EM i badminton rundes af med succes – nu ser Horsens frem mod Thomas & Uber Cup 2026
Forum Horsens har netop lagt gulv til en uges intens, international badminton i international klasse. EM i badminton 2025 er blevet en organisatorisk succes, og partnerskabskredsen bag begivenheden – Badminton Danmark, Horsens Kommune, Sport Event Denmark og Badminton Europe – sender nu takken videre til alle, der har bidraget til den festlige og professionelle afvikling.

Samtidig er blikket allerede rettet mod 2026, hvor Thomas & Uber Cup – verdensmesterskaberne for herre- og damehold – afvikles i samme rammer i Horsens.
”Det er dejligt, at vi har kunnet bringe vores største og mest betydningsfulde mesterskab til det stærkeste badmintonland i Europa. Reelt er der kun otte til 10 mulige steder, vores store events kan afvikle, så derfor er vi meget glade for, at Danmark er vært. Her i Horsens bliver man mødt af en varm gæstfrihed – man bliver nærmest suget ind i arenaen. Takket være Badminton Danmark, Horsens og Sport Event Denmark har vi i år kunnet fejre vores mestre i verdensklasserammer,” siger Sven Serré, præsident for Badminton Europe.
Også fra Horsens er der glæde over EM’et.
”Det har været en fantastisk badminton-uge her i Horsens, og jeg er både utrolig stolt og utrolig taknemmelig over den enorme opbakning og begejstring, vi har mødt fra alle sider. Hundredvis af frivillige har ydet en helt fantastisk indsats - godt styret og koordineret af Horsens Badminton Klub. Og Badminton Danmark har gennemført et perfekt EM her i Horsens - med et set-up, som er fantastisk flot og professionelt. Og vi glæder os allerede til næste år, når VM for hold skal afvikles her i Horsens,” siger Peter Sørensen, borgmester, Horsens Kommune.
Fællesskab, kvalitet og sportslig nerve
EM blev fulgt tæt af både tilskuere og tv-seere fra hele Europa, og kombinationen af sportslig nerve og et professionelt set-up blev bemærket langt ud over Danmarks grænser.
”EM i badminton har virkelig været en showcase for, hvad dansk badminton og danske værtskaber kan præstere,” siger Kristian Pinderup Langbak, direktør for Badminton Danmark og fortsætter:
”Vi har haft stærke danske præstationer på banen og en endnu stærkere indsats bag kulisserne. Det giver os både stolthed og en solid platform, når vi nu i samarbejde med Horsens Kommune og Sport Event Denmark går i gang med det sidste års forberedelser til Thomas & Uber Cup næste år.”
Strategisk værtskab med globalt aftryk
Med både EM og Thomas & Uber Cup placeret i Horsens er byen blevet en central scene i den internationale badmintonkalender.
”EM i badminton er et skoleeksempel på, hvordan et godt samarbejde mellem et stærkt specialforbund, en meget engageret værtsby og os som national eventorganisation skaber en platform for store internationale sportsbegivenheder i Danmark. EM i badminton har både haft lokal gennemslagskraft og international rækkevidde, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde frem mod Thomas & Uber Cup i 2026,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
FAKTA
Sportslige danske resultater:
-
- 2 x Guld: Line Kjærsfeldt (damesingle), Jesper Toft og Amalie Magelund (mixeddouble)
- 1 x Sølv: Maiken Fruergaard og Natasja Anthonisen (damedouble)
- 5 x Bronze: Julie Dawall Jakobsen (damesingle), Daniel Lundgaard og Mads Vestergaard (herredouble), Rasmus Kjær og Frederik Søgaard (herredouble) Sara Thygesen/Debora Jille (damedouble) og Mads Vestergaard/Christine Busch (mixeddouble).
EM i badminton 2025 blev afviklet i Forum Horsens i samarbejde mellem Badminton Danmark, Horsens Kommune/Horsens and Friends, Sport Event Denmark og Badminton Europe.
Thomas & Uber Cup 2026 (VM for hold) afvikles samme sted
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Nyvalgt formand for DanskHåndbold sætter ord på bl.a. fremtidens håndboldslutrunder – live på Folkemødet11.6.2025 16:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Adm. Direktør Heino Marnow Knudsen i en personlig samtale med DanskHåndbolds nyvalgte formand, Torsten Laen, om bl.a. store håndboldslutrunder i Danmark.
Silkeborg vært for EM Gravel i 202811.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg skal være vært for EM i gravelcykling i 2028. Det bliver et mesterskab, der ikke blot samler Europas bedste gravelryttere, men også kan inspirere flere danskere til at dyrke motion i naturen.
Vi skal turde stille spørgsmålet: Hvad skal sporten kunne i fremtiden?10.6.2025 14:01:24 CEST | Pressemeddelelse
DanskHåndbold og Sport Event Denmark sætter sportens samfundsansvar og arven fra store sportevents til debat på Folkemødet
Nedtællingen er i gang: 100 dage til FIBA 3x3 Europe Cup rammer hjertet af København28.5.2025 06:36:56 CEST | Pressemeddelelse
Om præcis 100 dage forvandles København til Europas basketball-hovedstad, når FIBA 3x3 Europe Cup 2025 løber af stablen midt i byen – som den ubestridte hovedattraktion under CPH Street Days, Københavns Kommunes nye streetfestival.
VM ishockey 2025 i Herning: Ishockeyhistorie med sol, is og fællesskab23.5.2025 08:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Med en sejr over Canada i kvartfinalen har det danske landshold for første gang nogensinde spillet sig i en VM-semifinale. Jublen fra tribunerne i Jyske Bank Boxen kunne høres langt ud over Herning, og stemningen summer stadig i gaderne dagen derpå. Samtidig markerer det afslutningen på et uforglemmeligt VM – hvor både sportslige resultater, fanengagement og international opmærksomhed har nået nye højder. Bag succesen står et stærkt fællesskab, der har løftet i flok – både på og uden for isen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum