Professorat i kognitiv og klinisk psykologi: Vibeke Fuglsang Bliksted
Psykolog, ph.d. Vibeke Fuglsang Bliksted er udnævnt til professor i kognitiv og klinisk psykologi ved Klinisk Institut, SDU, og Psykiatrien i Region Syddanmark. Hendes forskningsmæssige fokus er udvikling af nye behandlingsformer for socialkognitive vanskeligheder; særligt hos unge med psykiske lidelser.

Bliksted leder netop nu et forskningsprojekt i samarbejde med Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor effekten af et nyt behandlingstilbud til unge med socialkognitive vanskeligheder undersøges. Projektet inddrager ekspertise fra den australske forsker Dr. Frances Dark og er baseret på træning og kompensation af sociale kognitive funktioner.
Hun har desuden været med til at udvikle en innovativ behandlingsform målrettet unge med hørehallucinationer. Sammen med en specialpsykolog og den britiske forsker Dr. Charlie Harriot-Maitland er der skabt et manualiseret compassion-fokuseret terapi-tilbud, hvor forældre aktivt inddrages og bl.a. oplever simulerede hallucinationer for at styrke forståelsen og behandlingen.
Vibeke Fuglsang Bliksted begyndte sin forskerkarriere i OPUS-behandlingsenheden, hvor hun oplevede et behov for bedre test til måling af socialkognition – evnen til at afkode følelser, intentioner og sociale signaler. Det blev startskuddet på en ph.d. med vejledning fra den internationale kapacitet Chris Frith, og senere en forskningskarriere med hjerneskanninger (fMRI) og opbygning af testmetoder i samarbejde med forskere fra bl.a. Japan, Kina og Tyskland.
Hendes forskning favner også livsforløbsstudier, herunder en central rolle i et landsdækkende projekt om børn af forældre med skizofreni eller bipolar lidelse. Formålet er at kunne identificere tidlige risikotegn og fremme forebyggelse og tidlig behandling.
Aktuelt udvikler Bliksted sammen med kolleger VirtualReality-baserede socialkognitive test og behandlingsmetoder målrettet patienter med fx sclerose. Hun er desuden medforperson i Den Nationale Skizofrenidatabase og de danske multidisciplinære psykiatrigrupper samt forperson for en arbejdsgruppe, der udarbejder nye anbefalinger for udredning og behandling af kognitive og socialkognitive vanskeligheder ved psykose.
Ved siden af professoratet arbejder hun som specialpsykolog i Lokalpsykiatrien Odense. Vibeke Fuglsang Bliksted er født i Thy i 1970 og bor i Silkeborg med sin mand og tvillingedøtre på 20 år.
Vibeke Fuglsang Bliksted er født i Thy den 27.08 1970
Kontakter
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum