Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.

Et nyt og finurligt aktivitetshus på hjul bliver en realitet i Viborg Kommune.
Bag projektet står de børnekulturelle aktører og Grønne Sammen i Viborg Kommune i samarbejde med landsbysammenslutningen VibLand. Sammen skaber de et mobilt aktivitetshus, der skal bringe kultur- og klimaaktiviteter ud til især børn og børnefamilier i hele kommunen – særligt i landdistrikterne.
- Et flerfunktionelt aktivitetshus på hjul kan være med til at understøtte de lokale fællesskaber i hele kommunen gennem kulturelle og kreative aktiviteter, særligt for børn og børnefamilier, siger formand for Landdistriktsudvalget, Kim Dongsgaard, og fortsætter:
- Projektet giver mulighed for at tænke nye aktiviteter ind i lokale arrangementer, som tidligere har været udfordret af logistik. Samtidig er projektet et godt eksempel på bredt og tværgående samarbejde i Viborg Kommune, hvor der skabes synergier og muligheder for at samtænke bl.a. børnekultur og klimaaktiviteter, siger han.
Klimaindsats tæt på borgerne
Det mobile aktivitetshus bliver centrum for bl.a. aktiviteter om upcycling og genbrug samt dialogspil om grøn omstilling.
- Hvis vi skal lykkes med at nå målsætningerne i klimaplanen og sikre, at alle borgere kender til klimaudfordringerne og handlemuligheder for en mere klimavenlig hverdag, er det vigtigt, at kommunen kommer ud i alle lokalområder med viden og konkrete løsninger til klimahandlinger. Med et aktivitetshus på hjul får Viborg Kommune og Grønne Sammen netop mulighed for at møde borgerne i deres lokalsamfund i løbet af hele året, siger Eva Pinnerup, formand for Klima- og Miljøudvalget.
Kultur for børn i hele kommunen
Aktivitetshuset kan køres ud i forbindelse med byfester, markedsdage, skoletemauger og events - fx Lokaldysten - hvor det kan danne platform for kreative workshops, højtlæsning, mini-koncerter og meget mere.
- Viborg Kommune er måske landets førende indenfor børnekultur. Det er vi, fordi kulturoplevelser åbner verden for børn og inviterer dem til at udforske med nysgerrighed, kreativitet, fantasi og følelser – hvilket i sig selv er godt, men samtidig også værdifuldt i børnenes videre personlige udvikling. Det nye mobile aktivitetshus styrker børnekulturen i Viborg Kommune yderligere og gør det muligt for endnu flere børn og deres voksne at få glæde af kulturaktørernes mange forskellige tilbud, siger Mads Panny, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Aktivitetshuset er støttet med 100.000 kr. fra Nordea-fondens pulje ”Liv i det lokale”.
Nøgleord
Kontakter
Majbrit Brink StrøhKlimakoordinator, Grønne Sammen/Teknik & Miljø, Viborg Kommune
Tlf:87 87 86 35mstr@viborg.dkLene Birgitte MirlandProjektkonsulent, Viborg Bibliotekerne, Viborg Kommune
Tlf:87 87 34 31lebm@viborg.dkBilleder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Danmark – Norge på Viborg Stadion21.8.2025 14:41:32 CEST | Pressemeddelelse
Der er gratis adgang for publikum, når de danske U19-fodboldherrer møder Norge i en træningskamp søndag den 7. september kl. 16.00. Med på holdet er Viborg FF’s unge stortalent Frederik Damkjer.
Viborg Kommune løfter pegefingeren for transportminister20.8.2025 15:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Transportministeriet har hen over sommeren skubbet åbningstidspunktet for motorvejen fra Klode Mølle til Løvel. Nu lyder det fra Viborgs borgmester: motorvejen skal ikke forsinkes yderligere, og de berørte borgere har brug for hurtig afklaring.
Ny plan skal styrke livet i alle Viborg Kommunes landsbyer15.8.2025 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Planen ’Landdistrikter i udvikling’ giver retning for, hvordan landsbyer i kommunen – store som små – kan udvikle sig med udgangspunkt i deres styrker og potentialer.
Social- og Sundhedsudvalget ønsker ro om Safranvej14.8.2025 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune drøftede på sit møde den 14. august status på Botilbuddet Safranvej.
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum