Kræftens Bekæmpelse

Medicinrådet anbefaler livsforlængende lægemiddel mod særlig type brystkræft

Del

Kræftens Bekæmpelse: Fantastisk, at kvinder får mulighed for behandling med Trodelvy.

Det er fantastisk, at der nu er medicin til rådighed, der beviseligt kan forlænge uhelbredeligt syge kvinders liv, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Det er fantastisk, at der nu er medicin til rådighed, der beviseligt kan forlænge uhelbredeligt syge kvinders liv, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse

Den 21. maj har Medicinrådet anbefalet kræftmedicinen Trodelvy til kvinder med metastatisk triple-negativ brystkræft, hvor sygdommen ikke længere kan opereres, og andre behandlingsmuligheder er afprøvet.

- I Kræftens Bekæmpelse glæder vi os på vegne af de kvinder, der nu endelig får adgang til behandling, der kan få afgørende betydning for dem. Det betyder alverden for dem og deres pårørende, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Anbefalingen kommer på baggrund af nye stærke data, der bekræfter behandlingens effekt: Halvdelen af patienterne lever 5 måneder længere - eller mere - på Trodelvy end med den nuværende standardbehandling.

Der er tale om en aggressiv og uhelbredelig kræftform med meget få behandlingsmuligheder, som rammer cirka 60 kvinder om året i Danmark – ofte yngre kvinder midt i arbejds- og familielivet.

Ekstra tid betyder alt

Medicinrådets afviste i 2022 Trodelvy med den begrundelse, at effekten var for usikker og prisen for høj. Lægemiddelfirmaet har på baggrund af ny dokumentation og pris ansøgt igen, og nu har Medicinrådet altså anbefalet behandlingen.

- For en kvinde med små børn betyder hver dag ekstra med familien alt. Det er fantastisk, at der nu er medicin til rådighed, der beviseligt kan forlænge uhelbredeligt syge kvinders liv, siger Jesper Fisker.

Trodelvy er anbefalet i bl.a. Sverige, Norge og England. I den tid, midlet ikke har været tilgængelig i Danmark, har nogle patienter valgt at betale for behandlingen af egen lomme. Prisen kan løbe op i næsten 1 million kroner.

- Kræftpatienter i Danmark skal have tilbudt samme behandling som patienter i landene omkring os. Nu får alle kvinder herhjemme med denne sygdom de samme muligheder – uanset størrelsen på deres pengepung. Det er fantastisk nyt, siger Jesper Fisker.

Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter har siden første ansøgning i 2022 støttet en anbefaling af Trodelvy til patientgruppen. Også Brystkræftforeningen har længe ønsket Trodelvy godkendt i Danmark.

Ifølge Medicinrådet ligner patientgruppen i studiet ikke helt de danske patienter, så effekten og bivirkningerne af Trodelvy er usikre. Derfor har rådet bedt klinikerne indsamle data om overlevelse og bivirkninger, og om senest to år skal anbefalingen revurderes.

Læs Medicinrådets nyhed:

Medicinrådet anbefaler Trodelvy til alvorligt syge brystkræftpatienter

Nøgleord

Kontakter

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye