bøgeskovskolen og siden på den sammenlagte Bjerringbro Skole.
Stillingen som øverste skoleleder på Bjerringbro Skole byder på en række spændende udviklingsopgaver såsom:
- færdiggørelsen af sammenlægningen af de to matrikler, som byens skole lige nu befinder sig på
- overflytning af en specialafdeling til Rødkærsbro Skole
- udvidelse af skolen med bygningen, der tidligere husede Base Business Bjerringbro
Samtidig skal driften af byens største skole vedligeholdes.
En spændende og kompleks ledelsesopgave
Michael Jensen glæder sig til at fortsætte samarbejdet om at videreudvikle Bjerringbro Skole sammen med bestyrelse, personale, elever, forældre og lokalsamfund og siger i den forbindelse:
- Der ligger mange spændende opgaver forude. En del er vi godt i gang med og andet skal sættes på dagsordenen og udvikles i fællesskabet omkring skolen. Det er vigtigt, at Bjerringbro Skole opleves som hele byens skole.
Et godt match
Viborg Kommunes skolechef, Hasse Valdemar Mortensen er meget glad for ansættelsen og siger:
- Vi har med Michael Jensen fået en skoleleder med et særdeles værdifuldt lokalkendskab, som også fremadrettet skal sættes i spil i videreudviklingen af Bjerringbro Skole. Jeg er sikker på, at Michael med sit vedholdende fokus på samarbejde og arbejdsmiljø vil lede skolen gennem den række af forandringsprocesser, som han sammen med sit ledelsesteam og personalet skal håndtere de kommende år.
Nøgleord
Kontakter
Hasse Mortensen, skolechef
Tlf:87 87 10 503hm@viborg.dkMichael Malmkvist Jensen
Tlf:26 61 43 96mimj@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum