Guldmedaljevinder og specialcykler i Amorparken i København
Lørdag den 21. juni kan børn, unge og voksne med handicap eller særlige cykelbehov få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Mennesker med handicap kan også cykle - nogle gange kræver det bare en speciel cykel. Lørdag den 21. juni er der mulighed for at prøve, hvordan det er at køre på en specialcykel i Amorparken i København. Under eventet får besøgende en unik mulighed for at prøve et bredt udvalg af specialcykler - såsom trehjulede cykler, håndcykler, tandemcykler og ladcykler – fra nogle af Danmarks førende leverandører og møde nogle af Danmarks førende paracykelryttere bl.a. guldmedaljevinder ved de Paraolympiske Lege og verdensmester, Emma Lund.
Eventet arrangeres af Cyklistforbundet, Videncenter om handicap, Elsass Fonden, Københavns Kommune og Copenhagen Legacy Lab (Wonderful Copenhagen) og er en del af cykelfesten under World-Tour-cykelløbet Copenhagen Sprint, der ruller gennem København samme weekend.
”Selvom Danmark har en stærk cykelkultur, så står mennesker med handicap desværre ofte uden for cykelfællesskabet. Det skal vi gøre noget ved. Vi glæder os til at sætte en fed streg under, at med den rette cykel og den rette introduktion til at cykle, så kan alle få mulighed for at opleve glæden ved at cykle uanset udfordringer,” siger Kenneth Øhrberg Krag, direktør i Cyklistforbundet.
Cyklistforbundet og Videnscenter om Handicap præsenterede i 2024 en undersøgelse og seks anbefalinger til at arbejde med cykelfremme for mennesker med handicap. Undersøgelsen viste blandt andet, at to ud af tre mennesker med handicap ønsker at cykle mere.
”Der er et kæmpe potentiale for at styrke cykling hos mennesker med både fysiske og psykiske handicap. Men én af barriererne for, at mennesker med handicap cykler, er netop manglende viden om og adgang til at afprøve en cykel, der passer til deres særlige behov,” siger Dorte Nørregaard, direktør, Videnscenter om handicap.
Eventet er en del af cykelfesten, der finder sted i anledning af Copenhagen Sprint. Wonderful Copenhagen er en del af det nationale partnerskab bag cykelløbet og arbejder samtidig strategisk med at skabe bredere værdi ved store events i hovedstaden. Hos Wonderful Copenhagen glæder man sig derfor over, at det internationale cykelløb danner bagtæppe for at sætte fokus på en overset dagsorden på cykelområdet:
“Der er generelt et stort potentiale for at skabe større værdi og sætte et bredere aftryk, når hovedstaden er vært for store events. Derfor er vi rigtig glade for at være en del af dette brede samarbejde, hvor vi i anledningen af Copenhagen Sprint sætter fokus på inklusionscykling,” siger Kit Lykketoft, direktør for kongresser, events og bæredygtighed, Wonderful Copenhagen.
Om eventet: Prøv en specialcykel
Eventet er for dig, der drømmer om at cykle mere, men har nogle særlige behov. Måske har du selv et handicap eller er pårørende til et barn/en voksen med et handicap. Eller måske er du en erfaren cyklist, der som senior har brug for tre hjul for at bevare glæden og trygheden ved at cykle.
Uanset hvad, vil der være masser af inspiration at hente:
-
Prøv cykler til både børn og voksne fra Danmarks førende leverandører af cykler til særlige behov herunder trehjulede cykler, håndcykler, tandems, ladcykler og mange andre
-
Få kyndig vejledning i regler og lovgivning på området
-
Hør om inkluderende cykelfællesskaber
-
Mød fire professionelle paracykelryttere heriblandt PL-guldmedaljevinder, Emma Lund
Der er gratis adgang til eventet, som finder sted i Amorparken v. Rigshospitalet kl. 10.00 til 15.00.
Læs mere på: cyklistforbundet.dk/specialcykel
Arrangementet er gratis og åbent for alle aldre. Tilmelding er ikke nødvendig.
For mere information, kontakt: Mai-Britt Aagaard Kristensen, projektleder i Cyklistforbundet på: 40 70 83 67 eller mai-britt@cyklistforbundet.dk
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
Cyklistforbundet skruer op for indsatsen i Helsingør14.10.2025 11:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Bedre cykelforhold for skoleelever, pendlere og turister. Det bliver noget af det, som Cyklistforbundets nye lokale repræsentant i Helsingør Kommune, Niels Nyhus, vil arbejde for, når forbundet op til kommunalvalget styrker sin lokale tilstedeværelse.
Over 95.000 elever cyklede i skoledyst9.10.2025 12:00:07 CEST | Pressemeddelelse
I september deltog mere end 95.000 skoleelever fra hele landet i årets store cykelkampagne, Alle Børn Cykler, arrangeret af Cyklistforbundet. 0.B på Egelundskolen i Albertslund kan tage hovedpræmien med hjem: cykler til hele klassen og deres lærer. OBS: Se regionale og lokale tal i bunden.
"Uholdbart, at op mod 500 p-pladser til cykler ved Aarhus Banegård forsvinder”30.9.2025 12:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus står over for en drastisk ændring i byens cykelinfrastruktur, idet op mod 500 cykelparkeringspladser ved Bruuns Bro ved banegården fjernes i forbindelse med en renovering, og der er ingen planer om at etablere dem igen. Cyklistforbundet mener, situationen er helt uholdbar og vil få meget negative konsekvenser for cyklingen i Aarhus – og for butikslivet.
Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?16.9.2025 13:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren bærer cykelglæden videre til sine elever? Så kan du nominere din kandidat til Cyklistforbundets lærerpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum