VM ishockey 2025 i Herning: Ishockeyhistorie med sol, is og fællesskab
Med en sejr over Canada i kvartfinalen har det danske landshold for første gang nogensinde spillet sig i en VM-semifinale. Jublen fra tribunerne i Jyske Bank Boxen kunne høres langt ud over Herning, og stemningen summer stadig i gaderne dagen derpå. Samtidig markerer det afslutningen på et uforglemmeligt VM – hvor både sportslige resultater, fanengagement og international opmærksomhed har nået nye højder. Bag succesen står et stærkt fællesskab, der har løftet i flok – både på og uden for isen.

Efter to uger med intens verdensklasseishockey, dedikerede fans og sommerstemning i Herning er VM i ishockey 2025 og det danske landshold nu skøjtet videre til slutspillet i Sverige. Med flere end 190.000 tilskuere, et væld af internationale besøgende og en ikonisk dansk præstation på isen har mesterskabet levet fuldt op til ambitionerne.
Danmark har i år delt værtskabet med Sverige, men Jyske Bank Boxen og Herning har endnu en gang vist, at Danmark er blandt verdens bedste værtsnationer for store, internationale sportevents.
Målene blev indfriet – og mere til
Da Danmark og Herning sagde ja til værtskabet for VM i ishockey 2025, var ambitionerne høje: sportslige præstationer, stærkt billetsalg, folkelig opbakning og international synlighed. Med sejren over Canada i går kan vi med stolthed konstatere, at alle mål er nået – og endda overgået. En historisk dansk semifinaleplads og en feststemning, der har samlet mennesker på tværs af lande og baggrunde.
Også de kommercielle og de samfundsorienterede mål er blevet opfyldt. Med 192.321 tilskuere til kampene i Herning blev målet indfriet. Forventningen var 150.000 tilskuere. Og begejstringen fra både danske og udenlandske fans har været til at mærke i hele byen. Samtidig har en bred inddragelse af frivillige, kulturaktører og lokale organisationer bidraget til, at mesterskabet blev en folkefest for alle generationer, hvilket også var noget, som internationale medier hæftede sig ved.
Citater:
Ulrik Larsen, direktør, direktør for Ishockey VM2025 – Herning P/S:
”Vi er utrolig stolte over, hvordan VM 2025 er blevet afviklet. Det har været en fejring af ishockey, fællesskab og dansk værtskab. Fans fra hele verden har fundet vej til Herning, og vi har fået vist, hvad Danmark kan, når vi står sammen om de store sportevents.”
Dorte West, borgmester i Herning Kommune:
"Endnu en gang har Herning Kommune demonstreret vores evne til at afvikle internationale begivenheder i verdensklasse. Vi har haft solskin, god energi og et fantastisk fremmøde – det har været en mindeværdig oplevelse for både borgere, besøgende og frivillige."
Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark:
”Hvilken fantastisk afslutning på dansk grund! Den drejebog kunne ikke være blevet skrevet meget bedre: Historisk dansk resultat, elektrisk stemning i Boxen og stor medieopmærksomhed. VM i ishockey 2025 har endnu en gang cementeret Danmarks position som en attraktiv og professionel vært for internationale mesterskaber. I samarbejde med Danmarks Ishockey Union og Herning Kommune har vi skabt rammerne for en sportslig og organisatorisk succes.”
Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S og operatør af Jyske Bank Boxen:
”Jyske Bank Boxen og FanZonen i messehallerne og udenfor har summet af begejstring og fællesskab på tværs af nationerne. Vi takker arrangører, landsholdene og de mange tusind gæster for en fantastisk stemning, der har bredt sig fra isen og skabt uforglemmelige oplevelser for publikum”, siger Georg Sørensen og kalder VM 2025 endnu en milepæl i MCH-koncernens oplevelsesunivers.
Faktaboks
Fakta om 2025 IIHF Ishockey VM i Herning
Værtsby og kampe
Herning var centrum for de danske VM-festligheder, mens Stockholm lagde is til den anden pulje, slutkampene og den traditionelle IIHF-kongres. I alt blev 30 indledende kampe – herunder syv danske gruppekampe – spillet i Jyske Bank Boxen.
Grupperne
Gruppe A (34 kampe): Canada, Finland, Sverige, Slovakiet, Letland, Østrig, Frankrig og Slovenien.
Gruppe B (30 kampe): Tjekkiet, Schweiz, USA, Tyskland, Danmark, Norge, Kasakhstan og Ungarn.
Danmark videre til semifinalen. I semifinalen venter Schweiz, der tidligere i går sikrede sig semifinalepladsen med en sejr over Østrig
Frivillige 550
Tilskuere 192.321
Fanzone
En 18.000 m² stor fanzone dannede rammen om aktiviteter, konkurrencer, merchandise og madoplevelser – både ude og inde. Fanzonen blev udvidet i forhold til 2018 og blev besøgt af tusindvis af fans fra både ind- og udland.
HyggeHockey Herning
Et af de mest stemningsfulde elementer uden for isen var Hygge Hockey Herning – en række aktiviteter og events, der skabte liv og fællesskab i hele byen under VM. Herning Kommune og lokale aktører gik sammen om at omdanne byens rum til en levende ishockeyby med alt fra street hockey og fanparader til musik, mad og hyggehjørner for hele familien. Med Hygge Hockey Herning blev VM-feberen for alvor en del af bylivet, og både borgere og besøgende kunne mærke, hvordan ishockey og dansk hygge gik hånd i hånd – i solen, i gaderne og i hjertet af mesterskabet
Miljømæssige tiltag
- Klima-venlige måltider
- Bekæmpelse af madspild
- Genbrugelige vandflasker til frivillige, presse og ansatte
- Venue er ISO-certificeret
- Genbrugte materialer
Social ansvarlighed
- Spillernes garderober bygget af et lokalt rehabiliteringscenter
- Folkeskoler, børnehaver og specialskoler inviteret til at deltage
- Uddannelsesforløb
- Større åbenhed omkring frivillige
- Overskud investeres i dansk ishockey
Governance og eftermæle
- Bæredygtighedstiltag dokumenteres og deles til efterfølgende begivenheder
- Praktikforløb og grundige programmer for frivillige bruges efterfølgende
Historisk perspektiv
Danmark var ene vært for VM i ishockey i 2018, hvor Herning og København lagde is til kampene. Dengang blev der solgt over 353.000 billetter. Siden 2003 har Danmark hvert år kvalificeret sig til A-VM.
Partnerskaber
Danmarks Ishockey Union arrangerede verdensmesterskabet gennem projektselskabet Ishockey VM 2025 og det internationale ishockeyforbund, IIHF. VM-projektet blev støttet af Sport Event Denmark & Herning Kommune som partnere. Yderligere danske partnere var Dansk Metal, Scandic Hotels, Ticketmaster, PHØNIX TAG, TEMPUR, Uggerhøj Biler, Sand Spedition samt Carlsberg.
Fotos: Lars Møller har dækket alle danske kampe og fotos kan købes her: https://www.larsmoeller.com/
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Nyvalgt formand for DanskHåndbold sætter ord på bl.a. fremtidens håndboldslutrunder – live på Folkemødet11.6.2025 16:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Adm. Direktør Heino Marnow Knudsen i en personlig samtale med DanskHåndbolds nyvalgte formand, Torsten Laen, om bl.a. store håndboldslutrunder i Danmark.
Silkeborg vært for EM Gravel i 202811.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg skal være vært for EM i gravelcykling i 2028. Det bliver et mesterskab, der ikke blot samler Europas bedste gravelryttere, men også kan inspirere flere danskere til at dyrke motion i naturen.
Vi skal turde stille spørgsmålet: Hvad skal sporten kunne i fremtiden?10.6.2025 14:01:24 CEST | Pressemeddelelse
DanskHåndbold og Sport Event Denmark sætter sportens samfundsansvar og arven fra store sportevents til debat på Folkemødet
Nedtællingen er i gang: 100 dage til FIBA 3x3 Europe Cup rammer hjertet af København28.5.2025 06:36:56 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis 100 dage forvandles København til Europas basketball-hovedstad, når FIBA 3x3 Europe Cup 2025 løber af stablen midt i byen – som den ubestridte hovedattraktion under CPH Street Days, Københavns Kommunes nye streetfestival.
Verdenseliten stiller til start i Copenhagen Sprint16.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er de deltagende hold til det nye danske World Tour-løb, Copenhagen Sprint, på plads. Og det er verdenseliten, der kommer til København 21.-22. juni. Tolv kvindelige og ti mandlige World Tour-hold stiller til start sammen med en række Pro Teams og et dansk landshold for både kvinder og mænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum