National undersøgelse viser utilstrækkelig kvalitet i flere børnehaver

9 pct. af de kommunale børnehaver vurderes at have et pædagogisk læringsmiljø af ’god’ kvalitet. Det viser en ny og repræsentativ national undersøgelse, der er gennemført af VIVE og EVA på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er igangsat med udgangspunkt i aftalerne om kommunernes økonomi for 2022 og 2023.

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer i børnehaverne, og at der kan være forskel på kvaliteten mellem stuer i den samme børnehave. Der er 63 pct. af børnehaverne, som vurderes at have ’tilstrækkelig’ kvalitet, mens 28 pct. af børnehaverne vurderes at have et pædagogisk læringsmiljø af ’utilstrækkelig’ kvalitet.

Resultaterne viser, at børnehaverne vurderes højere i kategorien ”Fysiske omgivelser” end i de øvrige kategorier, som er ”Leg og aktiviteter” og ”Relationer”.

Undersøgelsen konkluderer, at der er brug for, at flere børnehaver løfter kvaliteten, og at det kræver en differentieret indsats.

”Kvaliteten i børnehaverne er ikke god nok. Vi afleverer vores børn om morgenen og henter dem om eftermiddagen. I de timer fortjener de kvalitet på legepladsen, i puderummet, og når konflikter skal løses. Jeg er glad for, at vi for første gang har fået lavet denne undersøgelse af børnehaverne. Men den understreger også, at vi er kommet for sent i gang med investeringer i børnehaven. Der er nu blevet ansat flere, lønningerne er hævet markant, og vi får en ny pædagoguddannelse. Det er alt sammen meget godt. Men det burde vi have prioriteret for mange år siden. Jeg kommer til at følge kvaliteten tæt den kommende tid. Næste gang skal resultatet være markant bedre,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”En af de allervigtigste opgaver, vi har i kommunerne, er at sikre, at de mindste i vores samfund – vores børn – får en god start på livet. De skal kunne udvikle sig, lære og være i trygge rammer i gode dagtilbud. Vi kan derfor ikke være tilfredse med, at kvaliteten flere steder ikke er god nok. Det skal der handles på. Vi skal både gøre noget helt lokalt i det enkelte dagtilbud, i den enkelte kommune og nationalt. Vi skal sikre ordentlige rammer for vores lederes arbejde. De skal kunne være tættere på medarbejderne og børnene. Vi skal kigge vores tilsyn efter i sømmene, sørge for at vi ikke er ”hjemmeblinde” og overser de steder, hvor kvaliteten ikke er god nok. Vi skal opkvalificere vores medarbejderes faglighed. Og så vil vi sætte en særlig indsats i gang over for de institutioner og kommuner, hvor udfordringerne er størst,” siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Hent undersøgelsen: ”Kvalitet i dagtilbud” (pdf)

Se metodebilag: ”Kvalitet i dagtilbud – Undersøgelsesdesign, metode, bilagstabeller” (pdf)

Resultaterne kommer i forlængelse af kvalitetsundersøgelsen på 0-2 årsområdet fra 2023: National undersøgelse viser utilstrækkelig kvalitet i flere dagtilbud for 0-2-årige børn | Børne– og Undervisningsministeriet

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er national og baseret på en repræsentativ stikprøve på 100 kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn i 56 kommuner. 

I undersøgelsen er der gennemført 7 timers observation af det pædagogiske læringsmiljø hos hver af de udtrukne daginstitutioner. I daginstitutionerne er der gennemført observationer på to stuer i det omfang, der har været to stuer for 3-5 årige. Der er desuden indhentet data om rammeforhold fra de deltagende kommuner og Danmarks Statistik. Herudover bygger undersøgelsen på interviews med pædagogisk personale i 10 af de deltagende daginstitutioner.

Centrale initiativer på dagtilbudsområdet

Regeringen har igangsat og igangsætter en række initiativer, som understøtter et fagligt løft og kvaliteten dagtilbudsområdet.

• Opkvalificeringspulje: Regeringen vil fortsat prioritere midler til opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud, og at der i årene 2026-2030 afsættes ca. 210 mio. kr. årligt (2025-pl). Kommunerne forpligtes til at udarbejde en lokal plan for opkvalificering af pædagogisk personale.
• Pulje til sociale normeringer: Regeringen vil fortsat prioritere midler til sociale normeringer i daginstitutioner ved en genudmøntning af puljen i 2026-2028 med ca. 375 mio. kr. årligt (2025-pl). Midlerne skal anvendes til at ansætte uddannet pædagogisk personale.
• Ny og bedre pædagoguddannelse: En ny og bedre pædagoguddannelse, hvor der blandt andet er afsat midler til et markant kvalitetsløft af uddannelsen indgår i aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser fra 2025. Det konkrete indhold på en ny og bedre pædagoguddannelse udvikles mhp. første optag i sommeren 2027.
• Kvalitetsløft af den pædagogiske assistentuddannelse og flere lærepladser: Regeringen vil igangsætte et udviklingsarbejde, der skal afdække, hvordan kvaliteten af den pædagogiske assistentuddannelse kan løftes. Regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger i 2025 om at understøtte flere lærepladser.
• Lønløft: Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i december 2023 en historisk aftale, som prioriterer et lønløft til en lang række offentligt ansatte, herunder pædagoger, med henblik på at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen.
• Minimumsnormeringer: Lovkrav om minimumsnormeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner m.fl. trådte i kraft den 1. januar 2024 og for privatinstitutioner pr. 1. januar 2025. Kommunerne får samlet set 1,8 mia. kr. årligt (2025-pl) til at efterleve lovkravet.
  
  

Derudover har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og KL invitereret alle kommuner til at deltage i tværkommunale udviklingsgrupper for at understøtte en forandringsproces og opbygge kompetencer til at fremme kvalitetsudvikling i dagtilbud med betydelige kvalitetsudfordringer.