Boligkontoret Danmark

Middelfart Kommune nomineret til Årets Almene Kommune

Del

Middelfart Kommune er en af de fire kommuner, der er i spil til titlen som årets bedste almene kommune. Prisen går til kommuner, der virkelig gør det godt i samarbejdet med den almene boligsektor.

Logo med Årets Almene Kommune
Middelfart Kommune er nomineret til prisen Årets Almene Kommune. Fotoillustration Boligkontoret Danmark

”Prisen skal være med til at styrke kendskabet til den almene boligsektor blandt både borgere og lokalpolitikere – og inspirere andre til at styrke partnerskaberne,” siger Marianne Lundberg, formand for Boligkontoret Danmarks kommunikationsudvalg, som står bag prisen.

Boligkontoret Danmark administrerer mere end 60 boligselskaber over det meste af landet, og det er medlemsselskaberne, der har haft mulighed for at indstille de kommuner, de har et særligt godt samarbejde med.

Boligforeningen Lillebælt har indstillet Middelfart Kommune med følgende begrundelser:

  • Der tænkes altid almene boliger ind i den kommunale boligudvikling.
  • Kommunen er indstillet på at stille attraktive byggegrunde til rådighed for boligforeningerne.
  • Der er et tæt og konstruktivt samarbejde med kommunens to største boligforeninger: Boligforeningen Lillebælt og Civica.

Ud over Middelfart Kommune er også Næstved Kommune, Guldborgsund Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune nomineret til prisen.

Dommerpanel og offentliggørelse
Vinderen kåres på Boligkontoret Danmarks boligkonference den 15. juni 2025.

Dommerpanelet består af:

  • Bent Madsen, adm. direktør, BL – Danmarks Almene Boliger
  • Klaus Bentzen, formand, Boligkontoret Danmark
  • Marianne Lundberg, formand for kommunikationsudvalget, Boligkontoret Danmark
  • Lilly Thorsen, bestyrelsesrepræsentant i Kommunikationsudvalget
  • Susanne Henriksen, bestyrelsesrepræsentant i Kommunikationsudvalget
  • Lars Lehmann, adm. direktør i Boligkontoret Danmark
  • Karina Lauridsen, foreningsdirektør i Boligkontoret Danmark
  • Kim Johansen, regionsdirektør – Vest, Boligkontoret Danmark

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.

Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye