Færøerne overtager ansvaret for luftfartsområdet
En fælleserklæring om en etapevis overtagelse af ansvaret for luftfartsområdet er faldet på plads. Ansvaret for luftfartsområdet på Færøerne overtages i etaper i et samarbejde mellem de danske myndigheder og Færøernes Landsstyre.
Færøernes Landsstyre ønsker at overtage luftfartsområdet fra Danmark. Luftfartsområdet er et teknisk krævende område, og derfor er der aftalt mellem Landsstyret og den danske regering, at overdragelsen sker i etaper.
- Med overtagelsen af luftfartsområdet ser vi frem til at overtage det fulde ansvar for et af de store sagsområder, som Danmark endnu varetager. Den trinvise overtagelse sker i gensidig forståelse af hvordan dette teknisk krævende sagsområde kan overdrages under hensyntagen til flysikkerhed og internationale samarbejdsrelationer, siger Sirið Stenberg, udenrigs- og erhvervsminister
Ansvaret for luftfartsområdet på Færøerne har historisk været varetaget fra Danmark, men siden 2005 har der været arbejdet for at overdrage ansvaret til de færøske myndigheder.
- Vi tror på, at færingerne er bedst til at varetage lokale forhold, og derfor har vi arbejdet for, at ansvaret for luftfartsområdet bliver taget af færøske myndigheder. Med aftalen om overtagelsen er vi fra dansk side klar til at indgå i samarbejdet om at dette tekniske område overtages, siger transportminister Thomas Danielsen.
Det kræver en lovændring at overdrage ansvaret for luftfartsområdet i etaper, som transportministeren påtænker at fremsætte i den kommende folketingssamling. Derudover skal en lignende lovproces gennemføres på Færøerne, ligesom de færøske myndigheder sammen med danske myndigheder vil fastlægge en tidsplan for den etapevise overtagelse.
Der vil desuden blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både Færøerne og Danmark, som vil følge overtagelsesforløbet og sikre fremdrift, koordinering og den nødvendige vidensdeling.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
25 timers parkeringsbegrænsning på statslige rastepladser ophæves7.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2018 har der været tidsbegrænset parkering for lastbiler på danske motorvejsrastepladser. Fra 1. januar 2026 ophæves tidsbegrænsningen, da reglen medfører ulige konkurrenceforhold for danske vognmænd og er administrativt tung at håndhæve.
Ny måling viser post til tiden7.7.2025 09:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Kvalitetsmåling af brevmarkedet fra maj viser, at de landsdækkende postvirksomheder får posten frem. Især Dao klarer sig godt i målingen.
Anlægslove om Midtjyske Motorvej sendt i høring7.7.2025 08:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsloven for Midtjysk motorvej (Give - Billund Vest og Klode Mølle - Løvel) er netop sendt i offentlig høring.
EU støtter udrulning af nyt signalsystem på Fyn med 176 millioner kroner4.7.2025 11:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har besluttet at støtte det nye signalsystem mellem Middelfart og Korsør med penge fra EU’s infrastrukturfond. Udover signalprogrammet kommer der også støtte til blandt andet Vejdirektoratet. Danmark modtager støtte for i alt 191 millioner kroner.
83 millioner til ladeinfrastruktur til Østbanen1.7.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Som led i indførelsen af batteritog i Region Sjælland skal der etableres ladeinfrastruktur til de nye tog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum