Vejarbejde på Helsingørmotorvejen i Gentofte hen over sommeren
Vejdirektoratet skal hen over sommeren 2025 forstærke stålvæggene under broerne ved Kongelysvej, Kildegårdsplads og Tuborgvej langs Helsingørmotorvejen i Gentofte. Arbejdet kommer til at foregå fra slutningen af juni til udgangen af september.

Forstærkningsprojektet består i, at der bliver sat i alt 160 nye såkaldte jordankre, som er lange stålrør, der bores ind gennem stålvæggen, for at sikre spunsen. Jordankrene bliver installeret fra Helsingørmotorvejen i både nordgående og sydgående retning. De nuværende jordankre, som holder stålvæggen, er gamle og slidte. Derfor indsætter Vejdirektoratet nye ankre, der sikrer stålvæggene i mange år frem.
Fra slutningen af juni til udgangen af september betyder det vejarbejde og trafikomlægninger på Helsingørmotorvejen mellem Kongelysvej og Tuborgvej. I de perioder, hvor der bliver sat jordankre under broerne, vil der være to vognbaner forbi arbejdsstedet mens nødsporet og det højre spor vil være inddraget til arbejdsområde til Vejdirektoratets entreprenør.
Vi forventer, at indsnævring på Helsingørmotorvejen til to vognbaner vil være i følgende perioder:
-
Uge 26-27: ved Tuborgvej: i retning ind mod København
-
Uge 27-29: ved Kongelysvej og Kildegårds Plads, i retning ind mod København
-
Uge 29-31: ved Kongelysvej og Kildegårds Plads, i retning mod Helsingør
-
Uge 31-32: ved Tuborgvej, i retning mod Helsingør
Hastigheden sættes ned til 80 km/t på hele strækningen. Trafikanterne må påregne ekstra rejsetid, specielt i myldretiden. Selv om der er sommerferie og dermed mindre trafik, må der forventes nogen kødannelse og forsinkelse ved passage af vejarbejde.
Der vil kun være ét spor farbart på strækningen i aften- og nattetimerne i de weekender op til opstart på et arbejdssted. Dette er nødvendigt for at gøre klar til det pågældende vejarbejde.
Fra den 11. august og til udgangen af september bliver der udført afsluttende arbejder med opspænding af ankre og overfladebehandling af stålvæggene på de tre broer. Her bliver trafikken lagt om, så der er tre smalle vognbaner. Nødsporet vil fortsat være spærret og hastigheden er fortsat 80 km/t forbi arbejdsområdet. I takt med arbejdets afslutning vil afspærring af nødspor løbende fjernes, og den oprindelig afstribning med 3 vognbaner reetableres. Samtidig ændres hastighedsbegrænsningen tilbage til de normale 90 km/t for strækningen.
Det er entreprenøren Nordisk Fundering, som udfører arbejdet for Vejdirektoratet, mens COWI A/S assisterer Vejdirektoratet.
Information om, hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken, kan ses på www.vejdirektoratet.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Kontakter
Henrik Olischer NielsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 48hn@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Broarbejde på motorvejen mellem Brande og Arnborg16.7.2025 13:46:53 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på Midtjyske Motorvej ved Brande må tage en mindre omvej i to uger, mens Vejdirektoratet reparerer fuger på motorvejsbroen over Holtum Å.
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum